Forestil dig en ørken så tør, at den længe har været betragtet som et ‘biologisk tomrum’. Nu tyder ny forskning på, at dele af den samme ørken faktisk kan omdannes til at suge CO2 ud af luften.
Det skriver Live Science på baggrund af et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Det handler om ‘Taklamakan-ørkenen’ i det nordvestlige Kina. Ørkenen er en af verdens største og dækker et område, der er på størrelse med Tyskland.
Over 95 procent af ørkenen er dækket af flyvesand, der er i konstant bevægelse, og høje bjerge omkring den holder fugtig luft væk det meste af året.
Men siden 1978 har Kina plantet træer langs ørkenens kant som led i programmet ‘Three-North Shelterbelt’, som har til formål at bremse ørkendannelse. Projektet, som også er kendt under navnet ‘Den Store Grønne Mur', planter træer frem mod 2050 for netop at bremse ørkendannelse. I dag er der plantet mere end 66 milliarder træer i det nordlige Kina.
Nu har forskere analyseret satellitdata og målinger fra jorden gennem 25 år og fundet ud af, at vegetationen langs Taklamakan-ørkenens kanter optager mere CO2, end området udleder. Det betyder, at området er ved at blive omdannet til et stabilt kulstoflager, som er et sted, der suger mere CO2 til sig, end det sender ud.
Ifølge forskerne giver resultatet det første direkte bevis for, at menneskelige indgreb effektivt kan øge optagelsen af CO₂ selv i de mest ekstreme tørre områder.
Om projektet også får potentiale til at bremse sandstorme og ørkendannelse, er stadig uklart ifølge forskerne. Men studiet tyder altså ifølge forskerne på, at ‘den store grønne murs’ rolle som kulstoflager, kan blive en værdifuld model for andre ørkenregioner.
