På traveturen hen over gårdspladsen fanger dit blik en sær form blandt alle stenene. Du samler den op, men kan ikke rigtig finde ud af, om det er en knogle eller bare en sten, der har en særlig facon.
Heldigvis kan du finde ud af det ved at sætte din tunge på den knogleformede genstand. Eller kan du?
Det har vores læser Louise spurgt os om ved at sende en e-mail til Videnskab.dk’s elektroniske brevkasse Spørg Videnskaben.
»Jeg læste for lang tid siden, at man kan finde ud af, om man havde et stykke knogle eller en simpel sten i hånden, ved at sætte sin tunge på det. Hvis tungen sidder fast, er det knogle, hvis ikke, er det en sten,« spørger Louise i sin e-mail.
»Er det rigtigt, at man kan kende forskellen på knogle og sten, hvis man slikker på den?«
Emnet dukkede op, da Louise spiste aftensmad med sine bedsteforældre. Samtalen på tværs af spisebordet kom ind på, hvordan arkæologer og palæontologer hurtigt kan se forskel på knogler og sten.
Og mens Louise synes godt om teorien om, at ens tunge kan afsløre et fund som knogle eller sten, fordi knoglen er mere porøs og »svampet«, er hendes bedstefar mere skeptisk.
Betænkelig ved teorien
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
For at få afgjort hvilken generation i Louises familie der har ret, giver vi spørgsmålet videre til Erik Thomsen.
Han er palæontolog og lektor emeritus på Geologisk Institut under Aarhus Universitet, og han har senest været en af forskerne bag studier af Egtvedpigen. Studier, der indikerer,at Egtvedpigen var dansk og ikke som hidtil troet stammede fra Schwarzwald i Tyskland.
Han fortæller, at han aldrig selv har sat sin tunge på knogler og sten for at finde ud af, om der var tale om det ene eller det andet.
»Jeg er meget betænkelig ved teorien. Noget af det, som min tunge ville hænge fast i, er flint, som har en hvid skorpe udenom. Disse kan meget ofte have samme form som knogler. Vi har fået mange flintesten ind med mærkelige faconer,« siger Erik Thomsen og fortæller følgende historie:
»Jeg kan huske, at vi engang modtog en sten fra Aalborg, som virkelig lignede en lårbensknogle, var hul indvendig og med en hvid, porøs skorpe yderst. Jeg garanterer for, at hvis jeg havde sat min tunge på den, ville min tunge have hæftet sig fast på grund af den porøse overflade. Men det var altså bare en sten.«
LÆS OGSÅ: 14.000 år gammel lårbensknogle kan være et mix af flere menneskearter
Hvad så når knogler bliver til fossiler?
Kan teorien om, at tungen skal hænge fast, så overføres til forstenede knogler, når den ikke kan bruges til friske knogler?
I virkeligheden er der ringe forskel mellem »sugeevnen« hos en moderne knogle og en almindelig sten som for eksempel en rombeporfyr. Den friske knogle har oftest en glat overfalde, og tungen hænger kun i ringe grad fast. Det samme gælder stenen, forklarer Erik Thomsen.
Hvis knogler får lov at ligge tilstrækkeligt længe i jorden, kan porerne blive fyldt ud med kalk, silicium eller et andet materiale, og de kan ende som fossiler. De vil så bevare den relativt glatte overflade fra den friske knogle, og tungen hænger kun svagt fast. Men der kan også ske det, at overfladen begynder at gå i opløsning, så fossilet bliver mere porøst og får større sugeevne.
Om der sker det ene eller det andet afhænger af forholdene i jorden, hvor knoglen ligger begravet,
Teorien om, at tungen hænger fast på fossiler, men ikke på almindelige sten, er en påstand, som er blevet genfortalt flere steder. Blandt andet har den indgået i den britiske tv-quiz »QI«, der ofte citerer videnskaben, og som har danske Sandi Toksvig som vært.
I programmet, der produceres af BBC, bliver det i første afsnit af 16. sæson fortalt, at det er muligt at skelne en knogle fra en dinosaur fra den omkringliggende klippe ved at slikke på knoglen. Simpelthen fordi den indeholder kalk.
Forsker tester selv teorien
Erik Thomsen vil ikke afvise teorien kategorisk.
»Den kan være rigtig under visse omstændigheder. Men som en generel påstand holder den ikke ikke vand,« forklarer han og føjer til:
»Dinosaurknoglerne vil som regel have en glat overflade, og så kan de indeholde kalk indvendigt, som kan gøre det indvendige porøst. Men det er ikke noget, jeg ville bruge som en indikator.«
Hvis vi vender opmærksomheden mod fossiler, som ikke er knogler, er det også svært at tro, at fossiler klæber mere til tungen end almindelige sten.
»Forstenede snegle og muslinger har en kalkskal, og hvis den er bevaret, vil den som regel have en forholdsvis tæt overflade. Om tungen hænger fast vil afhænge af, om overfladen er porøs og fuld af mikroskopiske porer eller ej. Hvis overfladen er porøs, hænger tungen fast, uanset om det er et fossil eller en sten. Hvis overfladen på et fossil er glat, hvilket den ofte er, hvis det er et velbevaret fossil, vil tungen ikke hænge fast,« forklarer Erik Thomsen.
For at undersøge teorien sætter Erik Thomsen sin tunge på forskellige sten, mens han bliver interviewet. Blandt andet forsøger han sig med en såkaldt krabbebolle, som er en kuglerund, brun sten, der har fået sit navn, fordi man kan være heldig at finde en forstenet krabbe i midten af stenen.
»Min tunge hænger fast. Jeg vil kalde krabbebollen for en sten, men den er meget porøs på overfladen, og derfor hænger min tunge fast. Jeg har en glaskugle af nøjagtigt samme størrelse, og dér hænger min tunge overhovedet ikke fast,« beretter Erik Thomsen om sin tungegymnastik.
Vi hælder til, at bedstefar har ret
Så Louise, det ser ud til, at din bedstefar trækker det længste strå i spørgsmålet.
Både sten, knogler og fossiler kan have en porøs overflade, hvilket får en mennesketunge til at klæbe sig fast til dem. Tilsvarende kan findes alle tre også med glat overflade. Så det bliver svært at skelne sten og knogler alene ud fra en berøring med tungen.
Vi håber, at du kan glæde dig over at have fået lidt mere at vide, og vi sender en T-shirt til dig som tak for dit spørgsmål.
Samtidig opfordrer vi alle, der har et spørgsmål, som vi på Videnskab.dk kan give videre til forskerne, om at sende det til sv@videnskab.dk. Vi præmierer de spørgsmål, som vi udvælger til vores artikler, med en Videnskab.dk-T-shirt.
LÆS OGSÅ: 11.000 år gamle danske elgknogler er omgærdet af mystik
