Nogle gange falder man over ting i naturen, der bare ikke er normale. Der bliver indimellem født kalve med to hoveder og elefanter uden snabler.
I 8.b på Hindsholmskolen i Dalby har sådan en af naturens overraskelser skabt opsigt og spørgsmål. Derfor har de kontaktet Spørg Videnskaben.
»Vi er en flok 8. klasser, som har undret os meget over udseendet af en bellis, som Louise fandt i sin have forleden.«
»Da vi har snakket en del om genetik og mutationer, vil vi høre, om denne plante kan være en muteret plante, da den jo ser ret speciel ud. Kan der eventuelt være en anden naturlig forklaring,« spørger klassens lærer, Lars Philip.
Med spørgsmålet sender han et billede af den mystiske plante, som har op imod 10 sammenvoksede stængler.
Skyldes en udviklingsforstyrrelse
På Biologisk Institut ved Aarhus Universitet sidder en ekspert, der kan hjælpe med et svar.
Mats Gustafsson forsker i taxonomiske revisioner – altså hvordan man skal inddele blomster i forskellige familier. Og han mener ikke, at Louise har fundet en helt ny blomsterart.
»Det er en blomst med en udviklingsforstyrrelse, man kalder fasciation,« fortæller Mats Gustafsson.
Skyldes sandsynligvis virus
Udviklingsforstyrrelsen fasciation – eller ’bånddannelse’, som den også kaldes – er faktisk temmelig almindelig blandt kurveplanter, som bellis tilhører
»Nogle gange går det galt, og så opstår de her blomster, hvor flere blomster er vokset sammen,« siger Mats Gustafsson.
Han fortæller, at det opsigtsvækkende fænomen kan skyldes flere forskellige ting.
»Det kan skyldes en mutation. Men jeg mener, det er mere sandsynligt, at det skyldes en ekstern faktor. For eksempel et virus,« siger Mats Gustafsson.
Ellers kan fasciation skyldes svamp, frost eller bakterier, der ’forvirrer’ planten på et tidligt tidspunkt i dens udvikling. Under alle omstændigheder er det ikke noget, der smitter mellem planter.
Sjældent at bellis får fasciation
Men selvom fænomenet er kendt, er Louises fund alligevel lidt sjældent.
»Jeg har ikke set det hos bellis før. Men jeg har set det hos smalbladet høgeurt, der også er en blomst i kurvefamilien.«
»Der er det faktisk rimelig almindeligt. Jeg vil skyde på, at det sker for én ud af 1000 smalbladede høgeurter,« siger Mats Gustafsson.
Men med bellis er det altså langt mere sjældent.
»Vi har jo alle set græsplæner med hundredvis af bellis, og der er jeg aldrig støt på en blomst med fasciation,« fortæller Mats Gustafsson.
Gåde hvorfor kurveblomster er udsatte
Man ved ikke helt, hvorfor netop kurveblomster har tendens til at vokse sammen på den forunderlige måde. Men Mats Gustafsson har et bud.
»Man kan forestille sig, at kurveblomster er særligt disponerede, fordi de har en meget kompakt blomsterstand,« vurderer Mats Gustafsson.
Der er tale om en blomsterstand, som i virkeligheden består af en masse små blomster.
»En bellis har 50 små blomster i sin kurv. Når der er så mange, er der større sandsynlighed for, at blomsten går amok,« vurderer Mats Gustafsson.
Tak til 8. klasse
Spørg Videnskaben takker 8.b på Hindsholmskolen for at sende os det interessante fotografi. Og vi takker Mats Gustafsson for, at han hjalp med at finde et godt svar på mysteriet.
Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.
