Den fik nok hverken T. rex til at danse tango eller sauropoder til slynge deres lange halse kærligt om hinanden, men danske forskere har netop offentliggjort fundet af en smuk rose-lignende blomst, som var på nippet til springe ud for 100 millioner år siden i dinosaurtiden.
»Blomsten er cirka 1 millimeter stor og er så fantastisk bevaret. Den er stadig en knop, og indeni kan vi se alle mulige strukturer,« siger den danske professor, som står bag fundet, emerita Else Marie Friis ved Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Blomsten kaster lys på iøjnefaldende forvandling
Den lille blomst har forlængst mistet duft og farver, men det, der gør den helt særlig, er, at den kaster nyt lys på en af de mest iøjnefaldende forvandlinger i klodens historie: Da blomsterne sprang ud og satte kulør og duft på verden.
Det er det ældste fund af en forfader til roser og ikke mindre end 70.000 af de plantearter, som omgiver os i dag, inklusiv vores almindelige træer som bøg, birk og eg.
»Blomsten er mere avanceret end de former, man kender fra tidligere i Kridttiden, og den markerer starten på den nærmest eksplosive udvikling af blomsterplanterne, som fandt sted i løbet af den sene kridttid. Fundet er vigtigt for vores forståelse af blomsterplanternes udviklingshistorie,« siger geolog emeritus Kaj Raunsgaard Pedersen på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, der er en anden af forskerne bag studiet.
Med fossilet har forskerne fundet en af de første blomster fra den spektakulære udvikling, som leder frem til de planter, der omgiver os i dag.
»Det er et interessant fund af et nyt fossil, som flytter diversiteten 10-20 millioner år frem i tid,« siger professor Ole Seberg fra Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, som ikke har deltaget i forskningen.
Oldgamle blomster i lersedimenter åbnede ny verden
Fundet af den nye, lille forfader til nutidens roser går på sin vis helt tilbage til starten af 1980'erne, hvor Else Marie Friis og kolleger opdagede, at oldgamle lersedimenter fra Skåne indeholdt masser af blomsterfossiler.
Det viste sig lidt tilfældigt, at når man opslemmede den gamle lerjord i vand og sigtede partiklerne fra, flød oldgamle og smukt bevarede blomster ovenpå - godt nok så små, at man ikke kunne se dem med det blotte øje.
»Det åbnede en helt ny verden,« siger Friis, som sammen med Kaj Raunsgaard Pedersen besluttede at forfølge det spor, og det blev startskuddet på en lang karriere med at kortlægge og forstå blomsterplanternes udviklingshistorie.
Darwin kaldte blomster »et afskyeligt mysterium«
Forskerne har siden slemmet ler fra hele verden og sammen med andre forskere været med til at opbygge en tidsserie af blomsterfossiler, som giver et nuanceret billede af blomsternes udviklingshistorie. En historie, Darwin kaldte »et afskyeligt mysterium«, fordi fossilerne umiddelbart stred mod hans evolutionsteori om, at alle arter er udviklet fra tidligere former.
»På Darwins tid så det ud, som om moderne blomster bare sprang frem, fuldt færdigudviklede, af ingenting. Det bekymrede Darwin meget,« siger Else Marie Friis.
Men forskningen viser i dag, at blomsterplanterne ikke myldrede frem af ingenting, men var længe undervejs med mere basale former - små urter. Disse levede en ydmyg tilværelse i 30 millioner år i skyggen af de gamle planter (bregner, nåletræer og den slags, som ikke er blomsterplanter), indtil de højere blomsterplanter som den nye rose-lignende blomst fik fat og på kort tid blev dominerende.
Det er her, den nye lille 'rosenknop' lander som det tidligste eksemplar, der viser, at eksplosionen lige var gået i gang for 100 millioner år siden.
Skar blomsten op i virtuel pålægsmaskine
Ligesom de første fund fra Skåne er den rose-lignende blomst fundet i lersedimenter - denne gang fra et område kaldet Elk Neck Beds i Mauldinbjergene, Maryland, USA.
Den meget lille blomsterknop er utroligt godt bevaret, men da den ikke er sprunget ud endnu, måtte forskerne først ty til hypermoderne teknologi for at se alle de afslørende detaljer i dens indre struktur og opbygning.
Med en avanceret form for CT-skanner kaldet synkrotronstrålings-røntgenmikrotomografi har de skannet blomsten ved Swiss Light Source i Schweiz.
Skanneren er nærmest en slags virtuel pålægsmaskine, som, uden at skade blomsten, skærer den op i højtopløste digitale røntgenskiver, som så samles igen på en computer.
Blomsten giver indblik i udviklingen
Billederne efterlader ikke tvivl om, at blomsten tilhører den udviklingsgren, der kaldes 'Core Eudicots' (og ikke rigtig har et godt, dansk ord, men er noget i stil med 'kernegruppen af de ægte to-kimbladede planter'). Gruppen er den største udviklingsgren inden for blomsterplanter og omfatter cirka 70 procent af alle nulevende arter.
Blandt de afgørende træk har blomsten en regelmæssig, femtallig struktur med fem bægerblade og fem kronblade, som man ikke ser i tidligere blomster. Den har også to kranse af støvdragere rundt om blomstens underbæger, som indeholder tre frugtblade.
Omvendt er der også nogle træk ved den, som ikke er helt så avancerede - præcis som man ville forvente af et tidligt eksemplar i udviklingen.
»Denne blomst viser, at der begyndte at ske noget, at der var nye tider på vej i blomsterplanternes udviklingshistorie. Sammen med andre fossilfund peger det på, at udviklingen af 'core eudicots' fandt sted for omkring 100 millioner år siden,« siger Else Marie Friis.
\ Læs mere
Den nye struktur afgørende for bierne
Spørger man, hvad der var drivkraften bag eksplosionen i udviklingen, peger forskerne på oprindelsen af blomsternes unikke samarbejde med bier og andre insekter, ligesom vi kender i dag, hvor planterne så at sige uddelegerer bestøvningen til insekterne.
Fremfor vindbestøvning bliver pollen fragtet rundt af målsøgende insekter som en slags pakkepost, der afleveres mod en lille 'porto'-betaling af nektar.
Her anses netop blomsternes nye, regelmæssige, femtallige struktur for at være en af de afgørende 'opfindelser'.
»Det, at man fik regelmæssige blomster, betød, at blomsterne fik større mulighed for at tilpasse sig til insekterne‚« siger Else Marie Friis.
Blomsterne blev målrettet specifikke insekter
Blomsterbladene blev med andre ord formet gennem selektion, så man begyndte at se blomster, der var målrettet mere til specifikke grupper af insekter.
Det øgede både effektiviteten og var med til at skabe diversitet blandt både blomster og insekter.
»Nu er brikkerne begyndt at falde på plads og vise, hvordan det kan være sket. Blomsterplanterne levede lidt i obskuritet i 30 millioner år, og så pludselig tog de rigtig fat for omkring 100 millioner år siden,« siger Else Marie Friis.
»Så Darwin havde jo ret i, at det gik meget hurtigt - ikke for blomsterplanterne som sådan - men for de højere blomsterplanter som den nye rose-lignende blomst.«
