Hvorfor har sæbebobler farver?

Når sæbebobler svæver gennem luften optræder de i mange flotte farver, der til forveksling kunne minde om dem, som vi kender fra regnbuen. Men sæbeboblevand er klart, og derfor kan man undre sig over, hvor farverne pludselig kommer fra.

Det gør vores læser Malte Rosenkilde fra Tåstrup. Derfor har han spurgt videnskaben, hvor farverne på sæbebobler kommer fra - og om de mon opstår på samme måde som i regnbuer.

For at få svar på det har vi kontaktet sæbebobleekspert Martin Aggerbeck fra Experimentarium.

»Lad det være sagt med det samme. Farverne i en sæbeboble kommer ikke fra boblen selv. Det kommer fra det lys, der rammer boblen og bliver reflekteret tilbage i vores øjne,« siger Martin Aggerbeck.

Når vi blæser sæbebobler, vil vi typisk gøre det et sted, hvor sæbeboblen er badet i hvidt lys. Enten fra en elektrisk pære eller fra solen, hvis vi er blevet sendt udenfor med vores leg.

Derfor skulle man måske umiddelbart tro, at det lys, som blev reflekteret fra boblen også skulle være hvidt og skære i øjnene. Men nej, sæbeboblen udsender derimod mange forskellige farver.

Sæbebobler leger med det hvide lys

Det skyldes, at det hvide lys er en blanding af blandt andet blå, grøn, gul og rød - ja, alle de farver som vores øjne kan opfatte. Når det hvide lys så rammer sæbeboblen, så sker der noget med farvesammensætningen i det lys, der bliver reflekteret tilbage i vores øjne. Nogle farver bliver forstærket og nogle farver forsvinder helt.

Når nogle farver forsvinder fra det hvide lys, så får det en anden farve. Det er den kendsgerning, der gør, at sæbeboblen får den udstråling, som den har, og som ved første øjekast kunne minde om de farver, som man finder i en regnbue.

Ikke et regnbuefænomen

Men her hører sammenfaldet vedrørende farvespillet i sæbebobler og regnbuer op. For det er to forskellige fysiske fænomener, som hersker. Regnbuer opstår, når sollys rammer regndråber, og bliver spaltet til de farver, som hvidt lys består af. Det vi ser er de rene bølgelængder af hver enkel farve.

Hos sæbebobler bliver det hvide lys tværtimod ikke spaltet. Det er derimod den tynde sæbehinde (5 til 1500 nm), som består af to lag sæbe med vand imellem, der går ind og driller det hvide lys. Enten ved at slukke for de forskellige farver i det hvide lys. Eller omvendt forstærke dem.

For det hvide lys bliver ikke kun reflekteret tilbage fra det yderste lag af sæbehinden. Noget af lyset passerer igennem vandet og bliver reflekteret af sæbehindens inderste lag. Så det reflekterede lys vil ikke bestå af en bølge af lys men tværtimod to, hvor afstanden mellem de to bølger afhænger af den tykkelse, som sæbehinden har. Men hvorfor går det ud over det hvide lys?

Lyseslukker og farveforstærker på samme tid

Lad os for eksempel tage udgangspunkt i det gule lys, som det hvide lys også består af.

Lys er bølger, og bølgelængden er afstanden mellem to toppe af bølger - eller to dale om man vil. Nu skal vi forestille os, at det gule lys er blevet reflekteret to steder fra: Henholdsvis den ydre og den indre del af sæbehinden.

Så to bølger af gult lys, som er meget tætte på hinanden, er på vej mod vores øjne. Der kan meget groft sagt ske to ting:

Enten løber de to bølger helt synkront, og så bliver den gule farve mere intens (konstruktiv interferens).

Eller også løber de asynkront, og så vil det gule lys helt forsvinde (destruktiv interferens).

»Det betyder, at det hvide lys, som bliver reflekteret fra sæbeboblen enten bliver mere gulligt, eller også forsvinder den gule farve fra det hvide lys, og så vil de andre farver træde mere i karakter. Det er det, der giver sæbebobler deres mange farver. Så sæbebobler er både en lyseslukker og en farveforstærker på en og samme tid. Og det er blandt andet tykkelsen af sæbehinden, der bestemmer, hvad der vil ske,« siger Martin Aggerbeck.

Udover tykkelsen af sæbehinden betyder vinklen på lysindfaldet også noget for, hvordan farvespillet bliver på sæbeboblen.

Du kan selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord til Spørg Videnskaben.