Det første, jeg købte for mine egne penge, var en globus. Jeg tror, jeg var omkring fem år gammel, og jeg kunne næsten ikke vente med at få den med hjem.
Jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne dreje globussen i samme retning, som Jorden faktisk drejer.
Der er en imaginær linje mellem Nordpolen og Sydpolen, som vi kalder Jordens rotationsakse eller omdrejningsakse.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Jordens rotationsakse peger mod en lysstærk stjerne, Polaris, som man på den nordlige halvkugle kan se på klare nætter.
Hvis du vil vide, hvilken vej du skal dreje en globus, skal du lave 'thumbs-up'-tegnet med din højre hånd.
Forestil dig, at din tommelfinger er Jordens rotationsakse, der peger mod Nordpolen. Dine fingre vil naturligt krølle rundt om din hånd, og retningen, fingrene peger, er den samme retning, som Jorden drejer.
\ Drejer Jorden med eller mod uret?
Husk, at hvilken vej, Jorden ser ud til at rotere, afhænger af hvorfra man observerer.
For en person på den nordlige halvkugle vil Jorden se ud til at rotere mod uret. Men for en person på den sydlige halvkugle vil jorden se ud til at rotere med uret.
Der er ingen umiddelbar retningsbestemmelse i rummet, så den eneste måde at beskrive Jordens rotation er i relation til et bestemt sted på Jorden.
Kilde: Astra
Hver 24. time når Jorden hele vejen rundt fra vest til øst. Så Solen står op i øst og går ned i vest, og stjernerne om natten ser ud til at bevæge sig hen over himlen.
Lad os se, hvad vi kan lære af andre himmellegemer, for at forstå hvorfor det sker.
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og i denne serie bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
5-årige Sara H. fra New York har i denne omgang stillet spørgsmålet: »Hvorfor drejer Jorden rundt?«
Alting roterer i rummet
Solen drejer også rundt. Faktisk drejer Solen i samme retning som Jorden. Og ikke nok med det, Jorden kredser om Solen i samme retning, og det samme gælder for alle de andre planeter og mere end en million asteroider og dværgplaneter.
\ Læs også
De fleste planeter roterer også i samme retning, men ikke med samme hastighed. Jupiter og Saturn roterer en del hurtigere end Jorden. Det tager derfor kun 10 timer for dem at dreje hele vejen rundt om sig selv.
Saturns rotation om sine akser hælder desuden en lille smule, så vores udsigt til Saturns ringe ændrer sig over tid.

Uranus og Venus opfører sig underligt
Og så er der to lidt spøjse undtagelser: Uranus ser ud til at være væltet om på siden, så rotationsaksen nu ’ligger ned’. Ingen ved præcis hvordan. Måske kolliderede Uranus på et tidspunkt med en anden planet?
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Venus er også mærkværdig - den roterer nemlig den gale vej i forhold til de fleste planeter. Vi ved ikke med sikkerhed, om Venus er skabt på denne måde, eller om planeten er blevet væltet omkuld.
De fleste forskere mener i dag, at Venus’ rotation blev vendt over tid af tidevandskræfter, der involverer Solen og Venus' tykke atmosfære.
Det har fået astronomer som mig til at undre os: Er der noget i måden, Solsystemet blev dannet, som skabte denne rotationsretning?
\ Læs også
En stjernefødsel kan give svar
For at få et bedre indblik kan vi se på en ung stjerne - det vil sige en, der er i gang med at danne sit planetsystem.
Et berømt eksempel er stjernen Beta Pictoris. Den er omgivet af en tynd skive af støv, gas og små stykker kaldet planet-esimaler - klumper på få meters størrelse, som varierer i størrelse fra et sandkorn til klippestykker, der måske er på størrelse med et bjerg.

Astronomerne er ret sikre på, at skiven omkring stjernen er dannet af materiale, der var tilovers, da stjernen blev født.
Alle stjerner er dannet af skyer af gas og støv, der bevæger sig gennem rummet omgivet af andre lignende skyer. Tyngdekraften får disse skyer til at trække i hinanden, når de passerer, hvilket får dem til at rotere langsomt.
Selv når en af disse skyer falder sammen og danner en stjerne, fortsætter den med at rotere.
Stjernen bliver dannet og snurrer i midten af en flad pandekage af roterende gas og støv kaldet en protoplanetarisk skive.
Det hele – stjernen, gassen, støvet – roterer i samme retning.

Måske også sådan, vores solsystem så ud engang
Astronomerne mener, at vores solsystem lignede Beta Pictoris meget i de første år.
Vi tror, at gas og støv i disken klæber sammen i en proces, der kaldes 'accretion' og betegner en stjernes opsamling af stof fra omgivelserne.
Efterhånden som en helt ung planet begynder at vokse, bliver den tungere, og dens tyngdekraft tiltrækker flere og flere små stykker.
Når den nye planet er massiv nok, begynder tyngdekraften at mase den og gøre den tættere. Derfor roterer planeten hurtigere og hurtigere - lidt som en kunstskøjteløber der holder armene helt tæt på kroppen for snurre rundt.
Det stigende tryk i kernen får den til at smelte. Tættere materialer synker mod kernen, og lettere materialer flyder op til planetens overflade.
Til sidst har vi en planet med en kerne af jern omgivet af sten, og som måske på ydersiden ting indeholder elementer som vand og is.
Det er det, vi ser i vores solsystem.
Hvad hvis Jorden ikke drejede rundt?
Jordens rotation er vigtigt for liv. Rotationen skaber dag og nat og er afgørende for tidevandet.
Uden vandets daglige flod og ebbe havde livet i havet måske aldrig bevæget op på land.
Så astronomerne mener, at Jorden roterer, fordi hele Solsystemet allerede roterede, da Jorden blev dannet. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan planeternes rotation ændrer sig over tid, og hvordan rotationen påvirker livets udvikling.
I dag kender vi til mere end 5.000 planeter ud over dem i Solsystemet, som fremtidige forskere vil få travlt med at udforske.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.


































