Hvad ville der ske, hvis Jorden drejede i modsatte retning?

Alle solsystemets planeter drejer rundt om sig selv og rundt om solen. På ét døgn tager Jorden en omgang om sin egen akse. Men hvad nu, hvis den rotation ændrede sig? Ville det gøre en forskel for livet på Jorden, hvis vores planet pludselig skiftede retning?

Det har vores læser Pernille Broberg funderet over.

»Jeg kom til at tænke på, om der ville være nogle konsekvenser, hvis Jorden roterede den anden vej. Har rotationsretningen nogen indflydelse på Jorden og livet, der er?,« skriver Pernille.

Vi er gået med på tankeeksperimentet og har bedt to rumforskere og en meteorolog om at give os et indblik i den blå planet set fra rummet.

Solen ville stå op i vest

På jagt efter svaret tager vi en snak med lektor Klaus Galsgaard, der forsker i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han forklarer, at Jordens rotation begyndte, dengang solsystemet blev skabt (se faktaboks) og ikke lige er til at slå ud af kurs.

Alligevel leger han med tanken om, hvordan verden havde set ud, hvis Moder Jord for milliarder af år siden var begyndt at rotere modsat af, hvad den gør i dag. Han mener dog ikke, at retningen er afgørende for livet på Jorden, som vi kender det.

»Solen ville stå op i vest og gå ned i øst, og vejrfænomenerne ville være nogle andre, for de ville blive drevet i den modsatte retning rundt om Jorden. Vejret er nemlig afhængigt af, hvilken vej planeten drejer, altså hvor Solen står op og går ned, og hvordan opvarmnings- og afkølingssystemet rent faktisk virker i forhold til Solens,« siger Klaus Galsgaard.

Det bekræfter meteorolog og forskningsleder ved DMI, Bent Hansen Sass.

»Med Jordens nuværende rotation, vil vinden på den nordlige halvkugle blæse rundt 'mod uret', når der er et lavtryk i centrum, mens vinden blæser 'med uret' rundt om et højtryk. Dette ville blive modsat, hvis jorden drejede i modsat retning,« forklarer Bent Hansen Sass.

Vores dags-, måneds- eller årsrytme ville dog ikke blive anderledes af, at Solen steg op i vest i stedet for øst.

»Antaget, at Jorden roterer med samme hastighed, vil det ikke have nogen indflydelse på døgnet og den slags. Jorden er jo bare en snurretop, lige meget om den kører højre eller venstre rundt, « siger Klaus Galsgaard.

Jorden har den mest stabile rotationsretning

Lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet er enig i, at Jorden ville fungere på stort set samme måde, hvis den havde valgt en modsat omdrejningsretning. Ifølge ham har Jorden, Månen og Solen fundet deres egen lille symbiose for milliarder af år siden. Og derfor er det den mest logiske retning, Jorden roterer - nemlig samme vej, som Solen.

»Det er tilfældigt, at Jorden har fået den rotation, den har. Men det stabile system, Jorden befinder sig i med Solen og Månen, ville være mere ustabilt, hvis vores planet roterede den anden vej, for lige nu har Jorden, Solen og Månen fundet et ligevægtspunkt.«

»At finde et ligevægtspunkt svarer lidt til at spille minigolf og skulle vælge mellem at skyde golfkuglen op på en bakke eller ned i en dal. Man kan godt skyde bolden op på bakken, men det er lettere at skyde den ned i dalen,« siger Christoffer Karoff, som forsker på Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

Hvis det var Jordens bane rundt om Solen, der kørte den modsatte vej, ville det igen betyde et fungerende, men mindre stabilt kredsløb, fortæller Christoffer Karoff. Det kunne måske betyde, at planeten over tid ville miste energi og komme ud af sin bane, så den langsomt ville komme tættere på Solen og til sidst ramme den. Derfor ville den måske ikke være blevet de 4,5 milliarder år, som den er nu, hvis den fra begyndelsen havde drejet modsat om sin egen akse.

En modsat retning omkring Solen ville dog være mod de fysiske love, melder Klaus Galsgaard.

Hvis Jorden pludselig skiftede retning, kunne det blive fatalt

Men en ting er, hvordan verden havde set ud, hvis noget havde sendt 'snurretoppen' i den modsatte retning omkring sig selv, da den blev skabt. Hvad nu hvis, helt teoretisk, Jorden skiftede rotationsretning i morgen?

Christoffer Karoff mener, at hvis man kunne trylle Jorden over i modsatte kørebane, ville den prøve at finde en ny balance mellem sig selv, sol og måne. På den måde ville det ikke gøre den store forskel i forhold til i dag.

Overgangsfasen fra den ene retning til den anden kunne imidlertid blive temmelig problematisk, fordi retningsskiftet midlertidigt ville stoppe Jordens rotation.

»Uden rotationen ville Jorden miste sit magnetfelt. Det magnetfelt skal vi være rigtig glade for, for det beskytter os mod radioaktiv stråling fra Solen og vores galakse, Mælkevejen. Jordens magnetfelt regner man med skyldes rotation inde i Jordens kerne, hvor der er nogle vekselvirkninger mellem en fast og en flydende kerne inde i Jorden.«

»Stopper den rotation, skabes der ikke noget magnetfelt, og så ville livet på Jorden dø i løbet af ganske få måneder, vil jeg tro,« Christoffer Karoff.

Der er dog heldigvis ikke den store grund til at frygte et sådan scenarie – for hvis først Jorden skifter retning, så lever vi nok ikke til at se det.

»Der skal jo være en årsag til, at Jorden lige pludselig skulle begynde at rotere den anden vej, og der skal virkelig store kræfter til. Det skal være et sammenstød med et meget stort himmelobjekt. Dette ville være så katastrofalt for livet på Jorden, som med meget stor sandsynlighed vil blive udslettet i løbet af meget kort tid,« siger Klaus Galsgaard.

Jorden skifter hastighed

Hvis forskernes spekulationer holder stik, ville Jorden altså også fungere, hvis den drejede den modsatte retning – omend med en mindre stabil bane. En pludselig overgangsfase ville Jordens liv imidlertid ikke holde til – men vi kan trøste os med, at det er højt usandsynligt.

Til gengæld er det et faktum, at Jordens rotation hele tiden bliver en lille smule langsommere, og det betyder, at døgnets længde ændrer sig en lille smule.

»Hvis Jorden ikke roterede så hurtigt, som den gør i dag, så ville vi opleve et lys-mørke-døgn, der ikke havde de 24 timer, vi kender. Om mange, mange, mange år er rotationshastigheden faldet så meget, at vi i en periode kan have et 48 timers døgn i stedet.«

»Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, men det er ikke noget, du og jeg skal være bekymrede for. For den opbremsning der sker, er så langsom, at vi ikke kommer til at mærke den i vores levetid,« siger Klaus Galsgaard.

Den lille hastighedsændring, Jordens rotation oplever, er i øvrigt barnemad sammenlignet med de ændringer i både rotation og magnetfelter, som andre planeter er udsat for.

Der er altså ikke den store grund til bekymring, så vi opfordrer til, at Pernille Broberg med denne viden trygt roterer videre. Hun får en T-shirt sendt sin vej. Vi siger tak til Klaus Galsgaard, Christoffer Karoff og Bent Hansen Sass for at gøre os klogere på rummets – og Jordens – gåder.

Hvis du selv har undret dig over noget, som videnskaben måske har et svar på, kan du skrive til sv@videnskab.dk.

Hvis du bare gerne vil have en ny T-shirt, så kan den købes her.