Sort sol: Hvorfor danser stærene på himlen?
Stæreflokke, som tæller flere tusinde, kan bevæge sig i lynhurtige og samstemte formationer. Hvorfor gør de det – og ikke mindst hvordan?
stær formationer flokke flyver fugle nedgang bestand fald sort sol stæreflok Europa overvintre overnatningsplads rovfugle danser

Sort sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk og  udfører den imponerende, synkroniserede luftakrobatik. (Foto: Shutterstock)

Sort sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk og  udfører den imponerende, synkroniserede luftakrobatik. (Foto: Shutterstock)

Det kan være, du har set med egne øjne, hvordan en enorm flok fugle nærmest kan danse og tegne fascinerende mønstre på himlen i lynhurtige vendinger. 

Det ser helt utroligt ud, og hvorfor og hvordan stærene bevæger sig i så smukke formationer, er noget, som længe har optaget forskere.

»Det er én af de helt store naturfænomener; en seværdighed,« fortæller Svein Dale.

Han er professor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, NMBU, og forsker selv i fugle og fugleadfærd. Særligt truede arter.

Svein Dale har selv set fænomenet; dog ikke de allerstørste flokke.

»Men jeg hat set stæreflokke, der nok har talt flere hundrede tusinde.«

Videoen er fra National Geographic og viser en stæreflok i Holland. Det er et både smukt og forunderligt syn.

I 2014 publicerede forskerne ved Warwick University et studie, hvor de fremstillede en computersimulering af stæreflokke, der forsøger at undvige en rovfugl.

Studiet indikerer, at de formationer, som fuglene laver i luften, forandrer sig for hele tiden at give den enkelte fugl optimalt udsyn i den flyvende flok.

Her kan du se simuleringen:

Et andet studie indikerer, at fuglene forholder sig til de syv nærmeste stære, i takt med at flokken udfører den hurtige og imponerende synkroniserede luftakrobatik.

Ikke kun for at undvige rovfugle

Fugle – heriblandt stære – flyver blandt andet i flok for at forsvare sig mod fjender.

Jo flere dyr som er i flokken, desto mindre risiko er der for, at den enkelte stær bliver snappet op af en rovfugl som eksempelvis en høg.

6 ud af 10 stære er forsvundet fra Danmark

I løbet af fire årtier er antallet af ynglende danske stære mere end halveret. I midten af 1970’erne ynglede flere end 600.000 par stære i Danmark. I dag anslås bestanden kun at være på 270.000 ynglepar. Stæren har forladt mange af sine traditionelle danske områder.

(Kilde: Dansk Ornitologisk Forening)

Men ifølge Svein Dale udfører stæreflokkene også den fantastiske luftakrobatik, selvom der ikke er rovfugle i sigte.

»Hvis jeg gætter korrekt, kan det ske, når stæreflokken ikke kan lande på overnatningspladsen. Men om det har en egentlig funktion, eller om de bare ikke kan bestemme sig for at lande, ved jeg ikke.«

»Man kunne forestille sig, at det indebærer en vis risiko for dén, der først sætter kurs mod jorden, og at der er lidt først den ene vej og så den anden vej, før flokken lander.«

Så det er altså ikke fuglene, der udfolder sig kunstnerisk?

»Nej, stæren flyver ikke, så vi har noget smukt at se på,« siger Svein Dale med et glimt i øjet.

Og det er slet ikke sikkert, at de lynhurtige vendinger, vi kan se i en stor flok, der danner smukke formationer på himlen, opleves som halsbrækkende for fuglene.

»Vi skal lige huske på, at små fugle har en reaktionsevne, der langt overgår menneskets. Dét, som vi opfatter som en utrolig hurtig vending i en stæreflok, opfatter stæren selv som et meget mere langsomt tempo,« forklarer Svein Dale.

Et mere almindeligt syn tidligere

I Danmark er der flere steder, hvor man kan se store stæreflokke. Her kaldes fænomenet 'sort sol', og mange naturfotografer valfarter til hvert år til Vadehavsområdet for at fotografere det fantastiske skue. Du kan læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside.

I Norge er chancen for at se fænomenet imidlertid blevet mindre i løbet af de seneste ti år.

Stæren er i tilbagegang og har nu status som 'næsten truet' på Rødlisten, som er en fortegnelse over de plante-, svampe- og dyrearter, hvis eksistens er truet. Svein Dale var med til at udarbejde listen.

stær formationer flokke flyver fugle nedgang bestand fald sort sol stæreflok Europa overvintre overnatningsplads rovfugle danser

I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afværge angreb fra rovfugle. (Foto: Shutterstock)

»Før i tiden var der flere steder, hvor vi især om sensommeren kunne se stærene lande i store flokke på overnatningspladser som for eksempel Østensjøvannet i Oslo,« fortæller Svein Dale, der fortsætter:

»Flokkene kan tælle helt op til 5.000, men det er lang tid siden, at der har været observationer af så store flokke. Det er flere årtier siden, at man i Norge blev bekymrede for stærebestanden, og siden da har man set en jævn nedgang.«

Målt ud fra hvor mange stære, som yngler i Norge, er bestanden faldet cirka 17 procent på 10 år ifølge tal fra 2013.

I Sverige har man set en nedgang på cirka 30 procent i løbet af den samme periode.

»I og med at stæren er én af flere arter knyttet til agerbrugslandskabet, og fordi faldet også er registreret i nabolandene, lader det til at være et længerevarende fald i bestanden,« lyder det i den norske Rødliste.

Færre fugle i Europa

Faldet i stærebestanden kan også være en af et større billede, der viser, at der generelt er færre europæiske fugle.

»Europa har generelt mistet rigtig mange fugle,« beklager Svein Dale.

stær formationer flokke flyver fugle nedgang bestand fald sort sol stæreflok Europa overvintre overnatningsplads rovfugle danser

Generelt er der færre fugle i Europa, men indbyggerne i Rom lider under enorme stæreflokke, der udgør noget af et forureningsproblem. (Foto: Shutterstock)

I løbet af de seneste 30 år har der antageligt været en nedgang på 400 millioner individer.

Norske stære overvintrer primært i Storbritannien, men én af ​​grundene til, at der generelt er færre stære, kan ifølge Svein Dale have noget at gøre med, at den har fået ringere forhold på overvintringspladserne i Sydeuropa. 

Han mener, at det også kan have ramt de norske fugle.

For eksempel har plagede olivenbønder taget skrappe midler i brug for at slippe af med det store stæreproblem. 

De har endda forsøgt at springe hele kolonier i luften med dynamit, fortæller han.

Adfærd er ikke unik for stæren

Stærene er ikke de eneste fugle, der flyver i store flokke. De allerstørste fugleflokke, som yngler i Norge, er kvækerfinken; en finke i ordenen af spurvefugle.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Når de samler sig ved overnatningspladserne i Centraleuropa for at overvintre, kan de uhyre sværme tælle adskillige millioner, som lander i skovområderne. Den observerede rekord fra 1951-52 var en flok på 70 millioner, og så kan man se lidt af det samme, som når stærene flyver,« siger Svein Dale.

De fleste stære har nu forladt Norge for varmere himmelstrøg. I Norge forlader de fleste stære landet i oktober og vender som regel tilbage i marts. Enkelte overvintrer dog; især langs kysten.

I visse byer længere sydpå i Europa, som eksempelvis den italienske hovedstad, kan man i løbet af vinteren se enorme stæreflokke. Der er faktisk så mange stære, at de steder, hvor de slår sig ned, bliver fuldstændig tilsvinet af stæreklatter.

Myndighederne i Rom gik endda så langt som at benytte importerede falke til at skræmme stæreflokkene væk fra byen, ifølge The Guardian.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker