Når vi hører fuglesang i skoven, eller en eller anden råber vores navn midt i byen, lyder det, som om lyden rammer vores øre med det samme.
Men lydene er ikke øjeblikkelige, selvom det kun tager ganske kort tid, fra lyden opstår, og til vi kan høre den.
Nu har russiske og britiske forskere afdækket den størst mulige lydhastighed.
Resultaterne kan hjælpe forskerne, som bruger lydens hastighed til at beregne temperaturen i havet eller til at tage ultralydsbilleder.
Lydbølger
Lydbølger er vibrationer eller trykændringer, som flytter energi fra et sted til et andet sted.
Bølgerne kan bevæge sig igennem forskellige stoffer, som vand eller luft, og lydens hastighed afhænger af, hvad den bevæger sig igennem.
Resultatet af det nye forskningssamarbejde viser, at lydbølger kan bevæge sig helt op til 36 kilometer per sekund igennem det rette materiale.
Det er mere end dobbelt så hurtigt som lydens hastighed gennem diamant, som er det hårdeste naturligt forekommende mineral i verden.
\ Læs mere
Hvor er lydhastigheden højst?
For at afdække, hvilket materiale lyden bevægede sig hurtigst igennem, foretog forskerne en række beregninger.
De fandt, at lydbølgerne bevæger sig hurtigst i hydrogen som fast stof. Hydrogen (brint) er et grundstof, som bliver til et fast stof ved et meget højt tryk
Under et sådant tryk bliver hydrogen til et metal. Ifølge forskernes beregninger er lydhastigheden i fast hydrogen tæt på den teoretiske maks-grænse på 36 kilometer per sekund.
Lydhastigheden i fast hydrogen er mere end 100 gange så høj (hurtig) som lydhastigheden i luft, som er cirka 340 meter per sekund.
»Meget vigtig forskning«
»Lydbølger i faste stoffer og væsker er allerede enormt vigtige på tværs af mange videnskabelige discipliner,« siger Chris Pickard i en pressemeddelelse. Han er professor i materialevidenskab ved University of Cambridge.
Per Lunde er professor ved institut for fysik og teknologi ved Universitet i Bergen. Han understreger vigtigheden af den nye forskning.
\ Læs mere
»Lydbølger i faste stoffer og væsker er uhyre vigtige på mange områder, både videnskabeligt og i praksis,« skriver Per Lunde i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Per Lunde skriver videre, at denne slags forskning har stor samfundsmæssig værdi, og han nævner flere eksempler på, hvordan det bliver brugt.
Målingerne af lydbølgerne i havet bruges for eksempel til at finde gennemsnitstemperaturen i havet samt temperaturændringer over tid.
Målinger af lydbølger bruges også til blandt andet at tage ultralydsbilleder af vores indre organer, til at finde ud af, hvor jordskælv starter, samt til at undersøge og kortlægge strukturen og temperaturen i Solens indre.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
