For tre år siden lykkedes det japaneren Shinya Yamanaka at udføre det kunststykke at forvandle almindelige hudceller til noget, som opførte sig som embryonale stamceller - altså en slags universelle celler, som kan give ophav til enhver anden type celler i kroppen.
Sådanne embryonale stamceller findes ellers kun i befrugtede æg, hvor de udgør selve den anordning som tillader et par celler at vokse op og blive til en komplet organisme.
Læs også: Stærk psyke giver sundere hud
Men er Yamanakas stamceller - såkaldte inducerede pluripotente stamceller (iPS) - virkelig lig naturens egne embryonale stamceller? Dette har forskerne spurgt sig selv om, lige siden den famøse opdagelse blev kendt.
Og en af de mest krævende test af dette, er netop om de nye stamceller kan udvikle sig til en komplet skabning, på samme måde som almindelige embryonale stamceller kan. Mange har forsøgt at gøre dette, men det er ikke lykkedes for nogen.
Indtil nu.
Indenfor en uges tid er der nu blevet publiceret hele tre forskellige undersøgelser, hvor forskerne har skabt spillevende mus af hudceller.
Lille Tiny
Den første rapport blev offentliggjort 23. juli. Qi Zhou fra Institute of Zoology i Beijing og hans kollegaer havde brugt Yamanakas metode til at forvandle hudceller fra en musehale til iPS'er.
Så satte forskerne disse stamceller ind i en helt speciel type begyndende embryo, som indeholder ingredienserne til at danne moderkage og andre nødvendige celler, men som mangler de dele, som skal udvikle sig til selve fosteret.
Det viste sig, at den inducerede pluripotente celle faktisk overtog kontrollen, og begyndte at vokse på den rigtige måde. Det voksende foster blev derpå sat ind i en surrogatmor, og snart blev musen Tiny født.
Lille, sorte Tiny stod i stærk kontrast til sin hvide surrogatmor, og DNA-analyser viste snart, at museungen faktisk stammede fra den forvandlede hudcelle.
Senere er det lykkedes forskerteamet at skabe 21 andre levende mus på samme måde.
Nogle af disse viste sig også at være formeringsdygtige, og nu findes der altså også anden-generations mus, som stammer fra hudceller, ifølge en pressemeddelelse fra 'Nature'.
Der ligger imidlertid meget arbejde bag dette kunststykke. Forskerne måtte analysere 250 embryoer under udvikling før de fik skabt Tiny. Det var altså kun en lille andel af forsøgene som endte med en levende mus. Succesraten var omtrent tre til fem procent, skriver NatureNews.
Flere undersøgelser
Samtidig, den 23. juli, publicerede tidsskriftet 'Cell Stem Cell' muse-succes nummer to. Her havde Shaorong Gao fra National Institute of Biological Sciences i Beijing ledet et team som det også lykkedes at skabe levende mus som stammede fra hudceller.
Disse forskere havde brugt en lidt anderledes metode, og succesraten var på én procent, altså lidt lavere end hos Zhous gruppe.
Men historien stopper ikke dér. Blot lidt over en uge senere dukkede undersøgelse nummer tre op i Nature.
Denne gang drejede det sig om en gruppe amerikanske forskere ledet af Kristin Baldwin fra 'The Scripps Research Institute'. De havde også forvandlet hudceller til iPS'er og fået dem til at udvikle sig til mus.
Dette team brugte igen lidt anderledes metoder end de kinesiske forskere, og det lykkedes dem at få succesraten helt op på 13 procent som det højeste. Nogle af disse mus har også vist sig selv at kunne få unger.
Dermed ser det altså ud til, at inducerede pluripotente stamceller virkelig kan være lige så universelle som embryonale stamceller fra befrugtede æg, står der i en anden pressemeddelelse fra Nature.
Men de to typer er ikke helt ens.
Dødsraten er højere
Det kan se ud som om dødsraten er højere hos de mus, som blev skabt af hudceller. Nogle døde efter blot to dage og nogle havde fysiske afvigelser, skriver NatureNews.
En anden udfordring gælder de celler, som var ophavet til musene. De blev nemlig taget fra halerne hos musefostre. Forskerne ved endnu ikke hvad resultatet var blevet, hvis de i stedet havde brugt hudceller fra voksne mus.
Og det er et meget interessant spørgsmål.
Nogle af grundene til, at de inducerede pluripotente stamceller er så interessante, er, at de kan åbne op for helt nye former for medicinsk behandling i fremtiden.
Hvis de virkelig fungerer som embryonale stamceller, kunne man tænke sig, at det var muligt at bruge dem til at dyrke nye organer til mennesker, som har behov for transplantationer.
Hvis man kunne tage celler fra patientens egen hud, forvandle dem til iPS'er og bruge dem til at dyrke et nyt organ, ville lægerne kunne undgå et af de allerstørste problemer ved transplantation: Det at kroppen betragter det nye organ som noget fremmed, og afviser det.
I dag må patienter, som får transplanteret organer, ofte tage stærk immundæmpende medicin resten af livet.
Ikke istedet for embryonale stamceller
Nu vil stamcelleforskerne bruge resultaterne fra de tre forskellige teams til at finde ud af mere om, hvordan de kan forbedre teknikkerne til at skabe iPS'er. Det er også vigtig at finde ud af hvordan disse stamceller adskiller sig fra rigtige embryonale stamceller.
Derfor påpeger flere af verdens førende stamcelleforskere, at de nye resultater absolut ikke betyder, at det er unødvendigt at fortsætte forskningen i stamceller fra befrugtede æg.
Sådan forskning er selve grundlaget for, at vi skal finde frem til hvordan, vi bedst kan forvandle almindelige celler til iPS'er, skriver de i en udtalelse.
Det er heller ikke sikkert, at de inducerede pluripotente stamceller er anvendelige til terapeutiske formål, når alt kommer til alt.
»På dette tidspunkt er det ikke mulig at forudsige, hvilken strategi som vil give de bedste terapeutiske opfindelser for en given sygdom eller lidelse,« skriver forskerne.
Derfor mener de, at det er vigtigt, at vi fortsætter med at udforske begge muligheder.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
