Høns har empati med deres kyllinger, når ungerne bliver stressede. Det viser ny britisk forskning.
Forskere fra University of Bristol målte reaktionerne hos høns, mens deres kyllinger blev udsat for stressende situationer.
I dette tilfælde blev der blæst luft på kyllingen, hvilken den åbenbart absolut ikke er vild med.
Og hønsene blev tydeligt påvirkede; pulsen steg, temperaturen i øjet faldt, de blev mere opmærksomme, pudsede fjerene mindre og klukkede i retning af kyllingen.
Kyllingerne reagerede på nogenlunde samme måde på behandlingen.
Det viser, at høns måske har evnen til at blive påvirket af og dele andres følelser, skriver forskerne i en pressemeddelelse.
Empati kan hjælpe forældre
Hønerne og kyllingerne, som deltog i eksperimentet, var henholdsvis mor og afkom.
Joanne Edgar, der er ph.d.-studerende ved universitetet og hovedforfatter til studiet, mener, at slægtskab er et godt udgangspunkt for studier af empati.
»Hypotesen er, at empati blev udviklet for at gøre forældrerollen enklere. Dermed er det et godt udgangspunkt at se på familien, når man skal studere fænomenet, før man ser på empati i en bredere social kontekst,« siger hun.
Studiet er publiceret i Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.
Hønemor reagerer på samme måde som ungen
Som udgangspunkt er det måske ikke specielt overraskende, at en høne bliver stresset af, at dens unge er i en situation, som kan virke truende.
Ud fra et evolutionært synspunkt ville det være ret mærkeligt, hvis moderen ikke blev stresset.
Men det er måden, hun reagerer på, som er det virkelig interessante, fortæller Trond Amundsen, der er professor i biologi ved NTNU, Norges teknisk- og naturvidenskabelige universitet.
»Hønemor reagerer på samme måde, som ungen reagerer. Hun viser de samme ændringer i fysiologi og adfærd. Man kunne jo ellers forvente, at hun for eksempel blev aggressiv eller vred, men hun bliver utilpas på samme måde som ungen bliver utilpas,« siger han.
\ Fakta
Empati er en del af det, vi kalder højere kognitive evner. Kognitive evner kan ses som en russisk matrjosjka-dukke, hvor en grundlæggende egenskab er det at efterligne et gab, mens en meget avanceret evne for eksempel er evnen til selvrefleksion. Normalt er det pattedyr, især primater, som bliver forsket i, når vi undersøger kognitive evner hos dyr. Forskning i hunde er dog også et voksende område. Man måler rigtig mange ting, når man undersøger kognitive evner. Fysiske, adfærdsmæssige og neurobiologiske reaktioner er blot nogle af disse. I denne undersøgelse blev et fald i øjentemperaturen nævnt som en indikator for stress. Faldende øjentemperatur kan nemlig skyldes stressfremkaldt hypotermi. Det er en tilstand, hvor kernetemperaturen øges lige efter, at individet er blevet udsat for følelsesmæssig stress. Det medfører, at dyrets overfladetemperatur falder, herunder temperaturen i øjet. Kilder: Joanna Edgar, Franz de Waal
»Det kan være en måde at leve sig ind i ungens situation og på den måde sikre, at det udløser en relevant omsorgsadfærd, som hjælper ungen med at overleve,« siger han.
Har biller mon også en bevidsthed?
»Det er ellers meget spændende, fordi det tyder på, at dyr, som mange måske ser som dumme, muligvis har ganske avancerede følelsesmæssige reaktioner,« mener Amundsen.
Hidtil er kognitive evner stort set kun blevet studeret hos primater, havpattedyr som delfiner og hvaler, samt kragefugle, som anses for at være de mest intelligente fugle.
»Det er jo dyr, som for eksempel bruger redskaber, og som er gode til at gøre ting, vi mennesker synes er intelligente, fordi vi selv gør dem,« siger Trond Amundsen.
»Personligt ville jeg ikke blive specielt overrasket, hvis forskningen en gang i fremtiden viser, at mange dyr har mentale evner, for eksempel til at føle empati, som går langt ud over det, vi kender til i dag,« siger han.
»Jeg mindes en tidligere redaktør i New Scientist, som engang skrev, at han personligt troede, at fremtiden ville vise, at biller havde en bevidsthed. I dag er det selvfølgelig vildt spekulativt, men hvem ved?« spekulerer Amundsen.
Kan få betydning for fjerkræavl
De britiske forskere mener, at hønseempati-forskningen har potentiale til at påvirke fjerkræavl.
»Lige nu undersøger vi de følelsesmæssige dele af hønens reaktion. Det skal kortlægges, før vi kan konkludere noget i spørgsmålet om, hønen rent faktisk kan føle empati,« siger Joanne Edgar.
»Men vi ser også på empati mellem voksne kyllinger, hvilket er særligt relevant, når man tænker på dyrevelfærd.«
De britiske forskere skriver nemlig, at dette studie kan få konsekvenser for forholdene for fjerkræ. Kyllingeopdræt indebærer ofte skader på dyrene i form af gnavesår, skader efter slåskampe samt brækkede ben.
Hvis disse skader ikke bare påvirker den enkelte, uheldige høne, men også dens naboer, vil det kunne være et argument i kampen for bedre levestandarder for fjerkræ.
Det britiske studie er da også gennemført med støtte fra den britiske dyrevelfærdsorganisation BBSRC Animal Welfare Initiative.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
