Normalt, når man taler om et biologisk ur, er der er tale om en kvinde, der er nået til et sted i sit liv, hvor uret begynder ’at tikke’ – hun skal snart til at have børn. Men faktisk har alle mennesker, hankøn som hunkøn, et biologisk ur i hjernen, og for at det ikke skal være løgn, har vi endda to. En i hver hjernehalvdel.
Vores biologiske ure styrer vores døgnrytme, og alt hvad sig dertil hører: Hvornår vi sover og er vågne, vores stofskifte, fødeoptagelse, blodtryksregulation, temperatur og udskillelse af hormon.
(Læs også: 'Lyset styrer din døgnrytme' og 'Søvnmangel gør os federe')
Men hjernens biologiske ure er faktisk ikke lavet til at fungere i et 24-timers-samfund. Hjernens indre ur er skabt, da vi levede i et stenaldersamfund eller måske endnu tidligere. Dengang spiste og sov vi på tidspunkter, der var bestemt af ydre faktorer som nat og dag, og for eksempel hvornår dyrene var til at fange. Derfor bliver hjernen forvirret, når vi i dag er vågne og spiser på faste, underlige tidspunkter.
Hjernen kan godt affinde sig og lave reguleringer, men det tager tid, og derfor kan det være en stor belastning for kroppen, når vi spiser uregelmæssigt eller udsætter os selv for lys og lyd på mærkelige tidspunkter.
Hjernen er faktisk, uvist af hvilke årsager, bygget til en rytme, der rækker ud over 24 timer, Det vil sige, at hvis vi blev sat ind i et fuldstændigt mørkt rum, ville vores døgn hele tiden blive skubbet og starte senere og senere for hver dag.
Den undskyldning kan du jo altid bruge, når du sover over dig næste gang.
(Læs også: Er stenaldermad overhovedet sundt?)
Døgnet burde være længere
Hver dag skal hjernen regulere sig selv i forhold til lyset og fortælle resten af kroppens urceller i for eksempel leveren, musklerne og nyrerne, at nu starter dagen.
Men der er flere grunde til, at det er vigtigt, at vores døgnrytmen fungerer, og det kan du høre meget mere om i videoen øverst i artiklen. Her fortæller professor, dr.med. Jan Fahrenkrug blandt andet om, hvordan forstyrrelser i hjernens ur kan vise sig i form af alvorlige tilstande som vinterdepression og jetlag og på sigt kan få vidtrækkende konsekvenser og føre til hjerte-kar-sygdomme, kræft og depression.
Jan Fahrenkrug er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, hvor der bliver forsket intensivt i hjernens biologiske ur.
