Havene skifter farve

Vores klode kaldes ofte den blå planet. Det er måske ikke så overraskende, når 70 procent af overfladen er dækket af hav.

Men i et nyligt offentliggjort studie hævder forskere, at mere end halvdelen af ​​vores oceaner har skiftet farve i de seneste 21 år.

Forskerne skriver, at den globale tendens formentlig er en konsekvens af menneskeskabte klimaforandringer.

Ændringer i økosystemet

»Grunden til, at vi bekymrer os om farveændringerne, er, at farven afspejler økosystemets tilstand,« siger hovedforsker bag studiet, B.B. Cael, til avisen The Guardian.

Farveforandringerne betyder med andre ord ændringer i økosystemet. Især i tropiske havområder nær ækvator er det med tiden blevet mere og mere grønt.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Nature. Forskere fra det amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) og British National Oceanography Center står bag.

»Jeg har kørt simuleringer, som i årevis har vist, at disse ændringer i havets farve kommer til at ske,« siger Stephanie Dutkiewicz, én af ​forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

»At se det ske for alvor er ikke overraskende, men skræmmende. Og forandringerne svarer til menneskeskabte ændringer i vores klima,« siger hun.

Overfladen røber meget

Havets farver blev målt ved hjælp af instrumentet MODIS (Moderate resolution Imaging Spectroradiometer), som er ombord på NASA's satellitter ved navn Terra og Aqua. De bliver brugt til at overvåge og evaluere, hvordan naturlige og menneskeskabte processer påvirker Jorden.

Forskerne har analyseret billeder og information fra 2002 til 2022. Satellitbillederne fra rummet kan fortælle, hvad der foregår i de øverste vandlag.

I det nye studie kiggede forskerne på syv forskellige nuancer i havets farve.

Farveforskellene, som satellitten opfanger, er ikke nødvendigvis synlige for os. Selvom havet ser blåt ud, kan havets farve indeholde en blanding af bølgelængder, der går fra blå til grøn til rød.

Et dybblåt hav er overordnet tegn på, at der ikke er meget liv.

Et grønligt hav betyder, at der er mere aktivitet, især fra fotosyntesen af ​​planteplankton, der ligesom planter indeholder det grønne pigment klorofyl.

Havet er under forandring

Forskerne så først på, hvor meget de syv farver ændrede sig fra region til region i løbet af et givet år, hvilket gav dem en idé om de naturlige variationer.

Derefter zoomede de ud for at se, hvordan de årlige variationer i havets farve ændrede sig over en længere periode på to årtier.

Analyserne viste, at havenes farve er under forandring.

Forskerne sammenlignede også farveforandringerne med resultaterne fra en computermodel, som simulerer, hvordan havene ville se ud, hvis menneskeskabt global opvarmning aldrig havde fundet sted.

Selvom fundene er veldokumenterede, er det ikke sikkert, hvor solide de er, eller hvad der rent faktisk sker i havet.

»Men vi kan sige, at forandringer i farve afspejler forandringer i planktonsamfund, som vil påvirke alt, hvad der lever af plankton,« siger Stephanie Dutkiewicz i pressemeddelelsen.

En vigtig motor

Planteplankton er føde for en række forskellige fisk, havfugle, havpattedyr og krill, et lille rejelignende krebsdyr, som regel med lysorganer forekommer som plankton i store mængder ved bl.a. Antarktis, hvor den er vigtig føde for fisk og bardehvaler.

Planteplankton er også motoren bag havets evne til at opfange og lagre kuldioxid samt producere en betydelig mængde af den ilt, vi indånder.

Med andre ord er planteplankton meget vigtig, og mange forskere er allerede i fuld gang med at overvåge, hvordan det reagerer på klimaforandringerne.

Lars-Johan Naustvoll forsker i plankton og fotosyntese i havene ved Norsk Havforskningsinstitut.

»Denne information er meget vigtig. Der er stor variation i partikler og planteplankton i havområderne fra år til år, men med satellitbilleder har vi mulighed for at indsamle information på tværs af store havområder,« fortæller forskeren, og fortsætter:

»Når forskere bruger udtrykket grønnere, tænker man hurtigt på alger. Men studiet peger mere på andre partikler i overfladen.«

Temperaturforandringer og ekstrem nedbør

Når det kommer til klimaforandringerne, fremhæver Lars-Johan Naustvoll især to aspekter, der kan påvirke havene.

»Det ene er temperaturforandringer. Det andet er en ændring i nedbør,« siger forskeren.

Ved ekstrem nedbør er jorden ofte ikke klar til at tage imod.

»Vandet ender med at flyde på overfladen. Det, der så sker, er, at vandet trækker organisk materiale fra land ud i havet. Er der landbrug omkring havet, vil nedbørsmængderne også trække næringsstoffer som kvælstof og fosfat med sig,« siger han.

En masse opløst organisk materiale ender altså i økosystemet i havet - og det har konsekvenser.

»Den ene er, at den fører forskellige næringssalte med sig. Det er noget, planteplankton elsker, så det er positivt. Det andet er, at de optiske egenskaber i vandet ændrer sig. Det betyder, at de organiske materialer stjæler lys,« forklarer Lars-Johan Naustvoll.

Men det er negativt for planteplankton. En stor mængde organisk materiale i vandet betyder nemlig mindre lys, der kan trænge længere ned, og når det sker, kaldes det formørkelse.

»Arter i havet, der har brug for sollys, får pludselig dårligere betingelser. Det kan enten have ingen effekt på arter, der klarer sig uden syn, som for eksempel vandmænd, eller de kan få bedre levevilkår,« siger Lars-Johan Naustvoll.

Det kan du læse mere om i denne artikel fra det norske havforskningsinstitut publiceret hos Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no.

Gælder også åbent hav

Lars-Johan Naustvoll fortæller, at fænomenet også er dokumenteret i norske fjorde.

»Mængden af ​​organisk materiale er steget i de kystnære fjorde, og lysforholdene er forværret. I det her studie er forskerne gået længere - helt ud på større oceaner,« fortæller forskeren, og fortsætter:

»Det overraskede mig lidt, at der er så store forandringer i de åbne havområder. Vi har først og fremmest tænkt på det som et kystfænomen.«

Forskerne peger på, at der er sker forandringer i lysforholdene i havet - men præcis, hvad årsagen er, er usikkert.

»Sådan er det ofte med forskning. Man ser noget, men kan ikke give den fulde forklaring. Det er de alligevel begyndt at optrevle, og så kan de gå i dybden i næste artikel.

Forskerne brugte MODIS-satellitten, men der er også andre satellitter, der kan give anden information,« afslutter Lars-Johan Naustvoll.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.