Lokal folkehelt gav sorte danskvestindere en stemme

Trykmaskinen var købt i USA, og avisen udkom første gang 29. oktober 1915. I de følgende 10 år var den det foretrukne talerør for initiativtager og redaktør David Hamilton Jackson.

Avisen døbte han The Herald, og den havde det klare formål at oplyse David Hamilton Jacksons sorte landsmænd om, at det var muligt at stå sammen og opnå bedre vilkår i Dansk Vestindien. Netop denne sag havde han allerede kæmpet for som ganske ung. David Hamilton Jackson var født 28. september 1884.

»Forholdende for de sorte i Dansk Vestindien var ualmindeligt dårlige i slutningen af 1800-tallet,« siger Erik Gøbel, som i 2017 er gået på pension fra sin stilling som seniorforsker i Rigsarkivet, hvorfra han har studeret alskens aspekter om Dansk Vestindien i en lang årrække.

\ Læs mere

Salget af Dansk Vestindien endte i politisk fnidder

»Det gik nedad bakke næsten ligegyldigt, hvilken parameter der var tale om. Økonomisk, socialt, undervisningsmæssigt gik det nedad for alle tre øer fra 1860'erne og især for den sorte befolkning,« siger han og fortsætter:

»På Sankt Croix skyldtes det øget konkurrence på verdensmarkedet for sukker. For Sankt Thomas’ vedkommende handlede det også om strukturelle ændringer, såsom opfindelsen af telegrafen og bedre skibsmotorer. Folk havde ikke længere brug for at passere igennem Sankt Thomas for at udveksle informationer.«

Allerede som helt ung deltog David Hamilton Jackson i initiativer, som krævede reformer af de danske politikere. I 1902 var han medunderskriver på The Native Insular Convention, som blev sendt til den danske Rigsdag med krav om forbedringer.

Opråbet kom ikke som en overraskelse for Rigsdagen. Fra talerstolen udtalte konseilspræsident og udenrigsminister J. H. Deuntzer:

»Der er for Tiden paa disse Øer meget sørgelige, man kan næsten sige uudholdelige Tilstande i økonomisk Henseende, … Forholdene blive forværrede og Byrderne for Indbyggerne pinligere og vanskeligere at bære.«

The Herald skaber en identitet

Da David Hamilton Jackson i 1915 sender sit første eksemplar af The Herald på gaden, havde det imidlertid været småt med forbedringerne for den sorte befolkning på Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.

Avisen var dog ikke kun propagandamaskine for en politisk aktivist. Den var også med til at definere, hvad det egentlig ville sige at være en del af et afrocaribisk folk.

Det mener i hvert fald Bolette Blaagaard, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi under Aalborg Universitet i København, som har læst samtlige eksisterende udgaver af The Herald og arbejder på den baggrund på at udgive en bog.

»David Hamilton Jackson ønskede at italesætte den afrocaribiske identitet og arbejdernes identitet,« forklarer Bolette Blaagaard.

At avisen spillede denne rolle, var redaktøren da også selv ganske bevidst om. Den skabte et nyt folk, som David Hamilton Jackson udtrykte det, og den gjorde det under de velkendte ord, som havde fast plads øverst på forsiden: Frihed, lighed, broderskab.

En familie af lærere

Som nævnt havde David Hamilton Jacksons kamp for bedre sociale og arbejdsmæssige forhold allerede en del år på bagen, da The Herald udkom første gang.

Han var søn af Eliza, hvis far var lærer, og Wilford Jackson, som også var lærer.

»Der var mange lærere i David Hamilton Jacksons familie, og allerede som 16-årig arbejder han som hjælpelærer hos sin far på lokalskolen ved East Hill,« fortæller Erik Gøbel, som har skrevet om David Hamilton Jackson til 2017-udgaven af Personalhistorisk Tidsskrift, som blev udgivet 7. december af Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie.

Klager over Hamilton Jackson

Den unge Jackson fik arbejde på den offentlige skole i Frederiksted. Her blev der i 1909 klaget over ham, fordi han skulle have talt uanstændigt til den 10-årige Arabella Francis og slået hende unødigt hårdt. Sagen blev henlagt.

Det lykkedes ham også at få en alvorlig irettesættelse, fordi han havde forsømt danskundervisningen i skolen. Med tiden blev myndighederne mere og mere trætte af alle de sager, der opstod omkring David Hamilton Jackson, og i sidste ende blev han afskediget, fordi han var kommet med skarpe verbale angreb mod katolikkerne i Dansk Vestindien.

I det hele taget var han ikke bange for at dele ud af sine stålsatte holdninger. Han advokerede således for, at der burde findes en lokal avis, som var ledet af sorte.

Inden han opnåede dette, fik han især udgivet sine skriverier i den danskejede avis West End News på Sankt Croix. Ad denne kanal lykkedes det for David Hamilton Jackson at skaffe sig selv en række injuriesager på halsen. Det skete blandt andet, da han i en leder kaldte den daværende danske guvernør Lars Christian Helweg-Larsen for hjerteløs, en løgner og en blodtørstig tyran.

Den skarpe tunge var dog også med til at gøre ham til en slags talsmand for den sorte arbejdende befolkning på Sankt Croix.

»Koloniens embedsmænd, såsom guvernør Helweg-Larsen, ville dog hverken samarbejde med David Hamilton Jackson eller de sorte i det hele taget. Derfor fik man den idé, at man ville sende en repræsentant til København for at tale med finansminister Georg Brandes, som øerne hørte under, og måske endda kongen,« siger Erik Gøbel og fortsætter:

»Dette var en gammel tradition, som gik helt tilbage til 1700-tallet, hvor øernes sorte befolkning ved forskellige lejligheder havde sendt en repræsentant til Danmark for at mødes med den enevældige konge eller hans administration.«

Rejsen til Danmark

David Hamilton Jackson blev udvalgt til at drage over Atlanten, og i København mødtes han med journalister, højtrangerende politikere og endda kongen, Christian X, selv.

Han ankom 13. maj 1915 efter en måneds rejse, talte på offentlige pladser og præsenterede 28. maj 1915 sine reformønsker i en kronik i Politiken:

1. »at Valgretten i Kolonialraadet maa blive udvidet …
2. at der maa sikres os Presse- og Forsamlingsfrihed …
3. at der maa blive indført offentlige Domstole …
4. at der maa gives en Del af vore unge Mænd Lejlighed til at nyde en højere Undervisning i Danmark …
5. at der maa gives den farvede Befolkning paa St. Croix Adgang til at dyrke Jord for egen Regning …
6. at Gendarmeriet paa St. Croix helt eller delvist afløses af farvede Folk …
7. at der maa forundes os en ny Guvernør, der er mindre bureaukratisk og mere humant tænkende end den nuværende.«

Fik lov at udgive avis

Som vanligt var David Hamilton Jackson ikke bange for at lade sine ønsker ledsage af store ord. For eksempel talte han på Langelands Plads på Frederiksberg 2. juni, hvor han gjorde det klart, at hvis ikke man fra dansk side var villig til at forbedre forholdene i Vestindien, kunne man lige så godt skibe en stor portion dynamit derud og lade det hele ryge i luften.

Han forlod København 22. juli 1915, og det skulle vise sig, at hans besøg kun ville få begrænset effekt.

Én ting fik Jackson dog ud af anstrengelserne: Han fik løfte om, at han skulle få lov til at trykke og udgive en avis i Dansk Vestindien. The Herald blev dermed den første avis på øerne, som var uafhængig af kolonimagten.

Heltemodtagelse

På vej hjem tilbragte han nogle uger i New York for at indsamle penge blandt de udvandrede vestindere i byen, inden han 12. september atter genså Sankt Croix. Her var der forberedt en vældig modtagelsesfest, og David Hamilton Jackson blev mødt med flag, blomster og orkestermusik.

Det var ganske kort efter hjemkomsten, at den nyslåede redaktør Jackson sendte sit prøvenummer af The Herald på gaden 29. oktober og den første ordinære udgave 1. november.

»Danske aviser, såsom Socialdemokraten og Politiken, var nævnt i det første nummer af The Herald som støtter af avisens politiske og journalistiske sag. Det er tydeligt, at for Jackson var The Herald et værktøj til at nå et politisk mål. Han ønsker at skabe et politisk engagement og bevågenhed om, hvad der sker på Sankt Croix hos den afrocaribiske befolkning,« siger Bolette Blaagaard.

Hun henviser til David Hamilton Jacksons leder i prøvenummeret af avisen. Heri skrev han blandt andet:

»Hvis vi skulle fortælle den fulde sandhed om øens nuværende tilstand, burde vi uden tøven lægge skylden på pressens inaktivitet. Lad os gå tilbage til tiden, da almindelige mennesker i Danmark ikke havde nogen avis eller deres eget organ, og hvad finder vi så der? Undertrykkelse og semi-slaveri. [...] Det er gennem udbredelsen af avislitteratur, at Danmark er blevet verdens frieste nation.«

Senere giver han også udtryk for, at han håber at skabe et forenet Sankt Croix, »United Santa Cruz«, og et nyt folk, der er forbundet i kærlighed og forening.

Myndighederne fik panderynker

Som en del af kampen for bedre vilkår til den sorte befolkning afholdt David Hamilton Jacksons og arbejderforeningen Sankt Croix Labour Union folkemøder under åben himmel.

Sammen med de politiske skriverier i The Herald fik dette de danske myndigheder i Dansk Vestindien til at blive bekymret for, om situationen skulle eskalere. Det var ifølge The Herald guvernør Helweg-Larsen, som sendte bud efter forstærkninger. Derfor blev krydseren Valkyrien i november 1915 sendt ud til kolonien fra København med en besætning på 230 mand.

Bekymringerne skulle vise sig ikke at være helt ubegrundede. Da sukkerrørshøsten skulle til at begynde i januar 1916 begyndte de første landarbejdere at strejke.

Strejken spredte sig hurtigt

På tre dage var strejken total, og David Hamilton Jackson havde spillet en meget aktiv rolle i at opfordre landarbejderne til at lade deres redskaber ligge.

»I og med at landarbejderne gik i strejke, blev de smidt ud af deres boliger på plantagerne. Det gjaldt både syge, gamle, kvinder, børn og voksne mænd, og alle stod uden et sted at bo. Da lykkedes det David Hamilton Jackson at finde husly til i alt 4.600 strejkende mennesker i Frederiksted og Christiansted. Enten var det hos sympatisører, eller der blev rejst telte,« fortæller Erik Gøbel og fortsætter:

»Der var også den hvide skoledirektør Rübner-Petersen, som sørgede for at få åbnet nogle af landskolerne, hvor kvinder med små børn blev indkvarteret. Der blev desuden foretaget indsamlinger til eksempelvis madvarer til disse mennesker. Det var ganske imponerende, at dette kunne lade sig gøre med kort varsel.«

Generalstrejken endte med at vare en måned, og de hvide plantageejere valgte længe at sætte hårdt mod hårdt. I sidste ende måtte de dog forbedre arbejdernes ringe forhold markant for at få høsten i hus.

Forliget kom i hus

26. februar 2016 indgik man et forlig, som gav en lønstigning på cirka 40 procent for det hårdeste arbejde med at kappe sukkerrørene. Det almindelige arbejde høstede en lønforhøjelse på 20 procent.

Kort efter forligets indgåelse, 8. marts, forklarede David Hamilton Jackson, som nu havde fået tilnavnet The Black Moses, i The Herald sit syn på begivenhederne og trak tråde tilbage til de skrappe slavelove fra slutningen af det 18. århundrede.

»Plantageejernes adfærd i dag er meget tæt på at være den samme, som den plejede at være i 1783, da de havde love, der kunne støtte dem i deres barbariske og grusomme behandling af slaverne ... det er ikke vanskeligt at komme frem til nødvendigheden af ​​en så hård kampagne, når det har vist sig ufrugtbart at appellere.«

[...]

»En forfatter sagde for et par dage siden, at et væld af misbrug med sikkerhed vil efterlade et mærke. Ja, vældet, ikke alene af misbrug, men fra slaveejerens pisk, har efterladt et mærke, og plantageejerne skal bære det med sig i graven,« lød det.

»Billedligt skal hver eneste knibning, som en bundet slave har fået fra rødglødende jern, gives trefold tilbage til plantageejeren; for hvert ben tabt skal begge ben tabes; for hver forbrænding i panden skal der tages en skalp; for hvert hundrede striber skal der gives to hundrede; for ét tilfælde af hængning skal der være to; for hver eneste brændemærket slave skal ti sønner af slaveholdere brændemærkes. Tænk på det, der er endnu mere forfærdeligt, på slavefængslet, og tænk så på mulatternes oprindelse, og du vil få en klar idé om, hvorfor kampagnen var nødt til at være hård.«

The Herald lod sig inspirere af USA

»Som jeg læser det, opnår Jackson gennem denne tekst, der præsenteres sammen med et regelsæt om, hvordan plantageejerne skulle regulere de slavegjortes adfærd ved hjælp af korporlige straffe fra 1783, at beskrive en metafor for, at strejken har været en måde at regulere samfundet og den måde, arbejderne blev behandlet på,« siger Bolette Blaagaard og fortsætter:

»Men Jacksons avis er ikke kun en udøvelse af hans borgerlige rettigheder, som de knytter sig til de demokratiske institutioner. Det er også en politisk vækkelse, der tvinger disse institutioner til at konfrontere og vise deres grænser og deres fiaskoer. Og på den måde bryder Jackson med sin avis de socialhistoriske mønstre, sætter lys på nogle ting, som samfundet ikke ønskede, at der skulle sættes lys på, og udråber et folk.«

Samtidig med at folket blev udråbt placerede The Herald også det nye folk i en kontekst. Avisen genoptrykte nemlig artikler fra amerikanske aviser og magasiner, som også gjorde aktivt opmærksom på den raceprægede politiske kamp. Blandt tidsskrifterne kan nævnes The Outlook, The Pathfinder og The Crisis.

»Disse genudgivelser af amerikanske artikler skabte intellektuelle og kulturelle tråde til en progressiv og spirende borgerrettighedsbevægelse i New York. De skabte også et større fællesskab for afrocaribiske mennesker på Sankt Croix, som her kunne spejle deres egne forhold og få kendskab til politiske forbundsfæller. Fællesskabet rakte udover de nationale og koloniale grænser,« siger Bolette Blaagaard.

Jackson skifter holdning ...

Til at begynde med handler David Hamilton Jacksons kamp udelukkende om at forbedre levevilkårene i Dansk Vestindien. Han nærer intet ønske om at jage danskerne på porten, og så sent som 20. maj 1915 gør han det klart, at danskvestinderne kun har interesse i at forblive under dansk flag.

Efterhånden som tiden går, og forbedringerne udebliver, bliver Jackson imidlertid en stadigt mere fremtrædende fortaler for, at øerne bør komme på amerikanske hænder.

Således var det også menneskerettighedsforkæmperen, der arrangerede den eneste og uofficielle afstemning om spørgsmålet 15. august 1916 på Sankt Croix. Politiken havde opfordret til denne lakmusprøve, og resultatet var ikke til at tage fejl af: 4.727 stemte for et salg af øerne, og blot 2 stemte imod. Ligesom den danske folkeafstemning i december samme år deltog kvinder også i Jacksons afstemning.

… for at skifte tilbage igen

Snart efter at det amerikanske flag strøg til tops i øernes flagstænger 31. marts 1917, havde David Hamilton Jackson imidlertid indset, at en ny overherre ikke nødvendigvis ville løse problemerne. 3. juli 1917 skrev han i The Herald:

»I dag ser vi det herlige Star-Spangled Banner vaje over os. Vi ved, at alle de bånd, der bandt os til en europæisk regering, er blevet brudt. Navnet »Dansk Vestindien« er blevet ændret til »Virgin Islands of the United States«. Men atmosfæren forbliver den samme. Amerikanerne er her, amerikanismens ånd er fraværende.«

[...]

»Smerten er større end før. Dagene synes længere og mere triste. Friheden er i sigte, vi vinker den, vi forsøger at nå den. Men som et fortryllet objekt kan vi ikke holde fast i den.«

Fortsatte inden for politik

I årene 1919 til 1921 læste David Hamilton Jackson jura på Howard University i Washington, D.C. Tilbage på Sankt Croix sad han blandt andet i øens kolonialråd i seks år, inden han fra 1931 til 1941 var dommer i byretten i Christiansted. Derudover var han også formand for øens skolekommission indtil sin død 30. maj 1946. Da blev han ramt af et hjertetilfælde i sit hjem i Kompagnistræde i Christiansted, 61 år gammel.

I vore dage er 1. november udnævnt til David Hamilton Jackson Day på De Amerikanske Jomfruøer. På denne dag udkom den første ordinære udgave af The Herald i 1915.

I anledning af 100-året for overdragelsen af Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix til USA har Arbejdermuseet i København i 2017 modtaget en buste af David Hamilton Jackson som en gave fra øerne. Den er en kopi af en buste, som er opstillet på havnepladsen i Christiansted og designet af den ghanesiske kunstner Bright Pimpong.