Hør selv: Hvalsnak giver unik indsigt i narhvalens skjulte liv
»Ngnaaaah!« siger en vandrende narhval, og de sultne siger »tdik-tdik-tdik!«
narhval klik summe kald scoresby sund

Narhvaler bruger kald til at kommunikere med hinanden. Det gør de primært tæt ved overfladen og ned til omkring 100 meters dybde. Længere nede bruger de klik og summelyde til at finde føde. (Foto: Shutterstock)

Narhvalen er en mellemstor hval, som især er kendt for at have en snoet stødtand, der stikker lige frem ud fra hovedet.

Men forskere ved ikke særlig meget om hvalen med den snoede stødtand.

Narhvaler
  • Narhvalen er en mellemstor hval. Den bliver mellem 4 og 5 meter lang og vejer omkring 1.500 kg.
  • Der findes omkring 100.000 narhvaler.
  • De føder kun en unge hvert andet eller tredje år. Til gengæld bliver de op til 100 år gamle.

Kilde: Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut

Derfor er det ret specielt, at forskere fra Grønlands Naturinstitut har fået ekstremt detaljerede data om en gruppe narhvalers lyde, lyder det rosende fra aarhusiansk hvalforsker.

»Det er helt banebrydende, for det er formentlig den sværest tilgængelige art i verden,« siger Jonas Teilmann, seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han forsker selv i hvalers lyde, men ikke været del af studiet, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.

Klik, summen og kald afslører narhvalernes færd

Det nye studie udnytter narhvalernes lyde til at få et unikt indblik i hvalens liv i dybet. I boksen under artiklen kan du læse mere om, hvordan studiet er udført.

Forskerne har identificeret tre typer lyde hos narhvalerne: Klik, summelyde og kald. Du kan høre eksempler på lydene herunder.

Forskerne observerede, at kaldelydene næsten kun blev brugt tæt ved havoverfladen, mens hvalerne vandrede.

Klik- og summelydene derimod blev kun brugt meget dybt nede, mellem 350 og 650 meter under havoverfladen. Netop de lyde, ved man, bruges, når hvalerne søger føde. Det tyder altså på, at hvalerne udelukkende søger føde på meget dybt vand.

»Det overrasker mig, at de er så afhængige af at søge føde på store dybder. De søger ikke føde på lavt vand. Man har i lang tid vidst, at de kunne dykke så dybt. Men at de kun spiser på dybt vand er nyt,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut og medforfatter på studiet.

Narhvaler lever i de arktiske områder og er fascinerende dyr. Lær mere om narhvalen - 'havets enhjørning' - i denne video. (Foto: Nat Geo WILD)

Specialiserede dyr er ekstra sårbare

Narhvalerne er ifølge Mads Peter Heide-Jørgensen meget fasttømrede i deres livsmønstre.

De spiser ikke kun i samme dybder, men også indenfor samme områder, og når de svømmer over længere afstande, er det ad de samme ruter.

Netop fordi hvalerne er meget specialiserede, forventer forskerne også, at de er meget påvirkelige overfor menneskabte omvæltninger.

»Det er klart, at jo mere specialiseret man er, desto mere følsom er man overfor forandringer,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

I takt med, at isen i Arktis forsvinder, bliver nye områder tilgængelige for menneskelig påvirkning, blandt andet til fiskeri og udvinding af naturressourcer som olie.

Men det er akkurat disse områder, der også er narhvalens tilholdssted.

Derfor er dette studie vigtigt for videre undersøgelser af, hvordan narhvalerne påvirkes af menneskelig aktivitet, fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.

Narhvalens stødtand

Narhvalen er kendt for sin snoede stødtand. Det er for det meste hannerne, der har den, men enkelte hunner har den også. Som regel har hvalen kun en enkelt stødtand, men i sjældne tilfælde kan der være to.

Stødtanden er en ’sekundær kønskarakter’, ligesom hanløvens manke eller påfuglens fjer. Tanden har ikke nogen fysiologisk funktion for hverken reproduktion eller føde. Det vil sige, at den sandsynligvis bare skal vise, hvem der er stærkest.

Kilde: Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut

Lyde er vigtige for hvalerne

Det nye studie viser, at lyde tydeligvis er en vigtig del af, hvordan narhvalerne navigerer efter mad og kommunikerer med hinanden.

Derfor frygter forskerne også, at det kan have stor betydning, at der kommer nye og meget kraftige lyde i havet omkring dem.

Det kan være lyde fra skibe, men især fra såkaldte seismiske undersøgelser, hvor man bruger lydbølger til at finde mineraler og råstoffer som olie i havbunden.

Jonas Teilmann har selv lavet undersøgelser af marsvins reaktioner på menneskeskabte lyde i danske farvande, hvor han blandt andet observerede, at marsvinene holdt op med at søge føde, når der kom forstyrrelser, fortæller han. Det kan du læse om i denne artikel.

Og marsvinene er ifølge Jonas Teilmann endnu mere vant til mennesker og er sandsynligvis meget mere omstillingsparate end narhvalerne, som derfor måske vil blive påvirket endnu mere.

»Noget tyder på, at selv små forstyrrelser kan have en effekt,« siger han.

Studiet er »et kvantespring«

Derfor er dette studie og de videre undersøgelser, som nu er mulige, vigtige for forståelsen af hvalerne og deres levevis.

»Det er ikke nok bare at tælle dem. Man er nødt til at forstå, hvilke processer der foregår i Arktis. Vi vil gerne forstå, hvilke trusler og udfordringer de har,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Jonas Teilmann mener, at studiet er en vigtig brik i den proces.

»Det er virkelig et kvantespring i denne forståelse af dyrene,« siger han.

narhval klik summe kald scoresby sund

Scoreby Sund på Grønlands østkyst er verdens største fjordsystem, men man ved meget lidt om det. Studiet af narhvalerne fortæller også meget om selve fjorden. (Foto: Shutterstock)

Sådan har forskerne gjort

For at undersøge hvalernes færden skulle forskerne sætte måle- og optageudstyr fast på dem.

Det gjorde de ved at fange hvalerne i store fiskegarn, hvorefter de skyndte sig at holde dem fast og sætte instrumenterne på. Herefter blev hvalerne med det samme sat fri igen, fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.

Normalt sætter man udstyret fast med sugekopper, men de kan kun sidde fast i omkring et døgn.

I det nye studie lykkedes det forskerne at udvikle en teknik, så måleinstrumenterne kunne sidde fast i hele syv dage ved at spænde dem fast med små tråde af magnesium, som opløses i vand. På den måde gav instrumenterne selv slip på hvalerne og kunne samles op af forskerne.

Forskerne løste også en anden udfordring, som tidligere har voldt kvaler, nemlig batteriers levetid og instrumenternes dataplads. Det har simpelthen ikke været muligt at samle data i mere end højst et par dage i træk. Nu kan man følge hvalerne i en hel uge ad gangen.

»Det er helt fantastisk, så langt vi er nået med teknologien, så vi kan få de her ekstremt detaljerede data,« siger Jonas Teilmann.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med