Langsomt knuser den grønlandske Indlandsis de underliggende gletsjere til et pulver, som kaldes gletsjermel.
Nu viser nye studier, at gletsjermel kan indfange kæmpe mængder CO2. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse, og Politiken har også omtalt opdagelsen.
Gletsjermel kan både binde store mængder CO2 og gøde jorden. Det har et forskerhold fra Københavns Universitet påvist i et forsøg, hvor de spredte gletsjer-partikler på marker i Sønderjylland.
Metoden hedder forstærket forvitring. Som vi tidligere har beskrevet i denne artikel, er forvitring en kemisk nedbrydning af mineraler, som fjerner CO2 fra atmosfæren og omdanner det til mineraler. En forstærket forvitring fremskynder processen:
»Det er en nem, skalerbar løsning, som kan bruges i Danmark såvel som i resten af verden,« siger jordforsker Christiana Dietzen fra Globe Institute på Københavns Universitet i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Modsat andre mineraler, der anvendes til forstærket forvitring, kræver gletsjermel ingen forarbejdning, og der er mere eller mindre uanede mængder af det i Grønland.«
Forsøgene viser, at spredningen af gletsjermel på marker, udover det store klimapotentiale, kan øge afgrødeudbyttet. Derfor håber Christina Dietzen, at gletjsermel kan blive en eksportvare til gavn for både Grønland og klimaet.
les
































