Grønlands gletsjere smelter hurtigt i øjeblikket, og sammen med den smeltende is fra Antarktis og den forhøjede havtemperaturer, der udvider havets volumen, er det med til at havets vandstand stiger og dermed truer mange af verdens lande.
Og nu viser nye forskningsresultater fra nogle af Grønlands udløbsgletsjere, at de ikke kun smelter på grund af en forhøjet temperatur i luften, men at de også smelter fra undersiden på grund af et varmere hav.
Det er to amerikanske forskerhold, der uafhængigt af hinanden har været på Grønland for at kigge på nogle af gletsjerne, som løber ud i Grønlands talrige fjorde. Det har de gjort i et forsøg på at finde ud af, hvad der sker i kontakten mellem is og hav, og hvad det er for mekanismer, der styrer den smeltende proces. Begge forskningsresultater er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Subtropisk vand ved Grønland
Den ene gruppe, som er fra Woods Hole Oceanographic Institution i USA, har undersøgt temperatur og hav-cirkulationen i fjorden Sermilik på Grønlands østside i sommeren 2008, og konkluderer, at varmt vand hele tiden trænger ind langs bunden af fjorden, og at denne indstrømning bliver kraftig forstærket af lokale vindforhold. I bunden af Sermilik rammer det varme vand Helheim-gletsjeren.
»Blandt de mekanismer, vi tror er med til at påvirke den accelererende isafsmeltning på Grønland, er de seneste forandringer i hav-cirkulationen i Nordatlanten. Den bidrager med store mængder subtropisk vand til de høje breddegrader,« siger Fiammetta Straneo, der forskningsleder på projektet, og hovedforfatter om resultaterne, i en pressemeddelelse.
En kombination af vind og varmt vand
Den anden forskergruppen, som er fra University of California i Irvine, har i samarbejde med NASA’s Jet Propulsion Laboratory i USA og University of British Columbia, Vancouver, Canada, regnet på bundsmeltningen af fire udløbsgletsjere i Disko Bugten på Grønlands vestside i sommeren 2008, og har fundet, at bundsmeltningen i fronten af gletsjere i snit er to størrelsesordner større end overfladesmeltningen, og dermed har betydning for stabiliteten og flydningen af gletsjeren.
»I vores studie kigger vi rent faktisk på, hvor hurtigt isen under havniveau smelter, noget som aldrig før er blevet gjort på Grønland. Resultaterne indikerer høje værdier, hvilket kan betyde meget for udviklingen af gletsjerne, hvis havet i området fortsætter med at blive varmere,« siger hovedforfatter Eric Rignot om resultaterne.
Studierne ved Jakobshavns isbræ
For nogle år siden kiggede oceanograf Mads H. Ribergaard fra DMI sammen med den amerikanske klimaforskeren David M. Holland og kolleger på gletsjeren, der løber ud ved Jakobshavn på Grønlands vestside. Der har man gennem de sidste 10-12 år set voldsomme opbrud i isen.
Mekanismen med bundsmeltning som vi foreslog dengang, er den samme som den proces forskerne fra Woods Hole Oceanographic Institution nu lægger frem
Mads H. Ribergaard
»Men hvor vi havde et ret begrænset antal havobservationer til rådighed inde fra selve fjorden, så har disse forskere målt meget mere intensivt, og kan derfor beskrive fornyelsen af varmt bundvand i langt større detalje, end vi var i stand til. De finder, at udskiftningen i fjorden er overraskende hurtig, hvorved effekten af det varme bundvand forstærkes« siger Mads H. Ribergaard.
»I vores studie viste vi endvidere, at temperaturen i bundvandet har undergået meget store variationer gennem tiderne, og at temperaturen på nuværende tidspunkt er høj,« forklarer han.
Enighed om havets vigtige rolle
»Vi har brug for at fortsætte med observationer, for at bedre kunne forstå hvordan disse vekselvirkningen mellem is og hav fungerer, og for at blive bedre til at kunne forudse forandringer i havniveau i fremtiden«, siger Fiammetta Straneo.
Eric Rignot er enig:
»Hvis vi skal bestemme mere pålidelige forandringer i den Grønlandske iskappe i et forandrende klima, er flere komplette og detaljerede studier omkring vekselvirkningen mellem is og hav ved iskappens kant nødvendige,« siger han.
Også Mads H. Ribergaard er enig med de to forskere. Han påpeger at selvom Helheim- og Jackobshavn-gletsjerne er store og vigtige, udgør de trods alt kun en meget lille del af hele den grønlandske iskappe.
»Den næste opgave vil nu være at undersøge, hvor udbredt mekanismen er i andre gletsjerfjorde, og generelt opnå en bedre forståelse af fysikken bagved, afslutter Mads H. Ribergaard.
\ Det subtropiske vand ved Grønland
Det subtropiske vand transporteres nordpå med den Nordatlantiske Strøm, der populært bliver kaldet for Golfstrømmen.
»En sidegren til den Nordatlantiske Strøm hedder Irmingerstrømmen, og denne strøm bringer subtropisk vand til sydøst Grønland og videre nordpå langs Vestgrønland. Vi foretager årligt målinger langs sydvest Grønland og kan konstatere at tilstedeværelsen af denne vandtype har varieret kraftigt gennem årene, og at den for tiden er høj,« siger Mads H. Ribergaard.
»Hvorfor tilstedeværelsen af det subtropiske vand, også kaldet Irmingervand ved Grønland, siden midten af 1990erne er stærkt repræsenteret, i stil med hvad man så i midten af forrige århundrede, er ikke forstået. Men svaret ligger sandsynligvis i samspillet mellem havet og vindsystemerne over det nordatlantiske område, og det er således helt sikkert ikke et lokalt Grønlandsk fænomen,« siger Mads H. Ribergaard.
