God økonomi i naturbevarelse, bakterier skiller olie fra vand, og markerne lyses op i Holland

Bevarelsen af naturområder er ikke kun godt for vores velbefindende, men også for pengepungen, indikerer et nyt studie, som i denne uge blev udgivet i tidsskriftet Nature Sustainability.

De økonomiske fordele ved at beskytte naturrige områder som skov- og vådområder opvejer nemlig den fortjeneste, man kunne få ved at bruge jorden til at dyrke for eksempel korn, sukker, eller skovbrug, skriver the The Guardian på baggrund af studiet.

Ifølge The Guardian analyserede forskerne 24 lokaliteter fordelt på 6 kontinenter, og 70 procent af de områder viste sig at være mere værd urørt end opdyrket eller bebygget.

Grunden til, at det ifølge forskerne giver økonomisk mening at bevare naturen, er blandt andet økosystemernes enestående evne til at suge og lagre kulstof fra atmosfæren.

Derudover kan bevaringsarbejde være med til at forebygge oversvømmelser, og krone for krone får man mere for pengene ved at bevare naturen i de områder, estimerer forskerne.

Studiet førsteforfatter Richard Bradbury understreger ifølge The Guardian, at undersøgelsen ikke er et argument for bare at opgive landskaber, der er røget i vores kløer. Han peger på, at det imidlertid kan få os til at reflektere over, hvordan vi behandler og bevarer naturen.

»Som bevaringsforsker ved RSPB (Royal Society for the Protection of Birds) skal man være opmærksom på sine potentielle fordomme og være så neutral som muligt i analysen. Alligevel var jeg overrasket over, hvor stærkt resultaterne favoriserede bevarelse og restaurering,« siger Richard Bradbury leder af miljøforskning ved RSPB og æresstipendiat ved Cambridge University.

Professor Ben Groom, som ikke har været en del af undersøgelsen, er lidt mere skeptisk omkring resultaterne. Han mener, at forskerne har været selektive i deres valg af områder, og det ikke nødvendigvis siger noget om den generelle beskyttelse af naturområder.

»Dette er en opfordring til flere analyser af sådanne naturbevaring, ikke en kritik af denne undersøgelse. Den gør det bedst mulige i et vanskeligt område, hvor der ikke er meget data at tale på baggrund af,« siger Ben Groom, biodiversitetsøkonom på Exeter University, til The Guardian.

Du kan dykke ned i forskernes beregninger her - og læse mere i The Guardian her.

Bakterier kan rense vand

Vi galoperer videre til North Carolina State University, hvor en række forskere er lykkedes med at skille olie og vand fra hinanden ved hjælp af bakterier.

Ifølge North Carolina State University har forskerne vist, at en slags slimet og hård biofilm, som bakterier bruger til beskytte og bevæge sig med, kan fungere som et filter til at adskille vand fra olie.

Forskerne håber på, at den nye teknik i fremtiden kan bruges til at rense forurenet vand i en mere bred forstand.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Langmuir, og teknikken er i første omgang prøvet i laboratoriet og endnu ikke ude i ‘den virkelig verden’.

Groft skitseret har forskerne brugt et materiale, der er lavet af bakterierne Gluconacetobacter hansenii, som en form for filter til at adskille vand fra en olieblanding.

Man kan se det sådan, at bakterierne fungerer som en slags fabrik til at skabe det filter, som adskiller vand og olie.

Når forskerne har ‘hevet’ filteret ud af bakterierne, bliver bakterierne fjernet, så de kun står tilbage med en stærk cellulosemembran, der fanger olien, som billedet herunder viser.

Ifølge forskerne leverer de nye resultater potentielt muligheden for at anvende materialet i situationer, hvor der har brug for at genvinde vand fra en fedtet blanding - hvad enten det er til rent vand, der er forurenet med et tekstilfarvestof eller til miljørensning.

Du kan dykke ned i studiet her og læse pressemeddelelsen her.

Når kunst møder forskning, lysner det

Vi runder ugens overblik af med en lille nyhed fra Holland, hvor kunst møder landbrug.

Et samarbejde mellem den hollandske kunstner Daan Roosegaarde, den nederlandske bank Rabobank, plantebiologer og Wageningen University er nemlig mundet ud i lysende marker, som du kan se herunder.

Selvom lysshowet i sig selv er imponerende, er der også en større årsag til, at man har valgt at udstyre markerne med lys drevet af fire solcelle-enheder.

Det er et forsøg på at få planterne til at vokse hurtigere, så man får et højere udbytte, skriver The Guardian.

Du har måske set, hvordan rødt og blåt lys allerede anvendes i drivhuse og vertikale landbrug for at vride et højere udbytte ud af afgrøderne og bruge færre eller ingen pesticider.

Det er samme princip, der nu skal øge udbyttet på den 20.000 kvadratmeter store mark i Lelystad i Holland, da lyset potentielt kan have en indvirkning på afgrødens vækst.

Ifølge The Guardian stråler de små lamper ikke hele landskabet op. Desuden står de ikke og bimler og bamler hele natten, så de forstyrrer angiveligt ikke dyrelivet, skriver det britiske medie.

Og således oplyst (høhø), fristes man til at sige.