Siden august 2009 har den europæiske Planck-satellit studeret universet for at give os ny viden om universets fødsel.
Det er Plancks primære opgave at lave den til dato mest følsomme og detaljerede kortlægning af eftergløden fra universets fødsel - det såkaldte big bang. Men Planck giver også masser af ny viden om vores galakse, Mælkevejen, andre galakser og de store samlinger af galakser, der kaldes galaksehobe.
Kosmisk bro mellem to galaksehobe
Således har Plancks observationer for første gang klart registreret en gigantisk bro af gas mellem to galaksehobe. Broen strækker sig over 10 millioner lysår og forbinder de to hobe, Abell 399 og Abell 401, der hver især indeholder hundredevis af galakser. Den enorme gasbro er en af trådene i det kosmiske spindelvæv, der fylder hele universet. Galaksehobene er knudepunkterne i dette spildelvæv.
Det er helt almindeligt, at galaksehobe er omgivet af en meget tynd, varm gas, der normalt ses med rumteleskoper, som fanger røntgenstråling. Observationer lavet med den europæiske røntgensatellit XMM-Newton har da også peget på eksistensen af gasbroen mellem de to hobe, men først med Plancks observationer er det blevet bekræftet, at der rent faktisk er en bro.
Kosmiske mikrobølger
Planck har dog ikke kigget på røntgenstråler, men den form for radiostråling vi kalder mikrobølger. Eftergløden fra big bang ses nemlig som mikrobølger, men når denne stråling passerer gennem den varme gas i en galaksehob - eller en bro af varm gas mellem hobebe - så får mikrobølgestrålingen lidt ekstra energi og det kan ses i Plancks målinger. Denne effekt kaldes for Sunyaev–Zel’dovich-effekten opkaldt efter forskerne Rashid Sunyaev og Yakov Zel’dovich, der forudsagde den i slutningen af 1960'erne.
Seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) har ledet udviklingen af Plancks teleskop, der indfanger eftergløden fra big bang - bl.a. med støtte fra det danske firma Ticra A/S. Det danske bidrag til Planck giver danske forskere direkte adgang til satellittens uhyre værdifulde observationer.
Plancks resultater vedrørende eftergløden fra big bang er klar til at blive præsenteret til foråret 2013. I mellemtiden kan vi glæde os over Plancks evne til at 'se det usynlige' som den gigantiske bro mellem Abell 399 og 401. Med observatioenr som disse giver Planck os mulighed for at få større indsigt i dannelsen og udviklingen af galaksehobe som en del af det kosmiske spindelvæv.
