Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Gen-ialt: Forskere reducerer luftforurening ved at klippe kanin-DNA ind i en stueplante

Annonce:

Tag en simpel stueplante, og giv den et lille skud DNA fra en kanin, og så har du pludselig et indendørs luftforureningsfilter - eller noget i den stil.

Forskere fra University of Washington er nemlig lykkedes med at få en gensplejset stueplante til at nedbringe lokal luftforurening betragteligt, skriver the Guardian.

I de fleste hjem er der en grad af luftforurening, som består af stoffer som kloroform og benzen.

Tidligere studier har vist, at man kan mindske luftforureningen ved at sætte nogle særlige gener fra pattedyr ind i for eksempel poppeltræer.

De amerikanske forskere ville med studiet, som er publiceret i Environmental, Science and Technology undersøge, om det også lod sig gøre med en stueplante.

Stueplanten, som var en såkaldt guldranke, fik således tilføjet en kanin-version af genet P450 2e1, som er kendt for at producere kemikalienedbrydende enzymer.

Forskerne stillede nogle af de gensplejsede guldranker ind i glas med kloroform og glas med benzen - og gjorde det samme med nogle naturlige guldranker for at sammenligne.

Annonce:

Mens de ikke-modificerede planter kun havde nedsat mængden af benzen minimalt, viste det sig, at de genmodificerede guldranker havde fået mængden af benzen til at falde med 75 procent på otte dage, og at de optog benzen 4,7 gange så hurtigt som de naturlige planter.

Det samme gjorde sig gældende i forsøget med kloroform. Her havde de ikke-modificerede planter ikke ændret på noget, mens de genmodficerede planter havde så godt som optaget al kloroformen inden for seks dage.

Liz Rylott, professor i bioteknologi ved University of York, som ikke har været med til forsøget, roser ifølge the Guardian studiet:

»Det er et stort gennembrud i teknologien - og på papiret er de helbredsmæssige fordele klare. Planterne mindske eksponeringen for giftstoffer, og det kan kun betragtes som en god ting«

fghs