Dinosaur brugte ‘bandit-maske’ til at forklæde sig

For 20 år siden kickstartede fundet af en lille, fjerklædt dinosaur i Kina en helt ny forståelse af fortidens kæmper.

‘Fjer-revolutionen’ har afsløret, at dinosaurerne ikke var sløve, grågrønne og brune øgler, men livlige, varmblodede dyr ligesom pattedyr, blot med en farvestrålende fjerdragt i stedet for pels.

\ Læs mere

Havde alle dinosaurer fjer?

På det seneste har pigmenter i fjerene gjort det muligt at lægge farver på dinosaurerne, og nu har et danskledet forskerhold rekonstrueret de detaljerede farvetegninger af den lille, ikoniske dinosaur, som startede det hele, Sinosauropteryx.

Forskerne finder en række genkendelige mønstre:

• På hovedet bar den en sort ‘bandit-maske’ som en vaskebjørn
• Halen havde brede ‘tigerstriber’
• Kroppen var farvet som en gazelle med brun ryg og hvid bug

Dinosaurernes liv mindede om nutidens dyrs

Mønstrene og farverne er meget mere end blot nye ‘dinosaur-tegninger’ – de løfter sløret for det liv, dinosaurerne levede.

»Vi kan drage direkte paralleller til nulevende dyr og den måde, de camouflerer sig på. Det betyder, at dinosaurerne skulle de samme ting som i dag, og deres syn og hjerner, og den måde de har interageret med hinanden på, har været den samme (som i dag, red.),« siger den danske palæontolog ved Bristol University, England, Jakob Vinther, der står bag studiet.

»Dinosaurer kunne jo være sådan nogle ‘space cadets’, der så helt anderledes ud og levede et helt anderledes liv end dyr i dag, men i virkeligheden levede de ikke et særligt mystisk liv.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Har undersøgt tre af de bedst bevarede fossiler

Jakob Vinther har det seneste årti været en af de førende kræfter i at rekonstruere dinosaurernes farvetegningerne ud fra forstenede pigmenter bevaret i fjer på fossilerne.

Siden Sinosauropteryx kickstartede ‘fjer-revolutionen’, har et enkelt studie set på dyrets farver og vist, at dets fjer var rødbrune, og at det havde en stribet hale.

Men det studie tog kun stikprøver fra et delvist bevaret fossil, og nu er Vinther og kolleger gået mere detaljeret til værks med tre af de bedst bevarede fossiler, inklusiv det oprindelige næsten komplette fossil.

Banditmaske skjulte øjet

For at rekonstruere Sinosauropteryx‘s farver har forskerne sammenlignet de bevarede pigmenterede fjer på tværs af alle tre fossiler, og ved at sammenholde dem finder de tydelige mønstre.

På hovedet ser de spor af ‘bandit-masken’, som er en mørk stribe udenom øjnene, der kendes fra mange fugle og også pattedyr som grævling, stinkdyr og vaskebjørn. Den præcise funktion er ikke entydigt klar, men forskerne har et bud.

»Vi tror, det kan være med til at camouflere øjet, så øjet ikke står så tydeligt frem,« siger Jakob Vinther.

\ Læs mere

Fjer gjorde dinosaurerne sexede

Han peger på, at de har fundet et firben i maven på det ene fossil.

»Den her banditmaske kan have været for at skjule et signal, som byttedyr reagerer på: Når de ser et øje, tænker de: ’Hjælp, der er en dinosaur, som kigger på mig. Nu må jeg løbe for livet’,« siger han.

Under alle omstændigheder finder han det meget interessant, at dinosaurerne havde et farvemønster, som ses hos mange fugle og pattedyr i dag.

Avanceret camouflage afslører habitat

Det måske mest interessante mønster finder de på kroppen.

Sinosauropteryx havde en mørk ryg og en hvid bug, hvilket er et mønster, der er kendt på engelsk som ‘counter-shading’, og som på dansk kan oversættes til ‘modskygge’.

Mønsteret skal så at sige ophæve den skygge, som sollyset kaster på kroppen, hvilket gør det svært for vores hjerner at tolke dyret som en rumlig genstand.

Princippet kender man også fra tegninger og malerier, hvor kunstneren lægger skygger og lys, der gør vores hjerner i stand til at tolke det flade billede som et rumligt objekt.

Modskygge er så evolutionens modtræk, hvor dyr med en lys bug og en mørk ryg kan fremstå ‘flade’ og derved være sværere at få øje på i landskabet.

Det har en af medforfatterne på studiet, professor Innes Cuthill ved Bristol University, arbejdet med i mange år, og med nutidige dyr har han vist en klar sammenhæng mellem, hvilket miljø dyret lever i, og hvordan dens farvetegninger er udformet.

Kort fortalt har dyr, som lever i åbne landskaber, et skarpt skel mellem lys og mørk højt oppe på bugen, mens dyr i skove har et mere diffust skel længere nede på bugen.

På den måde kan forskerne bruge farvetegningerne til at udlede, hvilke miljøer fortidsdyrene må have levet i.

To dinosaurer i hvert sit miljø

Mønstrene fra de tre fossiler afslører, at overgangen fra mørk til lys lå højt oppe på kroppen af Sinosauropteryx, så den må have levet i et åbent landskab som f.eks. savanne eller steppe, hvor den har opholdt sig meget af tiden i direkte sollys.

»Det er en spændende opdagelse, og fænomenet med ‘modskygge’ har nu vist sig at være et meget nyttigt værktøj til at fastlægge, hvilket habitat de forskellige dinosaurformer levede i,« siger palæontolog og museumsinspektør på GeoMuseum Faxe, Jesper Milàn, som ikke har bidraget til det nye studie.

»Sidste år blev denne teknik brugt til at påvise, at den lille slægtning til næsehornsøglerne, Psittacosaurus, havde et camouflagemønster, der ville være mest effektivt i tæt underskov, og nu kan vi se, at den lille rovdinosaur Sinosauropteryx har et farvemønster, der fungerer optimalt i åbent land.«

Det var også Vinther og kolleger, som stod bag den opdagelse, og det sjove er, at Sinosauropteryx faktisk er fundet i de samme forhistoriske sø-aflejringer som Psittacosaurus.

Begge dinosaurer levede ved de forhistoriske Jehol-søer i Kina for cirka 120 millioner år siden, og nu viser det nye studie, at der må have været en større variation i landskabet, end forskerne hidtil har troet.

»Vi kan nu male et bedre portræt af miljøet omkring de her dinosaurer, og hvilke interaktioner dinosaurerne har haft med hinanden – det er sandsynligt, at Psittacosaurus og Sinosauropteryx aldrig har interageret, fordi de levede i helt forskellige miljøer,« siger Jakob Vinther.

Væver dino var både jæger og blev selv jaget

Det tredje mønster med den stribede hale fokuserer forskerne ikke så meget på, men ifølge Vinther er det formentlig også en camouflage, hvor striberne er med til at bryde omridset af den lange hale. Alternativt kan striberne have trukket andre dyrs opmærksomhed væk fra det mindre iøjnefaldende hoved.

Men samlet set giver de tre mønstre et billede af en væver rovdinosaur, der har løbet omkring og fourageret efter smådyr i et åbent landskab.

Sinosauropteryx har været i mellemklassen af rovdyr, så mønstrene passer med, at den dels skulle skjule sig for større rovdyr som Tyrranosaurus-slægtninge og dels camouflere sig selv, når den sneg sig ind på mindre byttedyr som firben.

Evolutionen er forudsigelig

Studiet viser også, at der måske ikke er sket så meget de seneste 120 millioner år. Selvom en kæmpe naturkatastrofe udryddede alle dinosaurerne for 65 millioner år, så tavlen blev vasket ren, og nye dyregrupper – særligt os pattedyr – kunne overtage Jorden, gentog evolutionen sig overordnet set.

Nye linjer af rovdyr og byttedyr med skarpt syn opstod og udvikledes under Solens skarpe lys og i skovenes skygger.

»Reglerne var de samme, og det var de samme løsninger for dinosaurerne som for dyrene i dag,« siger Jakob Vinther.

»Det fortæller, at dinosaurernes syn og hjerner fungerede præcis som hos moderne dyr.«

\ Læs mere

Camouflage og blæk: Sådan fik blæksprutten sine våben