Forandringer i havcirkulationen er muligvis årsag til forandringer i Atlanterhavets økosystemer, som ikke er set i de seneste 10.000 år, afslører nye analyser af fossiler fra dybhavet.
Det er de signifikante fund af et nyt studie ledet af en forskningsgruppe, som jeg er del af ved University College London (UCL).
Studiet, som er finansieret af ATLAS-projektet, er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Forandringerne har angiveligt allerede ført til politiske spændinger, i takt med at fisk migrerer til køligere farvande.
Klimaforandringernes effekt på havet
Klimaet har været forholdsvis stabilt siden Holocæn, den geologiske epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 12.000 år tilbage til den sidste istids afslutning.
Det menes, at denne stabilitet er årsag til, at der virkelig blev sat skub i udviklingen af menneskelig civilisation. Man mener også, at de store havstrømme var relativt stabile i løbet af den holocæne epoke.
Havstrømmene har naturlige cyklusser, der er afgørende for, hvor vi kan finde marine organismer som plankton, fisk, havfugle og hvaler.
Men klimaforandringernes effekt på havet er ved at blive tydelig: De tropiske koralrev bliver bleget, verdenshavene forsures, i takt med at de optager mere og mere af den CO2, som bliver pumpet ud i atmosfæren, og fiskearter som sild og makrel migrerer mod polerne.
Men det lader til, at den fremherskende opfattelse stadig er, at der endnu ikke er sket de store forandringer i verdenshavene - vi tror stadig, at det er noget, der vil ske et sted i fremtiden.
Tilbage til fortiden
For at udfordre denne opfattelse ledte vi efter steder, hvor havbunden ikke alene fortalte os noget om industrialiseringen, men også strakte sig mange tusinde år tilbage.
\ Læs mere
Vi fandt den helt rigtige havbund lige syd for Island, hvor sediment har hobet sig op i enorme mængder som følge af en stor, dyb havstrøm.
Vi udvandt borekerner fra sedimentet for at få prøver af fossilerne. Vi sendte lange plastikrør helt ned til havbunden, som vi pressede ned i mudderet. Da vi trak rørene ud igen, stod vi med sediment, som vi så kunne skylle og sigte for fossiler.
De dybeste sedimenter indeholdt de ældste fossiler, mens sedimentet fra overfladen indeholdt fossiler fra de seneste par år. Ved at tælle alle de forskellige fossiler i sedimentet, kan vi på ganske enkel vis afdække, hvordan havet engang var.
Klimaforandringerne har allerede haft konsekvenser
Forskellige arter trives bedst under forskellige forhold.
Vi så på foraminiferer, Foraminifera, en gruppe af encellede organismer; hvoraf de fleste er 0,1-1 mm store.
De fleste foraminiferer har en kalkskal. De er let identificerbare ved hjælp af et mikroskop og en lille pensel, som vi brugte, når vi håndterede fossilerne, så de ikke blev knust.
Et nyligt globalt studie fandt, at foraminiferernes nuværende udbredelse er forskellig fra udbredelsen i begyndelsen af industrialiseringen.
Klimaforandringerne har tydeligvis allerede haft konsekvenser.
Havets transportbånd er på sit svageste i 1.500 år
I 2018 udfordrede vores forskningsarbejde forestillingen om, at havstrømmene er ligesom, de var, for flere tusinde år siden. Vores forskning viste, at havcirkulationen, der fungerer som et enormt transportbånd i havet, er på sit svageste i 1.500 år.
\ Læs mere
Vores seneste forskning, som understøtter dette billede, indikerer, at de nordatlantiske havstrømme, den såkaldte 'termohaline cirkulation', der på engelsk benævnes med forkortelsen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) har forandret sig på en måde, vi ikke har set i løbet af de seneste 10.000 år - næsten hele den holocæne epoke.
Følgerne af den usædvanlige cirkulation kan ses på tværs af Nordatlanten.
Politisk hovedpine
Lige syd for Island viser et fald i antallet af koldtvandsplankton-arter og en stigning i antallet af varmtvands-arter, at varmere vand har erstattet det kolde, næringsrige havvand.
Vi tror, at denne forandring er skyld i, at afgørende fiskearter, som eksempelvis makrel, bevæger sig nordpå. Det har allerede skabt noget af en politisk hovedpine, i takt med at de forskellige nationer kappes om fiskerettighederne.
Længere mod nord viser fossil evidens, at større mængder varmt vand når frem til Arktis fra Atlanterhavet, hvilket sandsynligvis bidrager til afsmeltningen af havisen.
Længere mod vest betyder svækkelsen af AMOC-havstrømmen, at vandet ikke bliver opvarmet så meget, som man kunne forvente.
Og endnu længere vestpå - tæt på USA og Canada - ser Golfstrømmen ud til at bevæge sig i nordlig retning, hvilket kan få omfattende konsekvenser for fiskeriet.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Større effekt på verdenshavene end tidligere troet
En effekt kan være, at Nordatlanten bliver mindre saltholdig. Klimaændringerne kan forårsage øget nedbør, øget isafsmeltning samt øget tilførsel af store mængder vand fra Ishavet.
Afsmeltningen, efter den lille istid toppede i midten af 1700'erne, udløste muligvis tilførslen af store mængder ferskvand, hvilket forårsagede nogle af de tidligste forandringer, som vi fandt.
De mere nylige klimaforandringer satte yderligere skub i den holocæne epokes naturlige forandringer.
Vi ved endnu ikke, hvad der i sidste ende var skyld i forandringerne i havet.
Det lader dog til, at klimaforandringerne har større effekt på verdenshavene, end vi tidligere har troet - og vi skal lære at omstille os.
Peter T. Spooner modtager støtte fra Horizon 2020 ATLAS projektet, National Environment Research Council (UK), Leverhulme Trust og National Science Foundation (USA). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
