Forestil dig en flok unge laks, der er på vej ud i Østersøen efter at have levet trygt i de svenske elve.
De er ikke længere nervøse og på vagt, men derimod modige og optimistiske, som om de lige har fået en angstdæmpende pille med på vejen.
Det lyder absurd, men det er tæt på virkeligheden i Østersøen, hvor et hold svenske forskere har givet vilde atlanterhavslaks små doser af det angstdæmpende lægemiddel clobazam for at undersøge, hvordan det påvirker deres adfærd.
Forskernes undersøgelser er netop udgivet i et nyt studie i Science, og resultatet vækker både smil og bekymring hos en dansk evolutionsbiolog og fiskeforsker:
»Clobazam har lidt samme effekt på laksene, som man ønsker at opnå i mennesker. Det er jo lidt sjovt, at laksene bliver mere modige og happy-go-lucky.«
»Men på den anden side er det et unaturligt menneskeligt stof, der har uoverskuelige konsekvenser for økosystemet,« siger Morten Tønsberg Limborg, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.
Forskerne bag studiet ser resultaterne som en anledning til at minde folk om, at der hver dag pumpes store mængder medicinsk forurening ud i vandveje over hele verden. Det kan forstyrre vilde dyrs adfærd og chancer for at overleve, skriver de i studiet.
\ Flere studier finder farmaceutiske affaldsstoffer i vandmiljøet
Der er flere andre studier, der viser, at mange farmaceutiske affaldsstoffer ender i vandmiljøer under produktion, brug og bortskaffelse af medicinrester.
Det er heller ikke første gang, forskere har påvist, at stofferne ender i dyrs hjerner og påvirker deres adfærd - det gælder både laks og mange andre arter.
Gummistøvler, gadgets og frygtløse svenske laks
I det nye studie har forskerne undersøgt konsekvenserne i både naturen og i laboratoriet.
Først er de trukket i waders og gummistøvler. De har indfanget unge laks fra en svensk elv, der strækker sig ud i Østersøen med to forhindringer på vejen i form af menneskeskabte dæmninger.
Laks tilbringer de første tre til fire år af deres liv i floder, vandløb og elve, hvorefter de svømmer til havs for at spise sig store. Det er på denne rejse, forskerne har fanget laksene og indsat digitale chips samt et implantat med eller uden clobazam.
En hurtig operation, der ud over at medicinere nogle af fiskene lod forskere spore deres færden.
»Lidt ligesom når du overvåger dine børn via din iPhone,« bemærker Morten Tønsberg Limborg.
Dopede laks tør alt og kommer på afveje
Konkret viser forsøgene, at laks, der fik clobazam, var hurtigere til at svømme gennem dæmningerne og nå ud på åbent hav end laks med en medicinfri sporingschip.
Sandsynligvis på grund af mere risikovillighed ifølge forskerne bag studiet.
»Det kan være en god ting, for mange unge lakse dør nemlig, når de skal ud i havet. Jo længere, du venter bag en dæmning, jo større chance for, at du bliver spist af en rovfisk eller en fugl,« siger Morten Tønsberg Limborg.
\ Bare rolig: Laksen her ender ikke på din tallerken
Du behøver ikke at bekymre dig om, om det er farligt at spise vilde atlanterhavslaks som dem, der er blevet undersøgt i studiet:
»Vi spiser ikke store laks fra Østersøen, men det er da et sjovt tankeeksperiment, at vi alle sammen skulle blive en lille smule gladere af at spise dem,« siger Morten Tønsberg Limborg:
»Men grunden til, at vi ikke spiser dem, er, at de indeholder alt muligt skidt som kviksølv og tungmetaller. Der er ikke noget stort kommercielt fiskeri af vilde laks i Europa, og generelt bliver indholdet af forskellige stoffer målt i de fisk, der bliver solgt i Europa.«
Ud over at medicinere og overvåge laksene i den fri natur ‘dopede’ forskerne også unge laks i et laboratorium.
Her viste det sig, at laks på clobazam svømmede væk fra deres stime, når der blev sat en rovfisk ned i deres akvarium.
»Fiskene, der fik clobazam, var mindre bange. De var mindre loyale overfor deres stime, og det kan være en dårlig ting, for det gør dem til lettere bytte for rovfiskene,« lyder det fra Morten Tønsberg Limborg.
Medicin skruer på naturens rytme
Selv små ændringer i dyreadfærd kan få store konsekvenser på sigt. For laks er timing nemlig altafgørende, pointerer Morten Tønsberg Limborg.
I millionvis af år har laks tilpasset sig, så de svømmer fra vandløb til havet og tilbage igen på nøjagtigt de tidspunkter, hvor der er flest mulige insekter og småfisk, de kan spise.
Hvis der siver medicin ind i laksenes hjerner, der ændrer denne timing, kan konsekvensen være, at de vokser dårligere og formerer sig mindre, lyder det.
Noget andet er, at fisk fra naturens side kan have to forskellige personligheder:
Du kan være en modig fisk, der er i øget risiko for at blive spist, men til gengæld bliver belønnet med mere mad, eller en mere forsigtig fisk.
»Normalt er det en mekanisme, naturen selv regulerer: Der vil være nogle år, hvor det er godt at være en modig fisk, fordi der er masser af ressourcer og få fjender. Men der vil også være andre år, hvor det er en fordel at være mere forsigtig.«
»For arten som helhed er det en forsikring, at man har begge typer fra naturens side, men hvis vores menneskelige stoffer nu går ind og påvirker de her adfærdsmønstre, så skaber det uoverskuelige og komplekse ændringer i fiskebestandene,« siger Morten Tønsberg Limborg.
\ Fik medicin i mængder svarende til vilde fisk
- 279 vilde atlanterhavslaks fik en implanteret sporingschip med enten angstmedicinen clobazam, det smertestillende lægemiddel tramadol, en blanding af clobazam og tramadol eller en chip uden medicin.
- Fiskene, der fik et lægemiddel, fik 50 mg - en mængde svarende til det, man finder i fisk i naturen, skriver forskerne i studiet.
- Fiskene var omtrent lige store og indeholdt ingen koncentration af lægemidler, inden de fik indsat chippen.
- Forskerne lavede tilsvarende undersøgelser af 256 laks i et laboratorium for at validere, at deres kemiske implantater virkede og kunne måles i hjernen på fiskene.
- Forsøgene blev gentaget to år i træk.
Kilder: Morten Tønsberg Limborg og ‘Pharmaceutical pollution influences river-to-sea migration in Atlantic salmon (Salmo salar)’ Science, 2025
Farmaceutisk forurening er et stigende problem
Over hele verden er der nu fundet spor af mere end 900 forskellige lægemidler og beslægtede stoffer i vandmiljøet.
De bliver ikke nemt nedbrudt, og selv bittesmå mængder af for eksempel antidepressiv eller angstdæmpende medicin kan påvirke dyrs adfærd, skriver forskerne i det nye studie.
Morten Tønsberg Limborg advarer også mod de samlede effekter.
»Hvis blot et stof kan ændre adfærden på den her måde, kan det være lidt skræmmende at tænke på, hvad de her mange menneskeskabte stoffer i naturen kan have af samlede konsekvenser for hele økosystemets sammenhængskraft,« lyder det.
\ En trussel mod økosystemer
- Et globalt studie har kortlagt medicinforurening i 258 floder verden over.
- Data er indsamlet fra over 1.000 steder i 104 lande, hvor der blev testet for 61 forskellige medicinstoffer.
- Resultaterne viser, at forureningen er højest i lav- og mellemindkomstlande, især i områder med dårlig spildevandshåndtering og lægemiddelproduktion.
- Over en fjerdedel af de undersøgte steder havde koncentrationer, der oversteg sikre grænser for vandlevende organismer eller udgør risiko for antibiotikaresistens.
- Det understreger, at medicinforurening er et globalt miljøproblem, der også truer FN’s verdensmål, lyder det i studiet.
Kilde: ‘Pharmaceutical pollution of the world's rivers’, PNAS, 2022.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
