Forskerens favorit: 'Dobbeltbarnet' viser os, hvorfor indsamling af kroppe er vigtig
Videnskabsfolk har længe indsamlet både normale og anormale kroppe til brug i fremtidens forskning. Her får du den fascinerende historie om ’dobbeltbarnet’.

Lektor Karin Tybjerg (KU) forklarer, hvorfor dobbeltbarnet og andre indsamlede kroppe er interessante i et videnskabshistorisk og forskningsmæssigt perspektiv. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

»Kl. 6 om Eftermiddagen hensov de ganske roligt, uden mærkelig Agonie, först Marie og 2-3 Minuter senere Martha, netop 10 Dage efter Födselen.«

Sådan beskriver en afhandling fra 1857 det kortvarige liv for et sæt siamesiske tvillingesøstre, der blev født sat sammen i underkroppene - det såkaldte 'dobbeltbarn'.

I dag kan man se Marie og Martha på udstillingen Det indsamlede menneske på Medicinsk Museion i København.

Oplev Karin Tybjerg til Forskerzonen Live

Onsdag 26. september kan du høre Karin Tybjerg fortælle om udstillingen Det indsamlede menneske til eventet Forskerzonen Live, hvor der også er forskerforedrag om robotter og kunstig intelligens samt smagsprøver på mad fra havet ved gastrofysiker Mathias Porsmose. 

Læs meget mere om Forskerzonen Live, og tilmeld dig her.

Karin Tybjerg, der er videnskabshistoriker og lektor ved Københavns Universitet, fortæller i videoen herover om, hvorfor dobbeltbarnet er så fascinerende, og om, hvorfor forskere overhovedet 'samler på kroppe'.

Et møde med egen dødelighed

Tvillingesøstrene blev født under fattige kår i København i 1848.

Lægen Carl Levy udstoppede dobbeltbarnets hud, så man kunne se, præcis hvordan søstrene havde set ud, og i videoen kan man se dem i tre dele: Hud, skelet og organer.

»Når man ser på sådan et par børn, så er det umuligt ikke at være menneskeligt berørt af, at man står overfor et par spædbørn, som har været levende børn. Og man bliver på en meget konkret måde konfronteret med sin egen kropslighed og sin egen dødelighed,« siger Karin Tybjerg.

Samlinger af kroppe gavner patienter

’Samlingsvidenskab’ kan ofte lyde en anelse støvet og kedeligt – det er noget med kuriøse, gamle genstande i glasmontrer.

Forskerens favorit

'Forskerens favorit', kan du se med, når forskellige forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.

I dette afsnit kan du se Karin Tybjerg, videnskabshistoriker og lektor på KU, fortælle to tvillingesøstre, der blev født som et dobbeltbarn i 1848.

I andre episoder fra 'Forskerens favorit' kan du bl.a. møde et spedalsk skelet, seje væsker, et pusterør, en myg og de utrolige bjørnedyr. Se alle episoder her.  

Men det er i virkeligheden disse samlinger, der forbinder os som patienter med den videnskabelige forskning, forklarer Karin Tybjerg.    

Ved at indsamle og kategorisere forskellige syge og ikke-syge kroppe kan vi skabe grundlaget for bedre diagnosticering.

Det er i princippet den samme form for indsamling, man laver i dag, når man vælger at gemme blodprøver fra nyfødte børn og bevarer dem i et stort kartotek.

»Her er det interessant, at de moderne samlinger ligner de historiske samlinger, fordi man har haft samme mål om at forbinde en sygdom med noget, som man kan undersøge i det kropsmateriale, man har indsamlet,« forklarer Karin Tybjerg i videoen, som du kan se øverst.

Karin Tybjerg fortæller meget mere om udstillingen Det indsamlede menneske til arrangementet Forskerzonen Live. Læs mere, og tilmeld dig her

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med