Forskerens favorit: Seje væsker udfordrer vores skolelærdom

I 'Forskerens favorit' fortæller nogle af landets kloge forskere om de genstande, de brænder for i deres forskning. Denne gang kan du se med, når eksperimentalfysiker Kristine Niss viser og fortæller om en super sej væske.

Se med, når eksperimentalfysiker Kristine Niss fortæller om seje væsker. (Viden: Kristian H. Nielsen)

Camilla Søgaard Kristensen

06 februar 2017

Forskning er meget mere end gamle bøger, hvor siderne er ved at falde ud. Forskningen kan nemlig meget mere end at være støvet, og den indebærer ofte genstande, som kan fascinere os mennesker mere end svære bøger.

Forskerens favorit

I 'Forskerens favorit', kan du se med, når forskellige forskere viser og fortæller om deres yndlingsgenstand fra deres forskning.

I dette afsnit kan du se eksperimental-fysiker Kristine Niss fortælle om seje væsker, som er væsker, der næsten ikke er flydende.

I andre episoder fra 'Forskerens favorit' kan du bl.a. møde dobbeltbarnet, et spedalsk skelet, et pusterør, en myg og de helt utrolige bjørnedyr. Se alle episoder her.

I ’Forskerens favorit’ kan du se med, når nogle af Danmarks klogeste forskere viser de genstande frem, som er vigtige i deres forskning.

I denne udgave af ’Forskerens favorit’ har ForskerZonen allieret sig med Kristine Niss, som er eksperimentalfysiker på Roskilde Universitet.

Hun tager os en tur med i laboratoriet, hvor hun fortæller os om den meget seje væske bitumen, som blandt andet findes i asfalt. En væske, som er sej i mere end én forstand.

Læs også: Forskerens favorit: Pusterør fortæller spøgelseshistorier fra Borneos jungle

Man ved meget lidt om seje væskers flydeevne

Bitumen er en væske, som kun er meget lidt flydende. Så lidt, at det vil tage en klump af den seje væske et par dage at flyde ud. Og det er netop derfor, man kalder det for en sej væske.

»Seje væsker er sjove, fordi de hverken er flydende eller faste. Det, man lærer i skolen, er, at der er tre tilstandsformer: fast, flydende og gas. Men det er en meget simplificeret billede af verden,« fortæller hun i videoen ovenfor, hvor du kan se nærmere på den seje væske.

Læs også: Ingen har nogensinde set et molekyle

Og netop de seje væsker er et godt eksempel på, at vores skolelærdom er simplificeret. For som Kristine Niss siger, så er væsken tydeligvis ikke flydende. Kigger man mikroskopisk set på bitumen, så er det dog tydeligt, at den molekylemæssigt er bygget op som en væske.

En af grundene til, Kristine Niss er fascineret af seje væsker, er, at man endnu ikke forstår ret meget om væskers flydeevne. Og hvis man bliver bedre til at forstå seje væskers flydeevne, kan man også blive bedre til at manipulere med dem og eksempelvis bruge dem til at lave medicin, som bedre vil kunne optages i kroppen.

Læs også: Forskerens favorit: Bjørnedyr er ekstreme overlevere

Kilder

Annonce:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk