Blæksprutter kan tilberedes delikat – grillet, stegt eller måske som blæksprutteringe.
Men når vi spiser blæksprutten, øges behovet for at opdrætte de ottearmede væsener i fangenskab. Og det er en rigtig dårlig idé, argumenterer en gruppe forskere inden for både filosofi, miljø og psykologi nu for i et brev.
For blæksprutter, skriver forskerne, bør aldrig opdrættes med henblik på at blive solgt i madindustrien.
LÆS OGSÅ: Blæksprutten er Jordens rumvæsen
Udbyttet af blæksprutter, man fanger i naturen, er svingende, og derfor er der allerede påbegyndt flere forsøg på at opdrætte blæksprutter i fangenskab – herunder forsøg med genetiske modifikationer, så man kan fremskynde mulighederne for opdræt.
Men der er to problemer med at lave såkaldte blækspruttefarme, mener forskerne:
- For det første skaber det en række negative miljøpåvirkninger. Det er for eksempel kvælstof- og fosforforurening fra animalsk affald, spredning af sygdom og tab af habitat.
- For det andet er det »ondt« at opdrætte blæksprutter i fangenskab. Dyrene er intelligente og gode problemløsere. De kan både åbne krukker, genkende mennesker og huske puslespil, de har prøvet før. Dyrene har desuden vist bekymrende adfærd i fangenskab, herunder kannibalisme.
LÆS OGSÅ: Camouflage og blæk: Sådan fik blæksprutten sine våben
Men opdrættet er allerede gået i gang.
Både i Mexico og i Japan har man haft succes med opdræt af blæksprutter, og man regner med at have mad fra farmene på markedet næste år.
Derfor håber forskerne, at samfundet vil lytte til de »alvorlige velfærds- og miljøproblemer, der er forbundet med sådanne projekter, og at blæksprutteopdræt vil blive stoppet eller forhindret,« skriver de.
Hele brevet kan læses i Issues in Science and Technology.
LÆS OGSÅ: Et hav af blæksprutter boltrer sig i Danmark
LÆS OGSÅ: Blæksprutter har 9 hjerner
mho
