Myrer er fascinerende væsener. Særligt hvis man tænker på, at de kan bære deres egen kropsvægt op til 50 gange. For ikke at nævne mysteriet om, hvordan de altid finder vej til vores skraldespande.
Måske har du også været fascineret over, hvordan myrer bærer sig ad med at marchere på en lige række, til trods for at de har en hjerne på størrelse med et sandkorn. Det har et hold forskere fra blandt andet Rockefeller University i New York undersøgt og fundet en biologisk forklaring på, skriver Politiken om et nyt studie.
Man ved, at myrer er i stand til at gå på række, fordi de afgiver dufte, som deres artsfæller kan følge. Men den præcise biologiske forklaring var en gåde for forskerne.
\ Læs mere
Derfor tog de en banebrydende genteknologi CRISPR/Cas9 i brug til at fjerne myrernes lugtesans. På den måde kunne de undersøge, hvilke konsekvenser det fik for deres adfærd, sammenlignet med ikke-genmanipulerede myrer, forklarer professor Jacobus Boomsma fra Center for Social evolution ved Københavns Universitet om det nye studie til Politiken.
Forskerne samlede alle myrerne i et bur i laboratoriet og malede bagkroppene på de genmanipulerede myrer, så de kunne skelne dem fra de andre myrer. Så gav forskerne dem tid til at danne rede, hvorefter de forstyrrede myrerne, som begyndte at løbe i alle retninger.
Da myrerne skulle samle sig og genskabe reden, var de farvede myrer ikke i stand til at gå på række, og de havde mistet evnen til at finde mad og bringe det tilbage til reden. Resultatet var, at de genmanipulerede myrer ikke havde lyst til at blande sig med de andre myrer.
»Det understreger, hvor meget myrers sociale liv er styret af kemiske signaler såsom dufte, og hvis man manipulerer med lugtesansen, kan man få myresamfundet til at bryde helt sammen,« siger Daniel Kronauer, som har stået i spidsen for undersøgelsen, til Politiken.
»Det er første gang, at man får genetisk evidens for, hvorfor myrer går på række, og hvilke voldsomme konsekvenser det får, hvis man fjerner blot ét mastergen, som styrer 350 andre duftgener, fra myrens arvemasse«, siger Jacobus Boomsma til Politiken.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.
\ Læs mere
\ Læs mere
viw
