Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere har talt proteinmolekyler i en celle, og svaret er selvfølgelig 42

Annonce:

Svaret på alting og hvor mange proteinmolekyler, der er i en celle er - selvfølgelig - 42 (millioner).

Det fastslår forskere fra University of Toronto i Canada, der har fundet en metode til at tælle proteinmolekylerne i en enkelt celle, ifølge Sciencealert.com.

Hvis du ikke forstår joken, er det nok, fordi du ikke har læst bogen 'The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy' af Douglas Adams.

I bogen forsøger hovedpersonen at udregne svaret på det ultimative spørgsmål om livet, universet og alting gennem en gigantisk supercomputer, kaldet Deep Thought (dyb tanke, red).

Svaret lander på 42.

I det nye studie, der er udgivet i Cell Systems, spurgte forskerne sig selv, hvor mange millioner proteinmolekyler, der er i en enkelt celle.

De brugte data fra 21 analyser, der har målt mængden af proteiner i celletypen Saccharomyces cerevisiae og lavede deres model herudfra.

Annonce:

»Det var svært at konceptualisere, hvor mange proteiner, der er i cellen, fordi data var lavet på vidt forskellige grundlag,« forklarer Brandon Ho, der er en af forskerne fra Toronto University, til Sciencealert.com.

Men efter en omfattende analyse fandt forskerholdet, at Saccharomyces cerevisiae-cellen har 5.858 proteiner, og at molekylerne i disse proteiner svarer til 4.2 x 10^7, hvilket er lig 42 millioner.

Og måske er det slet ikke så ironisk endda - celler er jo netop grundstenen i alt liv.

ie