Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Celle udfordrer teorien om livets opståen på Jorden

Annonce:
Nyt studie viser at celler kunne leve uden ilt for fire milliarder år siden. Læs mere om, hvorfor og hvordan i artiklen. (Foto: Kevin Gill/flickr)

Celler kan normalt ikke leve uden ilt, men organismen kaldet LUCA udfordrer nu teorierne om Jordens tidligste livstegn. Sådan skriver Sciencemag.org.


Evolutionsbiologen William Martin fra Heinrich Heine Universität i Düsseldorf, Tyskland er gennem en undersøgelse af gener hos nutidige celler kommet tættere på forklaringen på den en-cellede organisme LUCAs særlige liv, der foregik langt under jordens overflade i mørke og krogede gange i undersøiske vulkaner.


LUCA, som fandtes for fire milliarder år siden, da Jorden var under bombardement fra sten og brændende meteorer, levede nemlig ikke af ilt, sådan som forskere hidtil har troet.


Cellen var en varmeelskende organisme og levede i stedet for ilt af gasarten Hydrogen3 i undersøiske vulkaner.


Den svømmede ind og ud af vulkanens gange, som indeholdt gassen der fungerede som LUCAs brændstof, viser et nyt studie offentliggjort i Nature Microbiology.


Den brintåndende celle udfordrer dermed videnskabsfolks opfattelse af livets opståen på Jorden for fire milliarder år siden, men hvorfor udviklede LUCA evnen til at leve uden ilt?

Svaret findes i meteorernes opvarmning af havet dengang, som i perioder helt kogte væk fra Jorden.

Annonce:


Uden vandet blev atmosfæren tappet for ilt, og derfor blev cellerne nødt til at finde andre leveveje, mener altså forskerne.