Giraffen har ikke ry for at været det mest snakkesaglige dyr, og mange er nok i tvivl om, hvilke lyde (hvis nogen) giraffen egentlig laver.
Men det skal nu være slut. Forskere fra universitetet i Wien har nemlig undersøgt giraffers vokale kommunikation. Det har de gjort ved at optage girafferne om natten i tre europæiske zoologiske haver – Berlin Tierpark, Wien Zoo og København Zoo. Det skriver Livescience.com.
»Jeg synes, det er enormt spændende,« siger biolog og viceadministrerende direktør i København Zoo, Bengt Holst, til Videnskab.dk.
»Det er jo nogle imponerende lyde. Jeg har aldrig hørt det før, og jeg har trods alt været ved girafferne i mange år efter hånden. Så det kommer da lidt bag på mig,« siger han.
I videoen ovenfor kan du høre optagelserne af giraffernes lyde. Om der er tale om en hummen, en muh’en eller noget helt tredje, må du selv vurdere.
Studiet er publiceret i tidsskriftet BMC Research Notes.
Giraffens lyde har været et mysterium
Hovedforfatteren på studiet, Angela Stoeger, forklarer til Livescience.com, at forskerne indtil nu vidste forbavsende lidt om giraffens vokale kommunikation. Man ved, at de af og til fnyser og grynter, men om girafferne bruger lyde til at kommunikere med, ved man ifølge Angela Stoeger ikke.
»Man har snakket om, at giraffens lange hals måske er så lang, at det gør vokalisering fysisk umuligt, fordi luften ville have svært ved at nå helt fra lungerne til munden,« siger Angela Stoeger til Livescience.
Det er dog ifølge Bengt Holst en myte. Han minder om, at man længe har vidst, at moderen og føllet i tiden lige efter fødslen kommunikerer med hinanden via små pibelyde. Han lægger dog vægt på, at disse nye optagelser afslører dybere, brummende og mere langstrakte lyde.
Selvom de nye optagelser kommer en smule bag på Bengt Holst, giver det god mening for ham, at girafferne tilsyneladende kommunikerer på denne måde.
»Når jeg hører lydene og tænker på, hvordan girafferne færdes på i Afrika, så er der ingen tvivl for mig om, at det er ren og skær kontaktlyde,« siger han.
»Giraffer går sammen i flokke, men de er faktisk meget spredte. Selvom de hører sammen, kan der godt være 100 meter eller mere imellem dem. Og det er klart, at om natten har de brug for at holde sammen eller i hvert fald vide, hvor hinanden er.«
Resultaterne åbner for mange nye spørgsmål
Forskerne har ikke filmet girafferne, mens de lavede lydene. Derfor er det stadig uklart, hvad girafferne foretager sig på de specifikke tidspunkter. Og netop derfor er der god grobund for videre undersøgelser.
»Vi er selv i gang med nogle girafundersøgelser nede i Sydafrika på vores lille forskningsstation. Der skal vi undersøge populationsdynamikker. Altså hvordan spreder girafferne sig ud, hvordan danner de flokke, og hvor stabile er de her flokke?« siger Bengt Holst.
»De her nye undersøgelser vil helt klart fungere som et input til vores studier. Det kunne være spændende, ud fra det vi kan se dernede (på forskningsstationen i Sydafrika, red.), at finde ud af, hvordan det her fungerer om natten. For dernede har vi jo girafferne under virkelige forhold,« siger han.
Der er endnu ikke planlagt yderligere undersøgelser af giraffernes lyde i København Zoo, men Bengt Holst er åben over for det. Han mener, at der netop i de zoologiske haver eksisterer et kontrolleret miljø, hvor det er oplagt at foretage den slags undersøgelser.
