Hidtil har opfattelsen været, at havøglerne mindede om fisk, men med lang og smal krop uden halefinne, og at de kom frem i vandet ved at bugte sig fremad, som en ål. Nu må forskerne måske revurdere den opfattelse.
Det er et internationalt forskerteam, ledet af den svenske forsker ved Lunds universitet, Johan Lindgren, der opdagede et tydeligt aftryk af en fiskelignende halefinne på den forhistoriske mosasaurus Prognathodon.
Prognathodon på op til 15 meters længde var en kæmpehavøgle i familien mosasaur (maritime øgler), som herskede over havene i perioden Kridt, samtidig med dinosaurerne.
»Efter at have forsøgt at rekonstruere halefinnens udseende udelukkende ud fra skelettet gennem flere år, stod jeg pludselig over for det endelige bevis,« siger Johan Lindgren til Nature Communications.
Øglerne var bedre svømmere end antaget
Det er aftryk efter skind fra finnen og forstenet blødt væv, som beviser, at der var en fiskelignende halefinne hos arten.
»Følelsen var helt enkelt fantastisk! Jeg var vågen i to døgn efterfølgende, fuld af eufori,« siger den svenske forsker.
\ Fakta
Kridttiden Geologisk periode 146-66 millioner år tilbage. Den kan inddeles i to epoker; tidlig- og senkridt med en alder på henholdsvis 146-100 og 100-66 millioner år. Perioden varede i 80 millioner år og efterfølges af tertiær. I havet var der et myldrende liv med marine bløddyr som ammonitter, belemnitter, brachiopoder, muslinger og pighuder. Benfisk var i rivende udvikling, mens marine reptiler, som plesiosaurer og ichthyosaurer fortsatte med at trives. Mosasaurusserne udviklede sig hurtigt til store former og fik en vid udbredelse. Kilde: Store norske leksikon
»Med en fiskehale får du meget højere fart, og det betyder, at du fanger ting meget bedre og kan stikke af fra ting meget hurtigere. Du har en hurtigere livsstil,« siger lektor ved Naturhistorisk museum i Oslo og palæontolog, Jørn Hurum, og tilføjer:
»Det, at den havde halefinne, betyder, at den ikke kun opholdt sig i nærheden af land, som man hidtil har troet. Den kunne også smutte ud på dybere hav.«
Mosasaurerne måske skyld i fiskeøglers forsvinden
En anden gruppe marine øgler, fiskeøglerne, opstod for omtrent 240 millioner år siden og uddøde for 80 millioner år siden. De var perfekt tilpasset livet i havet med en delfinagtig krop og stor fiskehale. Da fiskeøglerne forsvandt, blomstrede mosasaurusserne op.
Indtil nu har man tvivlet på, at det var konkurrence fra mosasaurusserne, der gjorde, at fiskeøglerne forsvandt. Men måske var det alligevel årsagen, spekulerer Jørn Hurum på.
»Nu da vi ser, at mosasaurusserne var meget bedre svømmere end hidtil antaget, er det spændende. Det kan måske give os svar på fiskeøglens gådefulde uddøen,« siger Jørn Hurum.
Ung øgle med stor tilpasningsevne
Gennem kridttiden var mosasaurusserne de dominerende jægere i havet. De kunne blive op til 15 meter lange, men eksemplaret, som nu har fået påvist en halefinne, var et ungdyr på cirka en og en halv meter.
Fossilet blev fundet i Jordan i 2008, og indgår i Eternal River Museum of Natural Historys samlinger i Amman i Jordan. Johan Lindgren var dog ikke med, da fossilet blev fundet. Han ankom til Jordan i december 2011.
Det er ikke kun halen og hovedet, som er nærmest komplet, men også resten af kroppen.
Øglens fiskelignende kropsform og todelte halefinne minder om dem, man finder hos andre, voksne havdyr – som de uddøde fiskeøgler, og hajer og hvaler.
»Fossilet viser til og med, hvordan nye fund kan ændre den almene opfattelse om uddøde dyrs liv og levned, og desuden om hvilken fantastisk tilpasningsdygtighed, reptiler besidder,« siger Johan Lindgren.
Han konstaterer, at mosasaurussens udviklingshistorie er et af de bedste eksempler på evolution i stor skala, og på hvordan dyrs udseende forandres som tilpasning til et nyt miljø.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
