»Sæler i cyberspace. Hvorfor nu det?« Seniorforsker Jonas Teilmann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og hans kollegaer har arbejdet med spættede sæler i flere år.
Ved hjælp af blandt andet satellitmærkning har de fået stor viden om deres færden. Men mærkningen kræver direkte kontakt med sælerne, og det er ikke altid hensigtsmæssigt, specielt ikke når man også forsøger at blive klogere på deres uforstyrrede adfærd.
Aggressive gråsæler
Derfor har forskerne nu opsat to webkameraer i fyrtårnet på Anholt, så de har mulighed for at følge sælerne uden at forstyrre dem.
Ved at studere sælerne på denne måde kan de for eksempel se, hvordan de reagerer på forstyrrelser fra skibe, fly og folk, der går i reservatet. Og også fra andre sæler. De senere år er gråsælen nemlig begyndt at yngle i Danmark.
Gråsælen er både større og mere aggressiv end den spættede sæl, og kameraerne gør det muligt at studere de to sælarter samtidig, og på den måde få yderligere viden om, hvordan de reagerer på hinanden.
Sælforskning er ikke for tøsedrenge
Når Jonas Teilmann og hans kollega Rune Dietz sammen med ph.d. studerende Signe May Andersen skal i felten og arbejde, bliver det ofte til sene aftener og tidlige morgener.
At indfange en sæl, der både er hurtig og snu, er bestemt ikke nemt. Arbejdet kræver en god portion tålmodighed og er ikke for tøsedrenge, for sæler har det med at forsvare sig.
Satellitsender limet fast på hovedet
Når en sæl endelig går i flydegarnet, skal forskerne handle hurtigt. Sælen skal op i båden, samtidig med at garnet skal fjernes.
»De fleste sæler synes ikke det er sjovt at blive fanget og de er lynhurtige til at bide, hvis de ser en hånd i deres synsfelt. Så det er en fin balance at være skånsom mod sælen, samtidig med at man skal holde den fast så ingen kommer til skade« siger Jonas Teilmann.
På land limer forskerne satellitsenderen fast i pelsen på sælens hoved. Hver gang sælen kommer op til overfladen, vil senderen komme fri af vandet, og en satellit kan opfange signalet.
Falder af om sommeren
Positionen fra senderen bliver overført til forskernes computer, og derved kan de indtegne og analysere sælernes færden. Senderen bliver under normale omstændigheder limet på i efteråret. Omkring juli/august falder den af igen, når sælen skifter pels. Gennem årene er det lykkes holdet at få sat satellitsendere på i alt 27 dyr.
Sælpest: En uløst gåde
Én af de gåder, forskerne håber på at kunne løse ved at observere sælernes liv og færden, er hvorfor virusepidemier først bryder ud på Anholt. I 1988 og igen i 2002 blev de spættede sæler ramt af den dødelige, mæslingelignende virus kaldet sælpest.
I begge tilfælde blev bestanden af spættede sæler i Danmark på ganske få måneder halveret. Sygdommen påvirkede alle sælerne i Europa, men underligt nok blev de første syge sæler hver gang fundet på Anholt.
Også i 2007 blev sælerne ramt af en virus, men denne gang af en anden type, der heldigvis ramte et mindre antal sæler. Forskerne mener derfor, at nøglen til forklaringen på sygdomsudbruddene må kunne findes hos sælerne på Anholt.
