I dyreriget er det hannerne, der har de farverige bukser på. De bruger farverne til at imponere hunkønnet med, og hannen med de klareste farver vinder ofte.
Sådan er det også hos påfugleedderkopperne.
Deres bagdel kan have et væld af farver, og når de vil lokke damerne til, danser de en dans, hvor de bogstaveligt talt vrikker med måsen.
Forskere har dog undret sig over, hvordan de bittesmå edderkopper, som kun er mellem fire til syv millimeter, får deres farver.
De fleste dyr og planters farver skyldes nemlig pigmenter. Men påfugleedderkoppen har så klare blå farver, at det ifølge forskere ikke kan være pigment.
LÆS OGSÅ: Se charmerende edderkop danse for hunnen

Lys og mikroskopiske skæl skaber farverne
Nu har et hold forskere fra University of Groningen og University of Pittsburgh fundet ud af, at farven kommer fra lyset, som edderkopperne manipulerer med deres mikroskopiske skæl.
»Vi har vidst i nogen tid, at sommerfugle og natsværmere gør alle mulige kloge ting for at manipulere med lyset med deres skæl,« siger Nathan Morehouse, der er professor i dyrs farver ved University of Pittsburg, til Nationalgeographic.com. Han fortsætter:
»Det, vi har fundet med det her og andre studier, er, at edderkopper – som er en helt anden gruppe af dyr – også leger med lyset,« siger han.
Du kan se i videoen over artiklen, hvordan forskellige arter af påfugleedderkopperne ser ud, og hvordan de gør sig til over for damerne.
Nanostrukturer i skællene giver blåt lys
Forskerne har set nærmere på edderkoppen Maratus splendens, som på sin bagdel har, hvad der ligner et ’bulls eye’ i rødt tegnet på en flot, blå baggrund.
Her zoomede de helt ind på det lille dyr, som kun er omkring fire millimeter lang, og fandt ud af, at dyret bruger to mekanismer til at danne farver.
Edderkoppen bruger pigmenter, ligesom mennesker og blomster, til at danne farverne rød, hvid og cremefarver. Men den blå farve er lidt anderledes komponeret.
Bittesmå nanostrukturer i skællene sørger for at reflektere bestemte bølgelængder af lyset – i dette tilfælde de bølgelængder, som er blåviolette. Og det har forskerne ikke set hos andre dyr før.
»Ved at forstå den fysiske produktion af farver, får vi en indsigt i mulighederne og begrænsningerne i livet. Det giver simpelthen en nøgle til evolutionsstudier. Derfor var det logisk at forsøge at dechifrere farveproduktionen hos edderkopper,« siger Doekele Stavenga, der er professor i hvirvelløse dyrs (dyr uden rygrad, red.) syn og farve ved University of Groningen og hovedforfatter til studiet, til nationalgeographic.com.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Royal Society Interface.

Påfugleedderkopper har vildt farvesyn
Grunden til, at resultaterne af det nye studie ifølge Doekele Stavenga kan være vigtigt for evolutionsstudier af edderkopperne, er, at forskerne har undret sig over, om hunnen M. Splendens overhovedet kan se de klare farver på hannen.
Hvis ikke, ville det være spild af energi.
Men det mener Nathan Morehouse, at de kan, skriver nationalgeographic.com. Han har fundet ud af i sit laboratorie, at M.splendens’ fætter Maratus volans har fire forskellige fotoreceptorer (synsceller) i sine to store øjne. Til sammenligning har mennesker tre fotoreceptorer.

De fire fotoreceptorer gør påfugleedderkoppen særlig, fordi andre edderkoppearter ikke just er kendt for at have et fantastisk farvesyn.
Men receptorerne gør formentlig hunnerne i stand til at se hannernes farver og de indviklede mønstre.
»Vi har et meget godt bevis for, at de her dyr kan se farver. Det er ingen overraskelse, at de kan se blå, men det er et twist, at de også kan se rød,« siger Nathan Morehouse til National Geographic.
\ Forskere opdager syv nye arter af nuttet påfugleedderkop
Mange mennesker er bange for edderkopper. De har mange, lange, behårede ben, kæmpe store øjne, og så har de gode til at gemme sig, når man lige har set dem pile hen over køkkengulvet.
Men edderkopper kan faktisk godt være nuttede.
Påfugleedderkoppen er kun mellem fire til syv millemeter lang, iklædt alverdens farver og har fået navne som 'glimremuffin'. Og sidst men ikke mindst har den fænomenale dansemoves.
På grund af dens størrelse kan det være ganske svært at finde nye arter. Ikke desto mindre fandt Jürgen Otto og David Knowles, som begge er edderkoppeentusiaster, syv nye arter på en tur til Australien sidste år.
»Vi forventede ikke at finde nogen, fordi de gemmer sig, når det bliver for varmt,« fortæller Jürgen Otto til Nationalgeographic.com. Men så opdagede de lige pludselig noget kravle langs en sandsti.
»Jeg opdagede et interessant mønster på dens ryg og nogle blå mærker. Størrelsen var ret almindelig, men aftegningerne bag øjnene var anderledes end andre edderkopper,« siger Jürgen Otto.

Maratus vespa var den første af de i alt syv nye påfugleedderkopper, som Jürgen Otto og David Knowles fandt på deres ekspedition rundt i Australien. (Foto: Jürgen Otto)
Den nye edderkop fik navnet Maratus vespa.
På to efterfølgende ture fandt de to edderkoppe entusiaster hele seks andre påfugleedderkopper uden navne. De er alle sammen beskrevet i en videnskabelige artikel publiceret i tidsskriftet Peckhamia, der beskæftiger sig videnskabeligt med springedderkopper.
I alt kender man nu til 48 arter af påfugleedderkopper, men stadig 16 arter venter på at blive bekræftet som nye arter.
De seks andre påfugleedderkopper har fået navnene: M. albus, M. bubo, M. lobatus, M. tessellatus, M. vultus og M. australis.
Alle navnene er baseret på, hvordan edderkopperne ser ud.
Det burde være en smal sag at finde ud af, om man har fundet en ny art af påfugleedderkop. Og der er også en del ting, man kan se på.
Forskere kan eksempelvis se på, hvordan hannens bagdel er designet, farvemønsteret, og hvordan den udfører sin parringsdans.
De nye M. vespa vinker sin blå bagdel fra side til side for at tiltrække hunedderkopperne. Og det virker.
»Jeg har aldrig set den her type opførsel hos andre arter før. Og det er det her, som hunnen er helt fascineret af,« siger Jürgen Otto til nationalgeographic.com.
De to edderkoppeentusiaster er helt sikre på, at der er flere arter i andre regioner af Australien så som Queensland. Her har man endnu ikke ledt efter påfugleedderkopper.
































