Nogle edderkopper er slet ikke så ulækre eller frygtindgydende, som mange klandrer dem for.
Enkelte arter kan endda være ret sjove og charmerende. Se bare i videoen herover en herlig lille påfugleedderkop, som bærer navnet Maratus Personatus eller Blåøjet Påfugleedderkop.
I videoen udfører edderkoppen en fræk lille parringsdans.
Maratus er blevet et fænomen på nettet
Maratus Personatus er blevet lidt af et internetfænomen, efter videoen af parringsdansen er kommet frem.
Det er ikke svært at se ligheden mellem påfugleedderkoppen og netop påfuglen; begge dyr har et meget karakterisk, ekstravagant udseende og opførsel.

Den charmerende påfugleedderkop er ikke ret stor. Faktisk måler den kun omkring fire millimeter i længden, skriver Livescience.com.
Professor: Folk skal sætte mere pris på dyrene
Den australske professor i biologi Jürgen Otto har gjort det til sit speciale at optage og tage billeder af de små påfugleedderkopper, som fortrinsvis lever i den østlige del af Australien. Tidliere på året tog han billeder af to nye, smukke arter.
Ifølge Jürgen Otto er der alt for mange, der glemmer, at dyr og deres bevægelser kan være spændende at iagttage.
»Folk forbinder ofte denne salgs komplekse adfærd med større dyr, så det kan være overraskende at se lignende opførsel hos små hvirvelløse dyr – og specielt hos edderkopper, som folk ellers hader så meget,« siger han til Livescience.






























