Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem
Fossilerne afslører til forskernes overraskelse, at dyret havde et tredje øje, beskriver nyt studie.
Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem

Et par fossile Stanleycaris hirpex. (Foto: Jean-Bernard Caron, Royal Ontario Museum)

Et par fossile Stanleycaris hirpex. (Foto: Jean-Bernard Caron, Royal Ontario Museum)

Tre enorme øjne, tentakellignende fangarme ragende ud fra munden og en krop, der måske bedst beskrives som blandingen af en rokke og en bænkebider. 

Det lyder måske som noget fra en science fiction-gyser, men det er beskrivelsen af Stanleycaris hirpex - en 20 centimeter stor vandlevende radiodont, der i sin storhedstid for 500 millioner år siden var et af verdens farligste rovdyr.

Hvad er en radiodont?

Radiodonter er en uddød biologisk orden, der var at finde i hele verden under den Kambriske periode, der sluttede for omkring 485 millioner år siden. 

Deres tætteste nulevende slægtninge er leddyrene, der blandt andet inkluderer skorpioner, krabber og sommerfugle. 

I et nyt studie har canadiske forskere undersøgt fossiler fra disse bizarre fortidsdyr, der er så velbevarede, at man kan se detaljer i deres indre sammensætning. 

»Det, der gør dette fund så bemærkelsesværdigt, er, at vi har snesevis af prøver, der viser resterne af hjernen og andre elementer af nervesystemet,« siger Joseph Moysiuk, der er hovedforfatter på studiet, til Livescience.

»Vi kan endda se fine detaljer, såsom visuelle behandlingscentre, der betjener de store øjne, og spor af nerver, der kommer ind i frontalkløerne. Detaljerne er så klare, at det er, som om vi så på et dyr, der døde i går,« siger han videre i en pressemeddelelse

Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem

Illustration af Stanleycaris som man mener, den har set ud for 500 millioner år siden. (Billede: Sabrina Cappelli © Royal Ontario Museum)  

Ser mere bizarre ud end antaget 

Fossilerne viser, at Stanleycaris’ hjerne var sammensat af to segmenter forbundet med henholdsvis øjnene og frontalkløerne - og adskiller sig derved fra nulevende leddyr, der har tre hjernesegmenter, skriver forskerne i pressemeddelelsen.

Fantastiske 500 millioner år gamle fossiler viser dette oldtidsrovdyrs hjerne og nervesystem

Illustration af Stanleycaris' 'fangarme'. Du kan se en animeret udgave her. (Illustration: Junnn11, CC BY-SA 4.0)

På den måde gør fossilerne os ikke kun klogere på Stanleycaris selv, men giver også et indblik i leddyrenes evolutionære historie og fortæller os om Stanleycaris’ nulevende fætre og kusiner, som eksempelvis insekterne, siger forskerne. 

Derudover viser fossilerne, at dette gamle rovdyr havde et stort centralt øje forrest på hovedet - et træk, man aldrig før har set i en radiodont, som denne specifikke dyregruppe hedder. 

»Tilstedeværelsen af ​​et enormt tredje øje i Stanleycaris var uventet,« siger Jean-Bernard Caron, der er professor i invertebrat palæontologi, i pressemeddelelsen.  

»Det understreger, at disse dyr så endnu mere bizarre ud, end vi troede, men viser os også, at de tidligste leddyr allerede havde udviklet en række komplekse visuelle systemer, ligesom mange af deres moderne slægtninge har i dag.« 

At Stanleycaris har vist sig at have et tredje øje sætter endnu en streg under, hvor diverse de nu uddøde radiodonter var under kambrium, mener den danske paleontolog, Christian Mac Ørum Rasmussen. (Video: Sabrina Cappelli © Royal Ontario Museum) 

Monstre i sin tid 

Studiet er spændende, mener den danske palæontolog, Christian Mac Ørum Rasmussen, der har givet det et kig for Videnskab.dk. 

»Det er fascinerende, at man kan tilvejebringe de her fossiler, som er så godt bevarede, og som ikke kun viser dyrenes skeletter - men også deres bløde dele som øjne og hjernesystemet. Man kommer meget nærmere den dybe fortid ved at se disse detaljer, synes jeg,« siger Christian Mac Ørum Rasmussen. 

Man har haft fossilerne i museumssamlinger i lang tid, forklarer han, men det er først nu, man har haft teknologien til at kunne se de fine nuancer i klippestykkerne, der har været nødvendigt for at kunne lave studiet. 

Fossilerne kommer fra et område i de canadiske Rocky Mountains ved navn Brugess Shale, der er helt unik med sin store mængde af fossiler fra den kambriske periode, der varede fra omkring 539 til 485 millioner år siden. 

»Dengang var der kun liv i havet, og disse radiodonter var toprovdyrene i sin tid,« fortæller Christian Mac Ørum Rasmussen, der er tilknyttet Globe Institutes Section for Geobiology ved Københavns Universitet. 

Selvom en størrelse på 20 centimeter ikke virker voldsomt i dag, blev de fleste dyr i denne periode ikke meget større end en finger.

»Nogle radiodonter kunne blive meget større end Stanleycaris – måske op mod 70–80 centimeter. Med deres store, runde øjne, cirkulære mund og lange fangarme, har de virket som nogle monstre, da de som nogle af de allerførste svømmede rundt i vandmasserne,« afslutter Christian Mac Ørum Rasmussen.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk