Tre enorme øjne, tentakellignende fangarme ragende ud fra munden og en krop, der måske bedst beskrives som blandingen af en rokke og en bænkebider.
Det lyder måske som noget fra en science fiction-gyser, men det er beskrivelsen af Stanleycaris hirpex - en 20 centimeter stor vandlevende radiodont, der i sin storhedstid for 500 millioner år siden var et af verdens farligste rovdyr.
\ Hvad er en radiodont?
Radiodonter er en uddød biologisk orden, der var at finde i hele verden under den Kambriske periode, der sluttede for omkring 485 millioner år siden.
Deres tætteste nulevende slægtninge er leddyrene, der blandt andet inkluderer skorpioner, krabber og sommerfugle.
I et nyt studie har canadiske forskere undersøgt fossiler fra disse bizarre fortidsdyr, der er så velbevarede, at man kan se detaljer i deres indre sammensætning.
»Det, der gør dette fund så bemærkelsesværdigt, er, at vi har snesevis af prøver, der viser resterne af hjernen og andre elementer af nervesystemet,« siger Joseph Moysiuk, der er hovedforfatter på studiet, til Livescience.
»Vi kan endda se fine detaljer, såsom visuelle behandlingscentre, der betjener de store øjne, og spor af nerver, der kommer ind i frontalkløerne. Detaljerne er så klare, at det er, som om vi så på et dyr, der døde i går,« siger han videre i en pressemeddelelse.
Ser mere bizarre ud end antaget
Fossilerne viser, at Stanleycaris’ hjerne var sammensat af to segmenter forbundet med henholdsvis øjnene og frontalkløerne - og adskiller sig derved fra nulevende leddyr, der har tre hjernesegmenter, skriver forskerne i pressemeddelelsen.
På den måde gør fossilerne os ikke kun klogere på Stanleycaris selv, men giver også et indblik i leddyrenes evolutionære historie og fortæller os om Stanleycaris’ nulevende fætre og kusiner, som eksempelvis insekterne, siger forskerne.
Derudover viser fossilerne, at dette gamle rovdyr havde et stort centralt øje forrest på hovedet - et træk, man aldrig før har set i en radiodont, som denne specifikke dyregruppe hedder.
\ Læs mere
»Tilstedeværelsen af et enormt tredje øje i Stanleycaris var uventet,« siger Jean-Bernard Caron, der er professor i invertebrat palæontologi, i pressemeddelelsen.
»Det understreger, at disse dyr så endnu mere bizarre ud, end vi troede, men viser os også, at de tidligste leddyr allerede havde udviklet en række komplekse visuelle systemer, ligesom mange af deres moderne slægtninge har i dag.«
Monstre i sin tid
Studiet er spændende, mener den danske palæontolog, Christian Mac Ørum Rasmussen, der har givet det et kig for Videnskab.dk.
»Det er fascinerende, at man kan tilvejebringe de her fossiler, som er så godt bevarede, og som ikke kun viser dyrenes skeletter - men også deres bløde dele som øjne og hjernesystemet. Man kommer meget nærmere den dybe fortid ved at se disse detaljer, synes jeg,« siger Christian Mac Ørum Rasmussen.
Man har haft fossilerne i museumssamlinger i lang tid, forklarer han, men det er først nu, man har haft teknologien til at kunne se de fine nuancer i klippestykkerne, der har været nødvendigt for at kunne lave studiet.
Fossilerne kommer fra et område i de canadiske Rocky Mountains ved navn Brugess Shale, der er helt unik med sin store mængde af fossiler fra den kambriske periode, der varede fra omkring 539 til 485 millioner år siden.
»Dengang var der kun liv i havet, og disse radiodonter var toprovdyrene i sin tid,« fortæller Christian Mac Ørum Rasmussen, der er tilknyttet Globe Institutes Section for Geobiology ved Københavns Universitet.
Selvom en størrelse på 20 centimeter ikke virker voldsomt i dag, blev de fleste dyr i denne periode ikke meget større end en finger.
»Nogle radiodonter kunne blive meget større end Stanleycaris – måske op mod 70–80 centimeter. Med deres store, runde øjne, cirkulære mund og lange fangarme, har de virket som nogle monstre, da de som nogle af de allerførste svømmede rundt i vandmasserne,« afslutter Christian Mac Ørum Rasmussen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Biology.
