Bevæbnet med kæmpestore kløer og med en mund fuld af skarpe tænder, menes arten Anomalocaridids at have været de øverste rovdyr i fødekæden i de kambriske have for omkring 500 millioner år siden. (Se også boks under artiklen).
Men nu afslører et nyt fund, at den gamle jæger har været endnu mere frygtindgydende, end man hidtil har ment. Fundet af et fossil med forstenede øjne viser nemlig, at Anomalocaris tilmed havde avancerede øjne, der gav den et fremragende syn.
Resultatet er beskrevet i tidsskriftet Nature.
»Opdagelsen antyder, at Anomalocaris var en meget visuel jæger. Dens bytte havde ikke en chance,« fortæller palæontolog John Paterson fra University of New England i Australien, som er en af de forskere, der har undersøgt fossilet.
Nyt fund bekræfter gamle spekulationer
De forstenede øjne sidder på et 515 millioner år gammelt fossil, der blev opdaget i det sydlige Australien, og fundet er særligt opsigtsvækkende, fordi det er første gang, man har fundet så velbevarede fossiler af Anomalocaris’ øjne.
På de hidtidige fossiler har der kun været et omrids af skabningernes øjne.
Forskerne kunne se, at dyret havde øjne på stilke, der stak ud fra dyrets ansigt, og derfor overvejede de, om de dinglende øjne måske har været sammensat af flere linser, sådan som man kender det fra mange af nutidens insekter og krebsdyr. Men om det samme gjaldt for Anomalocaris, vidste de ikke med sikkerhed.
Det nye fund viste, at øjnene virkelig bestod af flere linser. Faktisk afslører fossilerne, at Anomalocaris’ øjne var skarpere end mange af de nulevende insekters.
»Det beviser, at Anomalocaris har været meget bevidst om sine omgivelser og en meget dygtig jæger, især når man sammenligner med andre dyr fra samme område, hvis øjne ikke har været nær så skarpe eller tilmed kan have været blinde,« forklarer John Paterson til Livescience.
Fortids-væsenet havde fremragende syn
De sammensatte øjne består af flere individuelle linser og ses blandt andet hos guldsmeden, der er et af de få nuværende leddyr med et tilsvarende præcist syn.
Guldsmeden kan have op til 28.000 linser per øje, mens en flue kan have op mod 3.000. Til sammenligning havde de 500-millioner år gamle væsener omkring 16.000.
Ligesom pixel i et digitalt billede giver sammensatte øjne et klarere billede, og forskerne vurderer ud fra strukturen på forsteningerne, at Anomalocaris har haft et usædvanligt klart og næsten 360-graders syn på sine omgivelser.
Forskerne konkluderer derfor, at Anomalocaris’ præcisions-syn har givet dyret en stor fordel sammenlignet med dets bytte.
\ Verdens første super-rovdyr
Gruppen af rovdyr, der tilhører arten Anomalocaridids, kunne blive mere end 1 meter lange og levede i de lavvandede kambriske have for mere end 500 millioner år siden.
Forskerne har kaldt Anomalocaris for ’verdens første super-rovdyr’, fordi det havde et meget præcist syn og var meget større end andre dyr i havene på daværende tidspunkt.
Dyret havde også store kløer og skarpe tænder i munden, som det brugte til sønderrive sit bytte.
\ 'Den Kambriske Eksplosion' er navnet på den pludselige opståen af flercellede organismer for omkring 543 millioner år siden.
Navnet er opkaldt efter den efterfølgende periode, ’Kambrium’.
Før denne tid fandtes der kun simple organismer og bakterier på Jorden. Men pludselig skete der altså noget, som gjorde det muligt for flercellede organismer at udvikle sig.
Det viser levn i form af fossiler med skelet fra perioden, som man har fundet i jordlag over hele verden, eksempelvis på Bornholm. Der er dog kun tale om fossiler af de hårdeste og mest modstandsdygtige dele af organismerne, som for eksempel skelettet.
Men nogle få steder i verden har man også fundet fossiler af bevarede bløddele, som for eksempel hele orme og gopler eller andre arter, hvor væv som muskler, øjne og tarmkanaler er yderst velbevarede.
De mest berømte pladser er Burgess Shale i British Columbia i Canada og i Chengjiang i Yunnan provinsen, Sydkina. Og så er der den i Nordgrønland, der kaldes Sirius Passet og er cirka lige så gammel som Chengjiang.
Kilde: Emma Hammarlund, ph.d.-studerende i geokemi fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet.
