Du træffer ikke frie valg på nettet
På nettet sætter andre som regel 'rammerne' for, hvad du kan mene. Så overvej, hvilke rammer en webside opstiller, før du træffer valg online. Sådan lyder det fjerde af fem råd, som bringes her på sitet og kan ruste dig til at undgå misforståelser og manipulation på nettet.
sociale_medier_digital_dannelse

De rammer, der er sat på internettet, er med til at begrænse ens valg. Med andre ord, lader man sig manipulere af de satte rammer (Foto: Shutterstock)

De rammer, der er sat på internettet, er med til at begrænse ens valg. Med andre ord, lader man sig manipulere af de satte rammer (Foto: Shutterstock)

 

Hvad vil du helst – have pest eller kolera? Sandsynligvis vil du helst undgå begge dele. Men når spørgsmålet bliver stillet, uden du har flere svarmuligheder, skal du vælge ét.

Sådan er det også tit på nettet og de sociale medier. Andre har på forhånd bestemt, hvilke emner du kan diskutere, og hvilke valg du kan træffe. Hvis du for eksempel går ind og diskuterer under en overskrift, der hedder 'Hvad sker der for svinet Lars Løkke', så er det meget svært at skabe en konstruktiv debat om Venstre-formandens politik.

Den 'ramme', der er sat op for debatten, er svær at gøre op med. Og diskuterer du inden for den, understøtter du den.

Det fortæller adjunkt Pelle G. Hansen, adfærdsforsker ved RUC. Han har skrevet den nye forskningsbaserede bog 'Infostorms' sammen med professor Vincent F. Hendricks, der forsker i logik ved Københavns Universitet. Bogen undersøger, hvordan vi agerer i forhold til informationer, vi får fra nettet.

»Det er vigtigt, at du er opmærksom på 'rammerne', når du agerer på nettet. Det er vigtigt, fordi andre indskrænker dine valg med de rammer, de sætter op. Med andre ord, så lader du dig manipulere af rammerne,« siger Pelle G. Hansen.

Fakta

Vi kan ikke stole på mange af de informationer, vi får fra nettet og de sociale medier. Det betyder, at vi træffer dårlige valg, hvis vi tror og agerer på dem. I 2013 solgte folk for eksempel deres aktier i amerikanske virksomheder, da falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredte sig på Twitter. Det kostede USA milliarder. Så hvordan undgår vi at blive forvirrede og manipulerede af informationer på de sociale medier? Det spørgsmål forsøger Videnskab.dk i denne uge at besvare med hjælp fra forfatterne til den nye bog Infostorms, der analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd til, hvordan du bør forholde dig til information på nettet og de sociale medier – dagens råd er nummer fire i rækken.

På nettet sætter andre mennesker rammer op på flere forskellige måder. For eksempel i forbindelse med likes på Facebook. En masse likes sætter rammen for en sag. Hvis tilpas mange liker en opdatering, der siger, at en navngiven mand skal kastreres, fordi han er pædofil, er det svært at få nuanceret sagen.

For er manden i virkeligheden overhovedet pædofil? Er det i virkeligheden nogen, som bare vil sværte hans navn til? Tit stiller vi ikke os selv den slags spørgsmål. Vi liker bare opdateringen, fordi vi ikke bryder os om pædofili – og fordi rammen er defineret på forhånd.

Fjerde råd er derfor: Overvej, hvilken 'ramme' der er lagt om dine beslutninger

Endnu mere sofistikeret bliver det, når du går ind på avisernes og forretningernes hjemmesider. De hjemmesider er bygget op på en måde, så man får lyst til at klikke på bestemte ting. Hjemmesiden er skabt, så den udgør en særlig ramme for dine valg.

Når du shopper eller læser avisen, er det altså ikke nødvendigvis helt frie valg, der ligger bag dine beslutninger om, hvad du køber og læser.

»De her teknologier er efterhånden perfektioneret. Intet er tilfældigt på nettet. Dem, der laver hjemmesider, ved, hvorfor det et mere appellerende at trykke 'her' end 'der'. Det kan godt være, at det er lidt 'pædagog-agtigt' at sige det, men du skal stoppe op og tænke dig om!« siger Pelle G. Hansen.

Forfatternes fremgangsmåde

Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi). I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.

Forfatternes fremgangsmåde er:

  • Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
  • Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk