Mere end 3.000 meter under havoverfladen har forskere haft held med at lokke en stor stime dybshavsål frem med madding og fange dem på video.
De dumpede et kilo makrel, hvorefter 115 ål fra dybhavsålefamilien Synaphobranchidae vrimlede frem nede i det ellers forladte dybhav.
Det har forskerne dokumenteret i et nyt studie, som er udgivet i tidsskriftet Deep-Sea Research, skriver Science Alert.
»Vores observationer overraskede os virkelig. Vi har aldrig set beviser på sådan et højt antal fisk i det tyndt befolkede, ressourceknappe dybhav,« siger biologisk oceanograf Astrid Leitner fra Monterey Bay Aquarium Research Institute, som er en af forskerne bag studiet, til Science Alert.
Ålene er filmet i Clarion-Clipperton-zonen, et stort dyvhavsområde, som går fra Hawaii og næsten helt til Mexico. Området indeholder nogle af de sjældneste og mest eftertragtede metaller på planeten, og derfor bliver området brugt til minedrift.
»Vores fund understreger, hvor meget der stadig er at opdage i dybhavet, og hvor meget vi kan miste, hvis vi ikke laver minedrift forsvarligt,« siger Astrid Leitner.


































