Var dinosaurerne koldblodede som nutidens krokodiller, eller var de varmblodede som fugle?
Forskere har uden held forsøgt at besvare netop det spørgsmål i meget lang tid, men nu kaster et nyt studie af 70 millioner år gamle æggeskaller endelig lys over sagen.
Det nye studie viser, at store langhalsede dinosaurer var varmblodede med en kropstemperatur på 38 grader celsius, mens dinosaurer, som var beslægtet med Tyrannosaurus rex, kun formåede at varme kroppen op til en temperatur på lidt under 32 grader celsius.
Opdagelsen giver forskerne indsigt i blandt andet, hvordan den Tyrannosaurus-beslægtede oviraptor (ægtyven) formentlig levede.
»Oviraptorens kropstemperatur indikerer, at denne dinosaur ikke var helt varmblodet som moderne fugle. Den har heller ikke været koldblodede som krokodiller, men noget ind imellem. Det betyder, at den selv har kunnet lave varme og løfte dens kropstemperatur uden brug af Solens varme. Dermed har den også haft mulighed for at løbe rundt i jagt på føde fremfor at vente på den, hvilket eksempelvis en koldblodet krokodille er nødt til,« fortæller studiets hovedforfatter ph.d. og forsker ved University of California, Robert Eagle, der også er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Dansk dinoekspert er begejstret
Museumsinspektør Jesper Milan fra Geomuseum Faxe og Østsjællands Museum er en af Danmarks ganske få dinosauruseksperter.
Jesper Milan har læst det nye studie, og ifølge ham er det spændende, da det giver forskere en ny vinkel til at forstå, hvor varm- eller koldblodede dinosaurerne var.
Hidtil har man ifølge forskeren kun indicier for, at dinosaurerne skulle være varmblodede. Eksempelvis havde næsten alle dinosaurgrupper fjer, hvilket peger på, at de har ønsket at isolere sig og holde kropsvarmen adskilt fra omgivelsernes temperatur.
Et andet indicie er, at dinosaurerne voksede i nogenlunde samme hastighed som moderne pattedyr, hvilket også peger på, at de har været varmblodede i modsætning til langsommere voksende krybdyr.
»Dette nye studie tilføjer en ny kilde til data, der kan belyse, i hvilken grad de forskellige dinosaurgrupper har været varmblodede, og jeg er sikker på, at det vil blive udforsket meget nærmere i fremtiden,« siger Jesper Milan.
Derfor er kropstemperaturer vigtige
Hvorvidt dinosaurerne var koldblodede eller varmblodede har stor betydning for vores forståelse af, hvordan de levede.
Varmblodede dyr kan løbe rundt efter mad, da de selv kan regulere deres kropstemperatur.

Koldblodede dyr er til gengæld afhængige af Solen til at varme dem op, for at de kan være aktive. Desuden kan de ikke regulere deres kropstemperatur, hvis det bliver for varmt. Det betyder, at de må holde deres fysiske udskejelser til et minimum.
Kropstemperaturerne kan på den måde være med til at afgøre, om eksempelvis rovdinosaurer kunne jage et bytte i lang tid, som man eksempelvis ser det portrætteret i filmene i Jurassic Park-serien, eller om de i stedet lå på lur og i et korte kraftudbrud nedlage et bytte.
Undersøgt 70 millioner år gamle æg
I det nye studie har forskerne studeret mere end 70 millioner år gamle æggeskaller fra oviraptor-æg og den langhalsede titanosaurs’ æg.
Æggeskallerne er henholdsvis 75-71 millioner år gamle og 80 millioner år gamle og kommer fra Argentina og Mongoliet.
Ved at studere æggeskallernes kemiske sammensætning kunne forskerne afgøre, hvilken kroptemperatur hunnerne havde haft, da de lagde æggene.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at de langhalsede titanosaurer havde en kropstemperatur på 38 grader celsius, mens oviraptorerne havde en kropstemperatur på under 32 grader celsius.
Undersøgelsen er den første af sin slags til at måle kropstemperaturerne på to forskellige dinosaurer samtidig og viser, at der var en tydelig forskel på dem.
Ved også at analysere den kemiske sammensætning i det lag jord, som æggene blev lagt i, kunne forskerne også afgøre, at de mongolske oviraptor-æg blev lagt i et miljø, som ’blot’ var 26 grader varmt – altså koldere end oviraptorernes kropstemperatur.
»Temperaturerne, som vi har målt, viser, at i hvert fald nogle dinosaurer ikke var fuldt ud varmblodede som moderne fugle. De har nok været noget ind imellem moderne krokodiller og fugle. Det er i hvert fald tilfældet med oviraptorer, som formentlig har været i stand til at hæve kropstemperaturen nok til, at de kunne løbe rundt og lede efter føde i højere grad, end en krokodille kan,« fortæller Robert Egale.
Sammenlignet med nutidens fugle og krybdyr
I deres undersøgelse indledte forskerne med at undersøge den kemiske sammensætning af calciumcarbonat i æggeskaller fra 13 forskellige fuglearter og 9 krybdyrarter.
Her studerede de kemiske forbindelser mellem to sjældne isotoper (kulstof 13 og oxygen 18) i æggeskallerne, og hvor tæt de kemiske forbindelser klumpede sig sammen.
Undersøgelsen viste, at jo koldere hunnens kropstemperatur var, des tættere klumpede de kemiske forbindelser sig sammen i skallen på hendes æg.
Undersøgelsen af de moderne fugle og krybdyr brugte forskeren som reference for deres studier af 6 æggeskaller fra de langhalsede titanosaurer og 13 æggeskaller fra oviraptorer.