New York Times skrev den 20. august, at Marc Hauser, en prominent forsker på Harvard University, er blevet fundet skyldig i otte tilfælde af videnskabelig uredelighed.
Der er ikke mange detaljer om hans forseelser, men fakultetsdekanen har røbet, at det drejer sig om problemer med indsamling, analyse og opbevaring af data, samt rapportering af forsøgsmetoder og resultater i videnskabelige artikler.
Marc Hauser brugte blandt andet aber i sin forskning, og han er forfatter til bogen 'Moral Minds: How Nature Designed Our Universal Sense of Right and Wrong'. Han skulle angiveligt være i gang med en anden bog med arbejdstitlen 'Evilicious: Why We Evolved a Taste for Being Bad.'
Fabrikation, manipulation og kopiering
I Bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) §2 defineres Videnskabelig uredelighed som forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.
Videnskabelig uredelighed er en alvorlig sag. Især hvis det drejer sig om fabrikation, manipulation eller kopiering af data. Internationalt gav det genlyd, da Hwang Woo-Suk formåede at lave stamceller fra klonede fostre, hvis DNA stammede fra 11 patienter.
Det var banebrydende forskningsresultater, som gav anledning til håb for patienter med blandt andet sukkersyge, lammelser og leukæmi. De øjnede nu en kurerende behandling for deres lidelser. Det viste sig desværre, at resultaterne var fremkommet ved svindel.
Karriere, jobsikkerhed og forventningspres
Hvad driver forskere til at fuske og svindle med forskningen? I følge fysikeren David Goodstein, angives især 3 risikofaktorer at være tilstede:
1. Karriere pres, 2. Bedrevidenhed og 3. Reproducerbarhed, men sjældent et direkte økonomisk incitament.
At karrieren er en betydende faktor bekræftes i en undersøgelse af forskere, der er kendt skyldige i videnskabelig uredelighed. Her fremhæves jobusikkerhed og forventingspresset om at producere, men også arbejdsmiljøet og behovet for god supervision.
Piltdown-manden
Bedrevidenhed eller a-priori-viden kan føre til konstruktion af data. Goodstein nævner som eksempel herpå The Piltdown Man; et konstrueret kranie, kombineret af menneske og abe, placeret i England. Man 'vidste' at mennesket havde fælles forfædre med aberne, men man havde måske lidt svært ved at acceptere, at mennesket stammede fra det uciviliserede Afrika.
Undersøgelser og forsøg med mennesker og dyr kan, på grund af biologisk variation, kun i få tilfælde eksakt reproduceres. Derfor kan man let slippe af sted med snyd, så længe data og resultater bekræfter hvad man allerede ved.
Men hvis det efterfølgende viser sig, at resultaterne gentagne gange afvises i tilsvarende forsøg, så afsløres svindlen. Marc Heuser måtte tilbagetrække en artikel, angiveligt på grund af manglende reproducerbarhed. I skrivende stund fremgår det ikke på tidsskriftet Cognitions hjemmeside eller på PubMed (medicinsk database).
Til skade for kolleger og patienter
En systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser på området fandt, at 2% af adspurgte forskere indrømmede at have forfalsket, fabrikeret eller modificeret data eller resultater og 14% havde kendskab til en kollega, som havde gjort det.
For nylig blev omkostningerne i forbindelse med en sag på Rosewell Park Cancer Institute i New York offentliggjort i PLoS Medicine. Forfatterne til artiklen anslog, at selve undersøgelsen om videnskabelig uredelighed kostede US$ 525.000.
Herudover skal påregnes instituttets udgifter til den uredelige forskning, vildledning af andre forskere, eventuelle bøder, dårligt omdømme og derved reducerede forskningsmidler.
Et stort problem er patienters faldende tiltro til behandlere og læger. Men allerstørst er den direkte skadelige effekt som påføres patienter, når en behandling ikke er så effektiv og måske mere skadelig, end man egentlig troede.
Hvad er videnskabelig uredelighed?
Den formentlig bedst kendte sag om videnskabelig uredelighed i Danmark handler om Bjørn Lomborgs bog 'Verdens Sande Tilstand'. Han blev af UVVU kendt skyldig i cherry picking; det vil sige ensidig kildeangivelse.
Men den afgørelse blev stærkt kritiseret og ophævet af Videnskabsministeriet. Blandt andet fordi en sådan bog ikke skal betegnes som videnskab. Det gav anledning til en heftig diskussion af, hvad videnskabelig uredelighed egentlig er.
Og hvor går grænserne?
Seeding trials
Når formålet med videnskaben er at generere ny viden, er det så videnskabeligt uredeligt, når et lægemiddelsforsøgs primære funktion er marketing? Sådanne forsøg kaldes seeding trials.
I forbindelse med retssagen om Vioxx mod lægemiddelproducenten Merck kom det frem, at et stort forsøg var en seeding trial. Marketingafdelingen havde designet og udført forsøget. De havde udvalgt investigatorer (for eksempel læger, der rekrutterede patienter til forsøget), analyseret data og skrevet manuskriptet, som senere blev offentliggjort i det velansete tidsskrift Annals of Internal Medicine.
Vioxx, et lægemiddel mod gigt, kom på markedet i 1999 og fem år senere trukket tilbage, da det gav blodpropper i hjertet. Det er anslået, at Vioxx har været skyld i flere tusinde dødsfald.
Læger øger forbrug
Jeg kender ikke omfanget af seeding trials i Danmark. Men der er vidst ingen tvivl om, at de foregår. Lægemiddelforsøget SymbiAC - sponseret af AstraZeneca - kørte fra 2001 til 2002 er et eksempel. Heri sammenlignede man to måder at behandle astma på. I en ph.d.-afhandling om webbaserede løsninger til at monitorere astma, omtales AstraZenecas formål med forsøget:
»[AstraZeneca] is very concerned with the production of clinical evidence both as a means of making doctors aware of upcoming products and as a prerequisite for further commercial marketing.« (s.110)
Ifølge ph.d.-afhandlingen blev forventningerne til forsøget ikke fuldt ud indfriet, men det havde en effekt: Læger som havde deltaget i forsøget øgede deres brug af AstraZenicas astmamedicin.
Dyre Danmark
Indenfor visse områder vil man måske se færre seeding trials. I Ugeskrift for Læger fra den 16. august 2010, stod der: »Et stort videnskabeligt studium inden for blodtryksbehandling er fravalgt Danmark. Årsag: Lægemiddelstyrelsens ændring i medicintilskud.« Og hvorfor nu det? Det svarede Novartis' medicinske chef på:
»Vi har kørt mange blodtryksstudier herhjemme. Dels for at drive god forskning, dels for at lære markedet, hvad vi kommer med, så det bliver solgt efterfølgende. Vi ser ikke længere nogen stor fremtid i studier inden for hypertension i Danmark, når der ikke vil være et efterfølgende salg.«
»Vi skal i forvejen overbevise hovedkontoret om, at det er fornuftigt at lægge en del af studierne i dyre Danmark frem for i Østeuropa, Indien og Kina, der virkelig rykker på forskningsfronten i øjeblikket.«
Hvem er taberne?
Det kan godt være, at seeding trials ikke er videnskabeligt uredelige. Men her er det økonomiske incitament klart. SymbiAC-forsøget blev godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, men er seeding trials etisk redelige?
I artiklen i Ugeskriftet omtales lægerne og forskerne som de store tabere, da muligheden for forskning angiveligt begrænses. Men hvem er de virkelige tabere, når det drejer sig om videnskabelig uredelighed?
Det er samfundet - og indenfor sundhedsvidenskaben - særligt patienterne og forsøgspersonerne. (I Marc Hausers tilfælde også aberne. What a Monkey Business!).
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
