Når forskere er færdig med et projekt, skriver de ofte en eller flere videnskabelige artikler.
Artiklerne bliver senere publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, og her kunne man tro, at de citationer, artiklen får, kun hænger sammen med kvaliteten af artiklen, og om det er en garvet forsker, der har skrevet den.
Men nu viser et nyt studie fra Northeastern University i Boston og Central European University i Budapest, at en del af forskernes succes og citationer kan hænges op på rent held. Det skriver sciencemag.org.
\ Læs mere
Forskerne har kigget på 10.000 forskeres publikationer de seneste 20 år. I alt 514.896 videnskabelige artikler.
Efterfølgende forsøgte de at kortlægge de millioner af citationer af artiklerne og på den baggrund forudsige forskernes fremtidige succes, baseret på deres tidligere publiceringshistorie.
Og der tegnede sig et mønster:
»Hvis man publicerer flere artikler, er det lidt som at købe flere billetter til lotteriet. Og det er derfor, at man kan opnå større gennemslagskraft i sine mere produktive år,« siger Robert Sinatra, der er statistiker ved Central Europeans University i Budapest og en del af studiet, til sciencemag.org.
Modellen, som forskerne har anvendt, kaldes Q og beregner forskernes såkaldte Q-faktor. Hvis man har publiceret mindst 20 videnskabelige artikler og har 10 års citationer, kan man beregne sin Q-faktor. Og ifølge forskerne er modellen rimelig præcis.
Forskerne kunne med modellen forudsige antallet af citationer på en forskers 40. artikel med 80 procent nøjagtighed.
\ Læs mere
At held har meget at gøre med, hvor mange citationer forskerne får, giver mening for Lucas Carey, der er systembiolog ved Pompeu Fabra University i Barcelona, men ikke deltog i studiet.
»Hvis man skal få mange citationer på en artikel, så skal man publicere ofte. Det gælder også for allerede populære forskere. Og det er et ret vigtigt budskab at tage med hjem,« siger han til sciencemag.org.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
\ Læs mere
\ Læs mere
aml
