Ekstremt snefald har ført til »reproduktivt kollaps« i Arktis
Både planter, insekter, fugle, moskusokser og andre dyr kunne ikke formere sig. »Det er aldrig set før,« siger dansk forsker bag opdagelsen.
arktis moskusokse sne insekter ræv dyr planter klima

Moskusoksen indgår, som alle andre dyr og planter, i det arktiske økosystem. Et enkelt år med ekstremt vejr kan betyde en mindre bestand i følgende år, men hvis udsvingene bliver for store, kan det påvirke resten af systemet. (Foto: Shutterstock)

Moskusoksen indgår, som alle andre dyr og planter, i det arktiske økosystem. Et enkelt år med ekstremt vejr kan betyde en mindre bestand i følgende år, men hvis udsvingene bliver for store, kan det påvirke resten af systemet. (Foto: Shutterstock)

I 2018 faldt der mere sne i Arktis end i det forgangne kvarte århundrede, og det satte sig mærkbare spor i økosystemet.

Moskusoksernes unger døde, fuglene lagde ingen æg, og insekterne kom for sent til at bestøve blomsterne.

Endnu kender forskere ikke til langtidseffekten af det ekstreme 2018, men det er klart, at hvis fremtidens klimaforandringer kommer til at byde på flere af den slags ekstreme snefaldsår, taler vi om et potentielt økosystemkollaps i Arktis.

»Dyr og planter i Arktis er enormt tilpasningsparate, for ellers kan de ikke leve så ekstremt et sted. Derfor er det ikke sådan, at ét enkelt ekstremt år får tingene til at kollapse helt,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d. og seniorforsker Niels Martin Schmidt fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Han fortsætter:

»Men fremtidsprognoserne for klimaet er, at der kommer til at være større variabilitet i vejret med flere ekstreme hændelser, og i det her studie ser vi, hvad konsekvenserne af ekstremt vejr kan komme til at blive for økosystemerne i Arktis.«

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos Biology.

Fokus skal også være på udsving i klimaet

Det er vigtigt ikke kun at have fokus på den globale opvarmnings betydning for isdækket i Arktis og den afledte indflydelse på dyrelivets levevilkår, men også betydningen af den øgede hyppighed af ekstreme klimatiske begivenheder, eksempelvis ekstreme snefald.

Sådan lyder vurderingen fra lektor emeritus Ib Johnsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Ib Johnsen forsker i økosystemer, men har ikke noget med det nye studie at gøre. Han har dog læst det og mener, at det er et vigtigt og spændende forskningsarbejde, der viser en anden afledt effekt af de igangværende klimaforandringer.

Han mener også, at det er godt, at nogen beskæftiger sig med konsekvenserne af 2018, som var stærkt afvigende. Ifølge ham, må næste skridt være at finde ud af, om vi ser flere og flere af den slags ekstreme år, og hvad det betyder for variationen i bestanden. Han bruger moskusokser som eksempel:

»Nogle år vil snefaldet måske være ekstremt, og så kan det sætte sig spor i bestanden af moskusokser. Senere år vil bestanden af moskusokser måske være så lille, at der vil være rigeligt føde til dem alle sammen,« siger Ib Johnsen, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen midt i efterårsferien.

»Angsten er selvfølgelig, at udsvingene i populationerne af forskellige dyr bliver så store, at økosystemerne i Arktis lider ubodelig skade.«

LÆS OGSÅ: Beviserne hober sig op: Varmen forandrer Arktis for altid

Kun to måneder sommer i Arktis

2018 var et ekstremt år på Arktis, fordi vinteren var koldere med mere sne end i de forgangne 23 år, hvor forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland har eksisteret.

Forskningsstationen Zackenberg

Zackenberg ligger i det nordøstlige Grønland. Den nærmeste nabo er Siriuspatruljens Daneborg, som ligger 25 kilometer væk. Den nærmeste bygd ligger 400 kilometer væk.

Zackenberg består af 10 bygninger, som kan huse op til 20 forskere ad gangen. Forskningsstationens primære formål er at holde øje med økosystemets trivsel i dette ekstreme hjørne af verden. Forskningsstationen ejes af Grønlands Selvstyre og administreres af Aarhus Universitet.

På Zackenberg holder forskere øje med økosystemerne i Grønland og Arktis og nedfælder blandt andet sommerens snedække, ligesom de tæller antallet af pattedyr, fugle og planter fra år til år.

Normalt er juni forår i Arktis, og her smelter sneen. Juli og August er til gengæld sommer, og i løbet af disse to sølle måneder skal insekter bestøve blomsterne, blomsterne skal springe ud, fugle skal spise insekterne og lægge æg, ræve skal spise fugleungerne og selv opfostre unger, mens moskusokserne skal spise vegetationen og opfostre kalve.

Problemet med sommeren 2018 var bare, at der var faldet så meget sne i løbet af den ekstreme vinter, at den ikke nåede at smelte i juni, men lå der til langt ind i juli.

»Når vinduet for alt biologisk aktivitet er så kort, som det er i Arktis, kan en lille forskydning på blot et par uger få store konsekvenser for økosystemet, og det så vi i sommeren 2018,« forklarer Niels Martin Schmidt.

Alt fra blomster til lemminger, moskusokser, trækfugle, fluer, myg og ræve blev ramt.

400 insektarter kom for sent til bestøvning

Forskernes sammenligning af snedækket og biologisk aktivitet fra år til år viser blandt andet, at 95-98 procent af jorden omkring Zackenberg var dækket af sne midt i juni 2018.

Normalt er kun halvdelen af jorden dækket af sne så sent på året.

Da juli indtraf, var 50 pct. af jorden stadig dækket af sne mod normalt 5 til 10 procent, og det faldt sammen med det tidspunkt, hvor insekterne skulle have været ude og bestøve blomster fra pil og lyng og dermed sætte gang i hele den livcyklus, der finder sted hvert år, når sneen smelter.

Men insekterne på Zackenberg, der inkluderer 400 forskellige arter, kom først meget sent frem. Der var ganske vist ikke færre af dem end normalt, men de kom først på vingerne et par uger senere end sædvanligvis, viser forskningsresultatet.

Konsekvenserne af insekternes sene ankomst var soleklare i resten af økosystemet.

Trækfuglene, eksempelvis ryper og sandløbere, der lever af insekter, sultede, da de på træk fra Afrika kom op til det frosne nord og havde brug for at få genopfyldt deres fedtdepoter. Derfor lagde de ingen æg, og mange af dem døde.

»Vi kunne decideret observere dem stå omkring forskningsstationen. Mange af dem var udsultede, og når vi vejede dem, vejede de også mindre end normalt. Vores optællinger viser, at ynglebestanden i 2018 kun var godt 30 procent af det normale,« fortæller Niels Martin Schmidt.

LÆS OGSÅ: Afsmeltningen af Arktis er tredoblet: 7,7 mia. badekar kunne fyldes hver dag

Reproduktivt kollaps i hele Arktis

Konsekvenserne af sommersnedækket rakte også ind i andre dele af økosystemet.

Snedækket gjorde, at moskusokserne ikke kunne få adgang til vegetationen hele vinteren, og resultatet blev, at næsten ingen kalve overlevede.

Rævene, som er afhængige af trækfuglenes unger, fik heller intet afkom.

»Styrken i vores data er, at vi har talt op på præcis samme måde siden 1996, så derfor kan vi meget tydeligt se ændringerne fra år til år. Der har ganske vist tidligere været store udsving i populationerne af de forskellige dyr, men her ser vi et reproduktivt kollaps på tværs af hele økosystemet. Det er aldrig set før,« siger Niels Martin Schmidt.

Økosystemet skal bruge tid for at komme sig

Betyder snefaldet i 2018 så, at dommedag er kommet for Arktis?

Nej, ikke nødvendigvis, men Niels Martin Schmidt vurderer, at årets hændelser kan tjene som et forvarsel om, hvad fremtiden vil byde på.

De klimaforandringer, som allerede er godt i gang, kommer til at betyde flere ekstreme hændelser, og selvom Niels Martin Schmidt har på fornemmelsen, at økosystemet i Arktis nok skal komme på fode igen, er han ikke sikker på, at det kan klare den samme mængde tæsk med højere frekvens eller flere år i træk.

»Først om nogle år kommer vi til at se konsekvenserne af 2018, og om de forskellige dele af økosystemet kommer sig igen. Det kommer nok til at tage bestanden af trækfugle flere år at komme ovenpå igen, og i den periode skal de helst ikke have en lignende hændelse. Hvis bestanden af trækfugle kollapser helt, kommer det til at ændre fuldkommen på dynamikken i det arktiske økosystem,« siger Niels Martin Schmidt.

Niels Martin Schmidt fortæller også, at selvom forskerne kun har lavet optællinger af dyr og planter omkring Zackenberg, viser data fra Danmarks Metrologiske Institut (DMI), at hele Arktis og især den nordligste del af Arktis oplevede ekstreme snefaldsmængder i vinteren 2018.

LÆS OGSÅ: Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

LÆS OGSÅ: Arktis smelter: Over 100.000 år gamle planter dukker frem under isen

LÆS OGSÅ: Arktiske planter er mere hårdføre end forventet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker