I 2007 så man første gang dræbergoplen, Mnemiopsis leidyi, i Danmark. Siden da er den blevet spottet år efter år, og de kolde vintre i Danmark er tilsyneladende ikke nok til at holde den væk.
Dræbergoplen holder normalt til i varmere vande langs Nord- og Sydamerikas kyst, men den er nu endt i danske farvande, formodentlig efter at have sneget sig med ind via udenlandske skibes ballastvand.
»Vi må indstille os på, at de nu er en del af den danske fauna,« siger Hans Ulrik Riisgaard, der er marinbiolog gopleekspert ved Syddansk Universitet, i en pressemeddelelse.
Mysterium, hvordan dræbergopler klarer vinteren
Forskerne er ikke klar over, hvordan goplen kan klare de kolde vintre i Danmark. Dræbergoplen kan nemlig ikke overleve, hvis vandet er koldere end to grader. Derfor har forskerne to teorier i spil:
- enten overvintrer goplerne på dybere vand, hvor der er varmere
- eller også kommer der simpelthen en ny bestand ind i dansk farvand år efter år
I Holland er dræbergoplen nemlig i stand til at overleve vinteren, og selvom de dør om vinteren i Danmark, kan de hollandske gopler ved hjælp af Jyllandsstrømmen rejse ind på ny hvert forår. Når de når op til Thyborøn Kanal, slipper de ind i Limfjorden, hvor de formerer sig ganske kraftigt og fortsætter ud i de danske farvande.
Dræbergopler giver iltsvind
Selvom navnet antyder det, så er dræbergopler ikke farlige for mennesker.
Til gengæld spiser de store mængder af zooplankton, som er de mikroskopiske dyr i havet, der lever af alger. Overskuddet af algerne synker til bunds, og her forrådner de under forbrug af ilt.
»Resultatet bliver iltsvind og efterfølgende massedød blandt muslinger, orm og andre dyr, som udgør en vigtig fødekilde for bundlevende fisk i fjorden«, forklarer Hans Ulrik Riisgaard.
Men iltsvind er ikke den eneste negative effekt, goplen kan have for fiskene.
»De stjæler føden fra brisling, ansjos og andre sildefisk, og måske kan det få negativ betydning for fiskeriet«, mener Hans Ulrik Riisgaard, ifølge Syddansk Universitet.
