Døde sæler skal afsløre gammel luftforurening

Danske og svenske forskere vil bruge målinger af sælhår fra uberørte naturområder til at blive klogere på kviksølvsforurening.

Forskerne vil blandt andet undersøge indholdet af kviksølv i døde sæler, som er mumificerede og kan være op til 500 år gamle.

»Hvis vi ser en markant stigning i indholdet af kviksølv fra de mumificerede sæler til nulevende sæler ved Antarktis, er det det klareste bevis, vi kan få på, at industrialiseringen er hovedårsagen til luftforurening med kviksølv,« siger seniorforsker Rune Dietz ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Undersøgelserne fra den sydlige halvkugle vil være et vigtigt supplement til de omfattende undersøgelser, der findes af dyr og mennesker i de arktiske zoner på den nordlige halvkugle.

Forskerne håber at kunne skabe et overblik over den historiske udvikling i sælernes kviksølvsindhold ved hjælp af 130 hårprøver fra levende og 20 prøver fra døde sæler i den såkaldte Dry Valley, som seniorforsker Jonas Teilmann netop har besøgt i Antarktis.

Dry Valley

Hvis sæler fortæller hinanden historier, når de ligger i revnerne i isen for at trække vejret, må der findes en skræmmehistorie om ’den tørre dal’, der har opslugt de af sælernes forfædre, som var kommet på vildveje.

Dry Valley kaldes dette område på Antarktis, fordi der næsten ikke falder sne.

Området kendes blandt forskere for særlige geologiske forhold og for at være gravsted for omkring 100 sæler, som på grund temperaturen og tørheden i området er blevet frysetørrede. Sælerne er velbevarede nok til, at man kan måle kviksølvindholdet i deres hud og hår, samt deres omtrentlige dødsår med kulstof 14-metoden. Forskerne gætter på, at de er op til 500 år gamle.

Sælerne ender formentlig i dalen, fordi de mister fornemmelsen for hvilken retning, de er på vej i, når de forsøger at flytte sig fra et lufthul i isen til det næste, forklarer Jonas Teilmann.

»Målinger fra sælerne vil for eksempel kunne fortælle om ændringer af sælernes niveauer af kviksølv før og efter den industrielle revolution i 1850,« siger han.

Antarktis forurenes mest gennem luften

Kviksølv er et grundstof, der findes i naturen i mindre mængder, og derfor er der traditionelt meget baggrundsstøj i målinger.

Forskerne har tidligere slået fast, at danske sæler kan indeholde op til 35 mikrogram kviksølv per gram, mens de antarktiske sæler højest når op på 2,5 mikrogram per gram.

Den lave værdi skyldes blandt andet, at Antarktis ligger fjernere fra menneskeskabt udledning.

Kviksølv når dog også Antarktis fjernt fra via luften og måske gennem havstrømme.

Derfor giver kviksølvværdierne på Antarktis et billede af luftforureningen fra industrien over tid uden støj fra lokale kilder.

Forskerne ved allerede, at kviksølvindholdet er blevet mindst 10 gange højere på den nordlige halvkugle, men studiet af sælerne skal give svar på om den industrielle udledning giver samme stigninger på den sydlige halvkugle.