Langt de fleste er glade for deres hunde. Bare tænk på de søde, blanke hundeøjne, der forventningsfuldt kigger på dig, når hunden vil have opmærksomhed.
Eller halen, der slår mod stolebenene af bare begejstring?
Men så er der jo også de gange på gåturen, hvor hunden får færten af et egern og trækker, alt hvad den kan, i snoren for at komme afsted. Hæver du så stemmen og skælder ud? Eller trækker du hårdt tilbage i snoren for at irettesætte?
Hvis ikke du vil forvolde din hund psykiske problemer, så skal du i hvert fald helt lade være med at gøre sådan i fremtiden, det fremgår af et nyt studie, som biolog Ana Catarina Vieira de Castro fra Universidade do Porto i Portugal er førsteforfatter på.
Studiets konklusioner skal dog læses med forbehold, da det endnu ikke er udgivet i et videnskabeligt, fagfællebedømt tidsskrift.
LÆS OGSÅ: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger
Tidligere har forskere udført lignende forsøg, men kun med politi- eller laboratoriehunde. Denne gang har man kigget på servicehunde, som adfærdsmæssigt er tættere på de hunde, vi har i hjemmene.
Resultaterne viser, at når servicehunde bliver trænet med en strafbaseret frem for en belønningsbaseret metode, viser de tegn på dårligt selvværd og manglende gåpåmod – det samme gør sig i øvrigt gældende for politi- og laboratoriehunde.
Hundene blev udlånt fra flere forskellige hundeskoler i Porto. Ana Catarina de Castro delte dem op i to grupper:
- Den ene gruppe på 42 hunde blev trænet med den belønningsbaserede metode, hvor de fik godbidder, klap bag øret eller rosende ord.
- Den anden gruppe på 50 hunde blev trænet med den strafbaserede metode, hvor trænerne råbte, rakte ud efter hundene eller trak hårdt i snoren.
Hver af forsøgshundene blev filmet undervejs, og forskerne tog spytprøver fra dem for at måle stressnuveauet fra træningen – og for at have et afslappende udgangspunkt at sammenligne med, tog forskerne også spytprøver fra hunde, som lå derhjemme i trygge rammer og dasede.
Ifølge studiet var det tydeligt at se og måle, at der her-og-nu var adskillige tegn på forhøjet stressniveau hos hundene i gruppe to. Men spørgsmålet var, om det også holdt ved og havde konsekvenser på længere sigt.
LÆS OGSÅ: Derfor elsker nogle mennesker dyr, mens andre er totalt ligeglade
En måned efter første omgang træning med hundene, testede forskerne dem nu på en anden måde for at se, hvordan deres psyke eventuelt var blevet påvirket.
Hundene skulle enkeltvist finde frem til en skål med en pølse-godbid i, som var placeret forskellige steder i et rum.
Hvis skålen stod i venstre side af rummet, indeholdt den altid en godbid, mens hvis den stod i højre side, var den altid tom – alle skåle blev smurt ind i pølse, så hundene ikke blot kunne lugte sig frem til godbidden, men altså blev tvunget til at flytte kroppen derhen.
Da hundene var blevet vant til ovenstående, flyttede forskerne nu rundt på skåle, så det var randomiseret, hvornår en skål indeholdt en godbid.
Og nu til det springende punkt:
Det viste sig, at hundene fra gruppen med strafbaseret træning nærmede sig skålene meget langsommere og mere pessimistisk end den anden gruppe hunde, som logrende løb hen til skålene i fuld fart.
Ifølge forskerne antyder dette, at belønningsbaseret træning er mere effektivt og gør hunden gladere. Hvorimod hunde, som bliver trænet med straf bliver mere indadvendte og lærer langsommere, fordi de ikke i så høj grad har gåpåmod.
Studiet ligger i skrivende stund på en såkaldt preprint-server, hvor forskere kan læse hinandens studier igennem, inden de sendes ind til et tidsskrift.
LÆS OGSÅ: Studie: Hunde kopierer ejernes stress-niveau
LÆS OGSÅ: Studie: Mennesker føler mere med hunde end mennesker
LÆS OGSÅ: Hund slår kat: Mennesker reagerer stærkere på hundens piben end på kattens miav
mtl
