Det har været et mysterium, hvordan diamanter dybt inde i Jorden er skudt gennem jordskorpen helt op til overfladen på steder, hvor vi normalt ikke oplever andre slags udbrud.
Nu kaster forskere lys på de gådefulde processer, der ser ud til at have bragt os den kostbare ædelsten.
Det skriver den britiske avis The Guardian.
Dybt inde i Jorden bliver diamanter skabt under ekstremt tryk og varme, og efter millioner og sommetider milliarder af år bliver såkaldte kimberlitter, en bjergart der kan indeholde diamanter, skudt gennem Jordens skorpe og bringer diamanter med til overfladen.
»Spørgsmålet er, hvorfor i alverden de skyder op fra dybet efter at have brugt potentielt milliarder af år på at sidde der?« spørger Thomas Gernon, professor i geologi ved University of Southampton, England, i The Guardian.
Sammen med et internationalt hold af forskere står Thomas Gernon bag et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Nature, der har forsøgt at finde svar på netop dét spørgsmål.
Gennem analyser af historiske data, der viser sammenhænge mellem opbrud i Jordens kontinentalplader og kimberlit-udbrud, har de fundet ud af, at de fleste udbrud af kimberlit fandt sted omkring 20 til 30 millioner år efter, kontinentalpladerne blev revet fra hinanden for mere end 150 millioner år siden.
Ved hjælp af forskellige computermodeller peger forskerne på, at en dominoeffekt af særlige begivenheder ser ud til at kunne forklare, hvordan opdeling af kontinenterne i sidste ende fører til dannelse af kimberlit-magma, altså smeltet kimberlit.
Modellerne viser blandt andet, at når kontinentalpladerne strækkes, kan der dannes ‘rifting’, og dette kan få materiale, såsom sten, fra en kontinentplade til at synke ned i Jordens underliggende lag, kappen.
Når det kolde materiale synker ned i den varmere kappe, opstår en proces, der på engelsk kaldes 'edge-driven convection'.
»Vores modeller viser, at denne konvektion udløser en kæde af lignende strømningsmønstre, der migrerer under det nærliggende kontinent,« forklarer Thomas Gernon på The Conversation.
Strømningerne under kontinentalpladen river mange kilometer af sten løs fra kontinentalpladens underside, og disse synker ligeledes ned til Jordens kappe.
»Forskellige resultater fra vores computermodeller viser, at denne proces kan samle de nødvendige ingredienser i de rigtige mængder til at generere gasrige kimberlitter. Og når det først er dannet, kan det, med stor opdrift fra kuldioxid og vand, stige i hurtig fart til overfladen med sin dyrebare last, diamanterne,« oplyser Thomas Gernon på The Conversation.
Det seneste kimberlit-udbrud, vi kender til, menes at være sket for 11.000 år siden ved Igwisi Hills i Tanzania
»Disse udbrud er ret sjældne i Jordens historie, fordi de kræver den her perfekte storm af forhold og begivenheder for at generere dem,« pointerer Thomas Gernon i The Guardian.
smb
