I 1752 søsatte den danske konge et mildest talt ambitiøst projekt.
Regenten ønskede sig et leksikon med tegninger af alle kendte planter i kongeriget. 123 år senere var det berømte opslagsværk Flora Danica færdigt.
Nu kan danske og internationale forskere præsentere et lignende storværk inspireret af kongens idé.
I et nyt studie i Nature løfter de sløret for Microflora Danica, en kortlægning af over 140.000 forskellige bakterier i den danske jord.
82 procent af dem er helt nye for videnskaben.
»Det har indtil videre ‘kun’ taget fem år,« siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og ledende forfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
Han er hovedansvarlig for Microflora Danica-projektet, der siden 2019 har DNA-analyseret over 10.000 jordprøver fra hele Danmark. Det erklærede mål er at skabe et katalog over samtlige mikroorganismer som bakterier og encellede svampe herhjemme.
Det nye studie er den foreløbige kulmination.
»Det er verdens første nationale atlas over miljøets mikrobiologi, i dette tilfælde bakterier,« siger Mads Albertsen.
»Der er så meget, vi ikke ved om det mikroskopiske liv i jorden. Ved at kortlægge det i detaljer, kan vi blandt meget andet blive klogere på, hvordan vi skaber en mere levende natur fremover.«
Livets træ for det mindste liv
Vi ser dem ikke, men mikroorganismer er afgørende for livet omkring os.
Nogle er sygdomsfremkaldende, andre bruges til fremstilling af alt fra øl til vaskemiddel, mens andre igen er vigtige for udviklingen af medicin.
I dag kender vi kun et lille udsnit af de utrolig mange mikroorganismer, der findes i naturen. Alene antallet af forskellige arter diskuteres stadig og svinger fra ti millioner til en milliard.
Før vi for alvor forstår, hvad de gør, og hvad de potentielt kan bruges til, skal vi finde og undersøge dem.
»Jeg kalder os opdagelsesrejsende i mikroorganismernes verden,« siger Mads Albertsen.
\ Sådan gjorde forskerne
Det nye studie bygger på 10.683 forskellige jordprøver indsamlet på tværs af Danmark – blandt andet i marker, skove og søer, langs kyster og i byområder.
Indsamlingen er et stort samarbejde mellem alle landets universiteter og flere private aktører.
Alle prøver har været gennem moderne DNA-analyse i laboratoriet, så forskerne kunne kortlægge de enkelte bakteriearter. Arterne får hver sit unikke ID og bliver en del af en enorm database, så mikroorganismerne kan sammenlignes på tværs af studier og landegrænser.
82 procent af bakterierne i det nye studie er aldrig beskrevet før.
»Det ultimative mål med Microflora Danica er at skabe et digitalt opslagsværk, et slags livets træ for mikroorganismer, hvor folk fra hele verden kan slå bakterier og svampe op og for eksempel se, hvordan enkelte arter påvirker alt fra den lokale vandkvalitet til jordens optag af drivhusgasser.«
Tidligere i år kunne projektet offentliggøre kortlægningen af 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer, der blev præsenteret i et studie i tidsskriftet Nature Microbiology.
Forskerne har navngivet flere end 1.000 af de nyopdagede arter, opkaldt efter de danske byer og steder, hvor de er fundet. På kortet kan du klikke dig ind og se, om der er bakterier nær dig, der har fået et lokalt navn.
Lad naturen være i fred
En central opdagelse i det nye studie handler om biodiversiteten, altså antallet af bakteriearter, i jord fra marker og byparker på den ene side og urørt natur på den anden.
»Til vores overraskelse finder vi faktisk det højeste antal arter i prøver fra landbrugsjord og græsplæner,« siger Mads Albertsen.
»Til gengæld finder vi stort set de samme arter på tværs af prøver fra landbrugsjord og græsplaner i hele landet, så samlet set er biodiversiteten begrænset.«
Omvendt er der enorm forskel på sammensætningen af arter i jordprøver fra urørt natur, alt efter hvor de kommer fra.
»Antallet af arter er lavere i den enkelte prøve, men hvert et lille område med vild natur har vidt forskellige arter. Det betyder, at den samlede biodiversitet i urørt natur langt overgår landbrugsjord og byparker,« siger Mads Albertsen.
»Det fortæller os, at hvis vi skal have større artsrigdom herhjemme, skal vi have mere uforstyrret natur.«
Banebrydende arbejde
»Det er et fantastisk studie, jeg kipper med hatten,« siger Carsten Suhr Jacobsen, professor og leder af Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Her forsker han blandt andet i, hvordan pesticider og gødning påvirker jordens sundhed.
Han er ikke involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.
»Det er ikke ‘bare’ en beskrivelse af mikroorganismerne i dansk jord. Det er første gang, man kortlægger dem så grundigt noget sted i verden. På den måde bliver studiet helt grundlæggende på feltet, og det vil blive citeret rigtig meget i den videnskabelige litteratur fremover.«
Professoren roser også det tekniske arbejde med at sekventere de mange bakterier, som han kalder »meget grundigt og solidt«.
»Det, der står allerstærkest tilbage, når man læser studiet, er, hvor lidt vi i virkeligheden ved, om det mikroskopiske liv i jorden. Vi aner ikke, hvad 80 procent af bakterierne i det nye studie laver, og hvilken betydning de har for naturen.«
»Det understreger det kæmpestore uudnyttede potentiale, der findes i at kortlægge og forstå det mikrobielle liv langt bedre,« siger Carsten Suhr Jacobsen.
