Derfor er det så koldt lige nu

De kommende nætter kan vi hjemme i Danmark få helt ned til 20 graders frost, men hos vores nordiske naboer er temperaturerne endnu lavere.

I Kautokeino i Norge varslede metereologerne 41 minusgrader torsdag. I Oslo lød varslet for fredag og lørdag på ned mod 30 minusgrader, som dog senere blev reduceret til knap 20 minusgrader.

Indbyggerne i Kvikkjokk i det nordlige Sverige oplevede onsdag minus 43,6 grader. Det er den koldeste januardag, som er blevet målt i Sverige i 25 år.

Det skyldes et vejrfænomen, der finder sted cirka hvert andet år, og som øger sandsynligheden for, at de kommende døgn også bliver særdeles kolde.

I marts 2018 skrev Videnskab.dk også om fænomenet i artiklen Hvorfor er det så koldt?!

Cyklon rundt om Nordpolen

Kulden kan i denne omgang vare i op til 40 dage.

»20-30 kilometer over vores hovedet i det, som vi kalder stratosfæren, blæser der i vinterhalvåret en kraftig hvirvel eller cyklon rundt om Nordpolen,« fortæller Tore Furevik, der er direktør for Nansensenteret i Bergen.

Polarhvirvlen på Nordpolen dannes, når der kommer vintermørke, og når det bliver iskoldt længst mod nord.

Men nogle gange sker der noget helt specielt: Cyklonen, der hvirvler rundt om Nordpolen, bryder sammen. Og det er formentlig det, vi ser lige nu.

Årsagen er forstyrrelser i atmosfæren.

Det kan være store fjeldkæder, som skaber forstyrrelserne, mener klimaforskere. Det kan skabe bølger, der forplanter sig op gennem atmosfæren - og som kan nå helt op til hvirvlen i stratosfæren over Arktis.

I denne vinter har stratosfæren over Arktis været unormalt kold.

»Men i løbet af nogle få dage kan vi få at se, at stratosfæren over dele af Arktis varmer 50 grader op og måske endda mere,« siger Tore Furevik.

Hele januar kan blive kold

Sådan nogle store ændringer og pludselig opvarmning i stratosfæren vil igen påvirke luftlagene nedenunder. Det kan blive koldt.

Fra lignende episoder fra tidligere ved Tore Furevik og andre klimaforskere, at kulden kan vare længe. Nogle gange helt op til 40 dage.

»Det er ikke usandsynligt, at hele januar bliver koldere end normalt hos os,« siger Tore Furevik.

Vinteren hvert andet år

På engelsk kaldes fænomenet 'Sudden Stratospheric Warming' (SSW), som kan oversættes til pludselig stratosfærisk opvarmning.

Fænomenet finder i gennemsnittet sted hver anden vinter eller lidt oftere. Det er altså ikke et helt sædvanligt vinterfænomen, vi oplever nu.

Men nogle gange får vi pludselig atmosfærisk opvarmning to gange i løbet af en og samme vinter.

Sibirisk kulde fra østen

Tore Furesvik mener, at vi kan kalde kulden, der rammer os nu, for en sibirisk kulde.

»Den kolde luft kommer jo hen til os østfra, så det er ikke forkert at kalde kulden, der rammer os, for sibirisk kulde,« siger Tore Furesvik.

I England snakker de om 'The beast from the east'.

Men lige nu er Tore Furesvik usikker på, om denne omgang med pludselig stratosfærisk opvarmning bliver så kold, som vi frygtede for nogle dage siden.

Hvad med global opvarmning?

Jordkloden har været rekordvarm i 2023. Hvorfor kan det så blive så ekstremt koldt andre steder om vinteren?

»Selvom vi har global opvarmning, vil vi fortsat kunne få kuldeperioder,« siger Tore Furesvik.

Klimaforskerne kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt den globale opvarmning vil resultere i flere pludselige opvarmninger i stratosfæren og mere isnende kulde hernede ved jordens overflade.

De ved endnu heller ikke, om det kan betyde mere ekstreme kuldeperioder.

Forstår mekanismerne bag SSW

Tore Furesvik fortæller, at klimaforskerne ved meget mere om SSW-fænomenet i dag, end de gjorde for bare nogle få år siden.

»Vi har fået meget bedre måledata og modeller til at undersøge SSW. Så vi begynder at forstå mekanismerne bag fænomenet ganske godt,« siger han og fortsætter:

»Det handler om bølger, som forplanter sig oppe i atmosfæren. De forstyrrer ellers stabile fænomener som polarhvirvlen og kan altså få den til at bryde sammen. Det kan give en kraftig ændring i temperaturen med varme højt oppe og langvarige kuldeperioder hernede hos os.«

Altså som vi oplever lige nu.

Tore Furesvik mener, at klimaforskere og meteorologer endnu ikke er i stand til at varsle SSW-fænomenet i god tid.

Men når fænomenet først rammer, så giver det forskerne information, som kan bruges til at forbedre vejrvarslerne i de mange følgende uger.

Varmt Arktis = Koldt Europa

Tore Furesvik og hans kolleger ved Geofysisk Institut på Universitet i Bergen og Nansensenteret har forsket meget i, hvor meget kolde vintre over meget af Europa og Asien hænger sammen med, at det bliver varmere på Arktis.

• Siden midten af forrige århundrede har opvarmningen på Arktis været mere end dobbelt så stor sammenlignet med det globale gennemsnit. Der findes næsten ingen steder i verden, der har oplevet højere opvarmning end Svalbard.
• Samtidig har Europa og det nordlige Asien oplevet flere kolde vintre.

Klimaforskere har udgivet flere studier de seneste par år, som har set på denne specielle sammenhæng. Og forskerne på området har været meget uenige.

Tore Furesvik og hans kollegaer står bag et studie, der forsøger at forene synspunkterne, og som konkluderer, at begge fløje kan have ret.

»Vi har påvist gennem observationer og modeller, at chancen for eurasiske kolde vintre er større, når det er unormalt varmt på Arktis,« siger Tore Furesvik og fortsætter:

»Denne opvarmning af Arktis skyldes igen øget transport af varme og fugtighed fra Nordatlanten.

©Forskning.no. Oversat af Jonas Sindberg Østergaard. Læs den oprindelige artikel her.