Demontering af ‘CO2-bomber’ er en lovende ny måde at tackle klimaforandringerne

En CO₂-bombe er et fossilt brændstofudvindings-projekt, eksempelvis en kulmine, der kan udlede mere end et gigaton CO₂-emissioner i løbet af dets levetid.

Det er en milliard tons - mere end det dobbelte af Storbritanniens årlige udledning - fra ét enkelt projekt.

I vores seneste forskning fandt mine kolleger og jeg ud af, at der på verdensplan er 425 af disse CO₂-bomber.

Tilsammen kan de udlede mere end 1.000 gigatons CO₂, hvilket langt overstiger verdens CO₂-budget for at holde os under 1,5°C opvarmning. Dette budget blev sat til omkring 500 gigatons i 2017 og er den globale aftalte målsætning i forsøget på at begrænse klimaforandringerne.

Selv den konservative mellemstatslige organisation, Det Internationale Energiagentur (IEA), erkender i dag, at der ikke må skabes nye fossile brændselsprojekter, hvis vi skal gøre os håb om at afværge katastrofale klimaforandringer. Alligevel arbejder fossile brændstofselskaber på at fyre op under adskillige nye CO₂-bomber, mens de tjener styrtende som følge af midlertidigt rekordhøje brændstofspriser.

Begrænset plads til CO2 i atmosfæren

I årtier - takket være indsatsen fra USA, Saudi-Arabien og andre lande med forankret interesse i fossile brændstoffer - har FN's klimaforhandlinger undveget den åbenlyse løsning: Standsning af udvinding og brug af fossile brændstoffer.

Det ser ud til, at dette tabu endelig blev brudt i Glasgow i november 2021, hvor 'nedtrapning' af kulforbrug blev nævnt i den officielt godkendte tekst til COP26 for første gang.

Men en troværdig plan fra regeringerne for at begrænse udvindingen af fossile brændstoffer mangler stadig.

Dette næste vigtige skridt i klimapolitikken kan blive mere håndterbart ved at italesætte eller frame hver ny mine eller oliefelt som en potentiel CO₂-bombe.

Det er ikke svært at regne ud, at hvis nogle lande sprænger deres bomber, vil andre ikke være i stand til det, fordi der er begrænset plads til CO₂ i atmosfæren.

Denne simple indsigt i klimaforandringernes fysik er hidtil blevet ignoreret af verdens ledere.

80 procent af CO2-bomberne er koncentreret i 12 lande

Begrebet 'CO₂-bombe' hjælper os med at forstå, at rige lande tager en masse plads.

Det gælder for eksempel Tyskland, der udvinder brunkul, og Canada, der udvinder noget af verdens mest beskidte olie fra tjæresand, selvom processen er besværlig, forurenende og udleder store mængder CO₂.

Det betyder, at saudisk olie og Qatar-gas bliver nødt til at blive i jorden.

Omtrent 80 procent af alle CO₂-bomberne er koncentreret i blot 12 lande: Kina, USA, Rusland, Saudi-Arabien, Australien, Qatar, Canada, Irak, Indien, Brasilien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater. Hvert af disse lande kunne indkalde til forhandlinger om at demontere CO₂-bomberne.

Eller måske en anden regering, der har erfaring med lignende projekter, for eksempel Tyskland, Norge, Colombia eller Storbritannien, som er klar til at skrue op for boringerne efter gas i Nordsøen.

En traktat om ikke-spredning af fossile brændstoffer, der ligner den kolde krigs traktat for ikke-spredning af kernevåben, som havde til formål at standse udbredelsen af atomvåben, kunne binde nationale forpligtelser i en global aftale.

Stadig tid til at skræmme investorer væk

Da vi lavede vores liste over CO₂-bomber for at forstå det globale billede af udvinding af fossilt brændstof, lærte vi, at 40 procent af disse projekter ikke var startet endnu.

Det betyder, at der stadig er tid til at skræmme investorer væk fra nye CO₂-bomber gennem kampagner og retssager.

Fordi disse projekter er så enorme, tager de mange år at forberede, og driften planlægges desuden på en tidsskala på flere årtier.

Det punkt, hvor regnskabet balancerer, og hvor de begynder at generere overskud, ligger desuden uvægerligt mange år ude i fremtiden.

For klimabevægelsen er disse enorme, langsomt bevægende mål en konstruktiv udfordring, som giver mange muligheder for intervention, som de seneste sanktioner mod Rusland har tydeliggjort: Det er usandsynligt, at en del russiske CO₂-bomber vil fortsætte uden støtte fra andre lande.

Stort potentiale

Takket være den fossile brændstofindustris globale indbyrdes forbundethed kan meget få CO₂-bomber fungere uden udenlandsk involvering - det være sig gennem finansiering, forsikring eller udstyr fremstillet i udlandet.

Selvom termen 'CO₂-bombe' lyder skræmmende, rummer den et stort potentiale i at ændre den måde, vi ser på indsatsen for at afbøde klimaforandringerne.

Opfordringen til at 'reducere udledningen' - et mantra, der er blevet gentaget af regeringerne i de seneste 30 år - udløser ikke en nødreaktion på linje med klimakrisens udfordringer.

I mellemtiden er det ikke en hemmelighed, at den globale opvarmning slår mennesker ihjel – ligesom bomber.

Vi skal smøge ærmerne op og i gang. Vælg din CO₂-bombe og hjælp med at demontere den.

Der er 425 tikkende 'bomber' at vælge imellem.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.