De danske ulves adfærd skal kortlægges ved hjælp af GPS-sendere.
Miljøstyrelsen har netop givet forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet tilladelse til at indfange og mærke op til 10 danske ulve frem til foråret 2020, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Formålet er at opnå mere og bedre viden om ulves adfærd i et tætbefolket og relativt skovfattigt land som Danmark.
GPS-dataen giver blandt andet mulighed for at se, i hvor høj grad ulve undgår huse, og hvordan de reagerer på mennesker.
GPS-dataen kan også benyttes til at blive klogere på ulvenes jagt.
Det bliver for eksempel muligt at spore ulvenes nedlagte bytte, således at man kan få at vide, hvor ofte ulve nedlægger større byttedyr, og hvad de nedlægger.
Halsbåndene, som ikke er specielt synlige på afstand, sender løbende data til en server over mobilnettet, ligesom halsbåndets logningsfrekvens løbende kan om-programmeres.
Afhængig af hvor hyppigt der logges positioner vil et halsbånd have en batterilevetid på 1-2 år. Derefter falder det automatisk af og kan genbruges.
\ Læs mere
fghs



































